- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
41

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peru - Peru (byer i U. S. A.) - Perubalsam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Broderen, at han skulde anerkende ham for sin
Overherre, hvorved det kom til en Krig, i
hvilken Huascar blev taget til Fange, og Atahualpa
gjorde nu Fordring paa Værdigheden som Inca.
Begge de stridende Parter paakaldte Pizarro’s
Hjælp, og med en lille Skare af Soldater
indfandt han sig i Cajamarca i Atahualpa’s Lejr,
hvor han tog Atahualpa til Fange under
Paaskud af, at han havde haanet Bibelen. Der blev
nu tilbudt en stor Løsesum, men da Huascar
for at vinde Pizarro tilbød en endnu større
Sum, blev han ved Atahualpa’s Foranstaltning
dræbt. Skønt Atahualpa senere betalte
Løsesusmmen, lod Pizarro ham dog dræbe som
skyldig i Mordet paa Huascar, og det kongeløse
Rige faldt uden Modstand i Pizarro’s Hænder.
I St f. Incarigets gl. Hovedstad Cuzco
grundlagde P. en ny Hovedstad Ciudad de los Reyes,
det senere Lima, i kort Afstand fra Kysten.
Snart opstod Strid med Almagro, som dog
besejredes og henrettedes 1538, men 1541 dræbtes
Pizarro af en Søn af Almagro, som derpaa lod
sig udraabe til Guvernør, men blev n. A.
besejret og halshugget af den af den sp. Regering
udsendte Guvernør Vasco de Castro. I de senere
Aar udvidedes Vicekongedømmet P. og
omfattede tilsidst alt Landet fra Panamátangen til
Mundingen af Paraná. Først 1739 oprettedes et
Statholderskab Nueva Granada af den nordlige
Del af Sydamerika, medens der 1776 af Egnene
omkr. Rio Paraná dannedes et Statholderskab
Rio de la Plata. Den sp. Kolonistyrelse gik
imidlertid ikke ud paa at ophjælpe Landet,
men kun paa at berige Embedsmændene og at
sende Sølv hjem til Spanien. De Indfødte
behandledes haardt, og selv Kreolerne, de
ublandede Efterkommere af sp. Indvandrere,
behandledes som en Underordnet Race. Efter nogle
kuede Oprør faldt Befolkningen hen i sløv
Ligegyldighed, og i P. mærkedes det ikke, da den
store sydamerikanske Frihedskrig 1809
udbrød og snart omspændte de fleste sp. Kolonier,
men efter at den argentinske General San
Martin havde befriet Chile, landede han (1820)
i Nærheden af Callao, slog Spanierne, og i
Løbet af næste Aar proklameredes P. som en
Republik med San Martin som Protektor. Han
kom dog snart i Strid med de øvrige Førere
og maatte forlade Landet, og Spanierne vandt
atter Terræn. Da besluttede Kongressen at
udnævne Venezuelas Frihedshelt Simon Bolivar til
Diktator. Med en veløvet Hær drog han (1824) over
Grænsen og slog Spanierne ved Junin og
Ayacucho. Først 1826 fordreves dog Spanierne fra
Callao. Da P. var blevet Republik, kom der dog
ikke gode Tilstande. Præsidentværdigheden
erhvervedes ikke ved Valg, men ved Statskup.
Under en Borgerkrig indkaldtes 1836 Bolivias
Præsident Santa Cruz, som forenede de to
Lande til en Stat, en Union som dog kun holdt
i tre Aar, hvorefter fulgte ny Stridigheder og
Borgerkrige, indtil Ramon Castilla (1845) hlev
Præsident. Under hans 6-aarige Regering kom
Pengevæsenet i Orden, og Reformer begyndtes,
men under hans Efterfølger gik det atter galt,
og Castella satte sig i Spidsen for Oppositionen,
overvandt Regeringstropperne og blev anden
Gang Præsident, Under hans Efterfølger, Pezet,
kom P. i Krig med Spanien, som besatte Chincha
Øerne; følgende Aar sluttedes Fred, men da et
Parti i P. ansaa Freden for uværdig,
erklæredes atter Spanien Krig. Callao bombarderedes,
hvorefter Krigen hørte op af sig selv. De flg.
Aar gik under stadige indre Stridigheder,
indtil der opdagedes rige Salpeterlejer i Atacama
Ørkenen, hvor Grænsen mod Chile endnu ikke
var fastslaaet. Der udbrød straks Krig mellem
Chile og P. (1879), den peruanske Flaade blev
slaaet. Landhæren led endelig (1880) et
afgørende Nederlag ved Tacna. Peruanernes
Forbundsfælle Bolivia sluttede nu Fred, men da
Peruanerne bestemt vægrede sig ved at afstaa
Land, begyndte Krigen med dem igen, og Jan.
1881 besatte Chilenerne Lima, men først 1884
sluttedes Freden, hvorefter Prov. Tarapacá
afstodes for bestandig og Prov. Arica og Tacna
paa 10 Aar, hvorefter Befolkningen ved
Afstemning skulde afgøre, til hvilken Stat de vilde
høre. Peruanerne og Chilenerne kunde
imidlertid ikke blive enige om, hvem der var
stemmeberettigede, og 1920 frafaldt P. alle Krav paa
de to Prov. mod en Erstatning paa 6 Mill. £ St.
Præsidenten Iglesias, som havde sluttet Freden,
styrtedes 1885 af General Cáceres; denne
afløstes af Bermudez, og denne igen af Cáceres,
som styrtedes af Pierola. Derefter fulgte en Del
rolige Aar, hvor Præsidenterne valgtes paa
lovlig Vis. 1919 var der atter Revolution, og
Augusto Leguia bemægtigede sig
Præsidentværdigheden, hvorefter Kongressen gav sit Minde til
Faktum og udnævnte ham til Præsident for
1919—24. (Litt.: Hann, »Zum Klima des
Hochlandes von P. und Bolivia« [Petermann’s
Mitt. 1903]; Adams, An outline Review of the
Geology of P.
[Ann. Rep. of the Smithsonean
Inst. 1908]; Weberbauer, »Die
Pflanzenwelt der peruanischen Anden« [Leipzig 1911];
Hauthal, »Reisen in Bolivien und P.«
[Leipzig 1911]; Grenlich, »P.« [Zürich 1915];
Bowman, The Andes of Southern P. [New
York 1916]).
M. V.

