- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
44

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pesaro e Urbino - Pescadores - Pescara - Pescara, Fernando Francesco d'Avalos, Marki af - Pescatori, Isola del - Pescennius Niger - Peschcke-Køedt - Peschel, Oscar - Peschiera - Pescia - Pescina - Pesel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bjergegne drives en Del Kvægavl og ved Kysten
lidt Fiskeri. Af Mineraler brydes lidt Brunkul,
Svovl, Marmor samt forsk. Bygningsstene.
Industrien indskrænker sig til nogle
Silkevæverier, og Handelen er ubetydelig. P. deles i 2
Kredse Pesaro og Urbino, og Hovedstaden er
Pesaro.
(H. P. S.). C. A.

Pescadores (Fisker-Øerne), europæisk
Navn for den jap. Øgruppe Hokoto i
Fukien-Strædet mellem Formosa og Kina. Gruppen
bestaar af 12 beboede, lave, basaltiske Klippeøer
samt fl. ubeboede Smaaøer og Skær. 122 km2
med c. 15000 Indb., der lever af Agerbrug,
Kvægavl og Fiskeri. Den vigtigste Havn er
Makung.
M. V.

Pescara, By i Mellemitalien, Prov. Chieti,
ligger ved Adriaterhavet ved Mundingen af den
188 km lange P., der i sit øvre Løb kaldes
Aterno. (1911) 9010 Indb. P. har en lille Havn,
der spiller en Rolle for Kystfarten og er
Knudepunkt for Banelinierne Ancona—Brindisi og
P.—Terni.
C. A.

Pescara, Fernando Francesco
d’Avalos
, Marki af, kejserlig General, f. 1489, d.
30. Novbr 1525, tilhørte en kastiliansk
Adelsslægt, af hvis Medlemmer fl. har erhvervet sig
ansete Navne i Italiens Krigshistorie i 15. og 16.
Aarh. P.’s Farfader kom med Kong Alfonso V
af Aragonien til Neapel, hvor hans Søn
Alfonso d’Avalos (d. 1496), P.’s Fader, tjente
Kong Fernando I og blev Marki af Pescara.
Ogsaa P. slog ind paa den milit. Løbebane og
deltog som ung Officer i Slaget ved Ravenna (11.
Apr. 1512), hvor han blev saaret og fangen af
Franskmændene. I Fængselet beskæftigede han
sig med at skrive Digte til sin Hustru, den i sin
Tid vidtberømte ital. Digterinde Vittoria
Colonna
, men blev i øvrigt godt behandlet
og slap snart fri, saa at han allerede det flg.
Aar atter drog i Marken mod de fr. Tropper.
Hans udmærkede Dygtighed skaffede ham nu
hurtig høje Kommandoposter, og da Krigen
mellem Karl V og Frants I udbrød (1521), var
han ligesom sin Fætter Alfonso d’Avalos,
Marki del Vasto (d. 1546), kejserlig
General i Norditalien, hvor han drev
Franskmændene ud af Milano, erobrede Genova og havde
en Hovedandel i Frants I’s Nederlag ved Pavia
(24. Febr 1525), hvad den fangne Konge efter
Slaget erkendte paa en for P. meget smigrende
Maade. Han fik nu Overkommandoen over den
kejserlige Hær i Italien, men inden Aarets
Udgang bortrev Døden ham i Milano. (Litt.:
Miguel, Rivalité de François I et de Charles Quint
[1875]).
(C. F.). H. J-n.

Pescatori, Isola del, se Borromeiske
Øer
.

Pescennius Niger, rom. Kejser 193—194,
lod sig udraabe til Kejser af Legionerne i
Syrien, hvor han var Statholder, samtidig med, at
Didius Julianus beklædte Kejserværdigheden i
Rom, og Hærene i andre Prov. hver udraabte
sin Kejser. Han blev anerkendt i Orienten og
Grækenland, men bukkede snart under for
Septimius Severus.
H. H. R.

Peschcke-Køedt, se Køedt.

