- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
43

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peruzzi, Baldassare - Peruzzi, Ubaldino - pervers - Perversitet - Pervigilium - per vulgata - Peræa - Pes - Pesa - Pesade - pesante - Pesarese, il - Pesaro - Pesaro e Urbino

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uheldige Forhold og med meget sparsomme
Midler — skabt en Rk. Værker, der i deres klare,
enkle Stil’fuldhed og fornem-gratiøse Holdning
hører til Højrenaissancens ypperste. Her
nævnes: Pal. Pollini (kun delvis) i Siena, Pal.
Mas-simi alle Cologne (Rom, fra 1535), Palazzetto
Spada (Rom), Pal. del Monte Contucci (i
Montepulciano), Pal. Lambertini (Bologna) og
Domkirken i Carpi (fra 1513). Derimod fraskriver
man nu i Reglen P. den berømte Villa
Farnesina i Rom og tillægger Rafael Æren for den.
— Ogsaa som Maler har P. efterladt
fremragende Værker; fra først af under Paavirkning
af Pinturicchio, viser hans senere Arbejder den
Indflydelse, Sodoma’s og først og fremmest
Rafael’s Kunst har haft paa ham. Af disse
Arbejder fremhæves: Loftsbillederne i
Galathea-Salen i Farnesina (1511—12), Loftsbillederne i
Stanza d’Eliodoro i Vatikanet, Loftsbilledet med
»Paris’ Dom« i Villa Belcaro ved Siena; i Rom
de tidlige Malerier med Sibyllerne i S. Onofrio;
i S. Maria delle Pace: Madonna med Hellige
(1516) og Maria’s Fremstilling i Tempelet, i
Kirken Fontegiusta (Siena) den storladne
Fremstilling af Augustus og den tiburtinske Sibylle.
I de sidste Værker: Mosaikkerne i S. Croce in
Gerusalemme, Rom, og i Staffelibillederne —
saaledes Kartonen med Kongens Tilbedelse i
London — er P.’s Kunst allerede stærkt præget
af Tidens tiltagende Manierisme. (Litt.: R.
Redtenbacher
, »B. P. und seine Werke«
[»Mittheilungen aus der Sammlung
architektonischer Handzeichnungen in der Galerie der
Uffizien zu Florenz«, I, Karlsruhe 1875]; A.
Weese
, »B. P.’s Anteil an dem malerischen Schmucke
der Villa Farnesina« Leipzig 1894]).
(A. R.). A. Hk.

Peruzzi [pe’rut.si], Ubaldino, ital.
Statsmand, f. 2. Apr. 1822 i Firenze, d. 9. Septbr
1891. Han var af gl Adelsæt, uddannedes i Paris
til Ingeniør og blev Novbr 1848 Borgemester i
sin Fødeby. Han medvirkede 1849 til
Storhertugens Genindsættelse, men misbilligede de østerr.
Troppers Indkaldelse og fik i Septbr 1850 sin
Afsked for en Indsigelse mod den fri
Forfatnings Ophævelse. Han var siden en af det
frisindede Partis Førere og blev 27. Apr. 1859
Medlem af den foreløbige Regering, samt virkede
ivrig for Toscanas Tilknytning til Sardinien.
Siden var han uafbrudt Medlem af
Deputeretkammeret, indtil han 1880 udnævntes til Senator.
Marts 1861—Febr 1862 var han Minister for de
offentlige Arbejder, og Decbr 1862 blev han
Indenrigsminister indtil Septbr 1864, da
Ministeriet fjernedes, efter at have afgjort Regeringens
Flytning til Firenze. 1868 blev han igen
Borgemester her, indlagde sig stor Fortjeneste af
Byens Omdannelse og mange offentlige Arbejder,
men opgav Stillingen 1878 under Trykket af
Byens finansielle Forlegenhed. Piccini skrev
hans Levned (3. Udg. 1897).
E. E.

pervers betyder egl. fordrejet. Ordet
anvendes fortrinsvis om Abnormiteter paa det
kønslige Omraade (Perversitet), især
Homoseksualisme, undertiden ogsaa blot om stærkt
raffineret Erotik.
K. H. K.