Peru [pi’ru.], 1) By i U. S. A., Illinois, ligger
ved Illinois River. (1910) 7984 Indb. I Nærheden
findes Kulminer. — 2) By i U. S. A., Indiana,
ligger ved Wabash River, 110 km N. f.
Indianapolis og har Savmøller og Møbelfabrikker. (1910)
10910 Indb.
G. Ht.

Perubalsam, indisk Balsam, er en
Balsam, der faas af Myroxylon Pereirae, et Træ,
der kun vokser paa en Del af den saakaldte
Balsamkyst i San Salvador. P. udvindes paa
den Maade, at man ved Beg. af den tørre Tid
i Novbr—Decbr banker Træet paa fl. St. med
store Hamre, hvorved Barken løsnes, og efter
nogle Dages Forløb brændes de løsnede
Stykker med Harpiksfakler, hvorved de falder ell.
let kan rives af. Snart efter begynder Stammen
at udsvede Balsam paa de blottede St., og disse
bedækkes derpaa med Tøjlapper, som fjernes,
naar de har suget sig fulde, hvorefter de
udkoges i Vand. Herved samler P. sig paa Bunden
af Vandet. Den danner en tyndflydende,
sirupsagtig Vædske, der er brunsort, lugter behagelig
af Benzoë og Vanille og har en Vægtfylde =
1,14—1,16. Den reagerer surt, opløses let i
Alkohol og Kloroform, men kun delvis i Æter og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free