Peschel [’pæ∫əl], Oscar, tysk Geograf
(1826—75), studerede opr. Jura, men traadte 1848 ind i
Redaktionen af »Allg. Zeitung« i Augsburg, hvor
han arbejdede i 6 Aar. 1854—71 udgav han
»Ausland«. I denne Periode publicerede han sine
første store Arbejder i Geografi og Historie,
saaledes »Geschichte des Zeitalters der
Entdeckungen« (1858), »Geschichte der Erdkunde
bis auf A. v. Humboldt und K. Ritter« (1865),
»Neue Probleme der vergleichenden Erdkunde«
(1870). 1871 blev han ansat som Prof. i Geografi
ved Univ. i Leipzig. Han udgav her sin
»Völkerkunde« (1870), en Bog, der opnaaede en stor
Succes. Efter hans Død er offentliggjort
»Abhandlungen zur Erd- und Völkerkunde«
(1877—79), »Physische Erdkunde« (1883—85) og
»Europäische Staatenkunde« (1880). P. var Geograf
af den Ritter’ske Skole og var Talsmand for
Ligestillingen af den fys. og humane Side af
Geografien. (Litt.: Hellwald, »O. P., sein
Leben und Schaffen« [Augsburg 1876]).
C. A.

Peschiera [pe’skiæra], By i det nordøstlige
Italien, Prov. Verona, ligger ved Mincios Udløb
af Garda-Søen og ved Banelinien
Milano—Verona. (1911) 2950 Indb. P. hører til den berømte
Fæstningsfirkant (Verona, Legnano, Mantova og
P.); den har et lille fast Citadel og forsvares af
fl. Forter. P., hvis strategiske Bet. allerede
nævnes af Dante, kom 1405 til Venezia og spillede
en Rolle baade under Napoleon’s Kampe i
Norditalien 1796 og under Kampene mellem
Østerrigerne og Piemonteserne 1848.
C. A.

Pescia [’pe∫a]. By i Mellemitalien, Prov.
Lucca, ligger ved Arnos Biflod P., 15 km ØNØ.
f. Lucca. (1911) 18100 Indb. P. har en
Domkirke, der er bygget 1356, Ruiner af Citadellet
Boreglia samt et Raadhus, er Bispesæde og
driver Oliven- og Vinavl samt Silke- og
Papirindustri.
C. A.

Pescina [pe’∫ina], By i Mellemitalien, Prov.
Aquila, er Bispesæde og har en Domkirke og et
Citadel. (1911) 10320 Indb. P. driver en Smule
Handel med Vin, Oliven og Kvægprodukter.
C. A.

Pesel. I Middelalderens Latin er pisalis,
piselis, piselum
synonymt med gynæceum,
Kvindestue, Fruerstue (s. d.), det opvarmede Rum,
hvori Kvindernes Arbejde gik for sig. I Klosteret
St. Gallen fandtes iflg. en Plantegning fra
8. Aarhundrede to P. med Ildsted. Ordet er
nær i Slægt med norsk Peis (s. d.) og sv. Spis
(aaben Skorsten); det afledes af lat. pensile (=
fr. poêle), Ovn; det sidste Ord betyder egl.
»hængende« og gaar tilbage paa lat. balneum
pensile
, Badstue hvilende paa murede Buer, som
opvarmedes med varm Luft. Ordet findes
saavel i Oldhøjtysk som i Oldfrisisk og
Angelsachsisk og er derfra gaaet over i Nedertysk. Da
de holstenske, ditmarsiske og sydslesvigske
Bønder i 16. Aarh. begyndte at opføre Stadsstuer
(oftest uden Ovne) i Forlængelse af deres
Røghuse, fik ogsaa disse Navn af P. Fra disse Egne
trængte Navnet N. paa op i det dansktalende
Sønderjylland og anvendtes til op imod
Haderslevegnen om Overstuen (ell. Stadsstuen). Et
Gavlpanel fra et ostenfeldsk Røghus, opbevaret
i Dansk Folkemuseum, bærer Aarstallet 1593 og
vidner om, at P. allerede fandtes i Sydslesvig
paa den Tid.

P. var et Festrum, der kun anvendtes ved
Familiens største Højtider, Bryllup, Barnedaab,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free