Perversitet, se pervers.

Pervigilium (lat.), natlig religiøs Fest. —
Under Titelen P. Veneris haves et lat. Digt
vistnok fra 2. ell. 3. Aarh. e. Kr.; Forf. er ubekendt.
Det skildrer en Foraarsfest til Ære for Venus,
hvis Magt over Naturen prises. Det er udg. af
Bücheler (Leipzig 1859), Clementi (London 1911)
og med dansk Overs. af Meisling (Kbhvn 1825).
H. H. R.

per vulgata (lat.), i Overensstemmelse med
den alm. Ret.
H. H. R.

Peræa, gr. Benævnelse for den ene af de
tre jødiske Prov. (ved Siden af Judæa og
Galilæa) paa Romerherredømmets Tid. P. er Landet
Ø. f. Jordan, og Navnet svarer til det hebr. »det,
som er hinsides Jordan«. Mod N. strakte det
sig til Egnen ved Gennesaret Sø med Byen
Pella, mod S. til Moabiterlandet. Dette Distrikt var
væsentlig beboet af Jøder, men tyndt befolket.
P. bruges undertiden i videre Bet. om hele
Østjordanlandet. Se Gilead.
J. P.

Pes (lat), Fod, saavel den naturlige Fod som
Længdemaalet; ogsaa Versfod.
H. H. R.

Pesa [’pjåza], Biflod til Mesen i
Nordrusland, Guv. Archangel, er 430 km lang, sejlbar
for Smaafartøjer og meget fiskerig.
N. H. J.

Pesade, se Levade.

pesante (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
vægtigt, tungt.

Pesarese, il, se Cantarini.

Pesaro [’pæzaro], By i Mellemitalien,
Hovedstad i Prov. P. e Urbino, ligger ved Foglias
Munding i det Adriatiske Hav 59 km NV. f.
Ancona. (1921) 29919 Indb. P. er omgivet af Volde,
har 5 Porte og et Kastel (Rocca Costanza), nu
Fængsel. Over Foglia fører en antik Bro fra
Trajan’s Tid. Den har en Domkirke, fl.
Paladser, hvoriblandt nævnes det tidligere
hertugelige Palazzo Mamiani med det Olivieri’ske
Bibliotek paa 50000 Bd, samt Palazzo Macchirelli med
Rossini’s Statue. Endvidere har P. et gejstligt
Seminarium, Gymnasium, tekn. Skole, Museum
samt en Sindssygeanstalt, og den er Sæde for
en Biskop, en Civildomstol og en Filial af
Natinalbanken. Rossini, som var født i Byen,
testamenterede den sin Formue til et
Musikkonservatorium. P., der allerede i Renaissancetiden
var berømt for sin Majolika, tilvirker desuden
Silke- og Uldvarer samt Cremor Tartari.
Handelen er ringe, da Havnen kun er tilgængelig
for Smaaskibe. P. er dog i hele Italien berømt
for sine Figen, Oliven og Trøfler. P., der er det
gl. umbriske Pisaurum, var under Hertugerne
af Urbino et Midtpunkt for Kunst og Litteratur.
(H. P. S.). C. A.

Pesaro e Urbino [’pæzaro-], Prov. i
Mellemitalien, hører til Landskabet Markerne og
grænser mod Ø. til Adriaterhavet, mod S. til Prov.
Ancona, mod V. til Perugia, Arezzo og Firenze
og mod N. til Forli og Republikken San Marino.
Arealet er 2895 km2 med (1921) 280835 Indb., ell.
97 paa 1 km2. P. ligger paa Apenninernes
Østskraaning og har Bjergterrain fraregnet
Kystlandet og Strækninger langs Floderne, af hvilke
nævnes Foglia og Metauro. Skovene, der
tidligere havde en langt større Udbredelse end nu,
dækker c. 16 % af Arealet. I Dalene og de
lavere Bjergegne drives en betydelig Vinavl samt
Dyrkning af Oliven-, Morbær- og forsk. andre
Frugttræer, hvorimod Avlen af Hvede, Majs og
Bønner knapt slaar til til Forbruget. I de højere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free