Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pesel - Pesellino, Francesco - Peseta - Peshavar - Pesheræer - Peshine-Smith, Erasmus - Peshitta - Pesne, Antoine - Peso
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ligfærd o. s. v. Da P. var Husets fornemste
Rum, anvendtes meget paa dets Udstyrelse.
Udskaaret Træværk i Paneler, Vindueskarme,
Møbler og Glasmalerier i Vinduerne var alm. Som
Pragtstykke af første Rang staar nu
Ditmarskeren Markus Swyn’s P. fra Lehe i Meldorf’s Mus.
og Udstyret fra Peter Heldt’s P. i den
ostenfeldske Gaard i Bygningsmuseet ved Lyngby. P.
var som Regel kold; dog kunde den hos
velhavende Folk stundom opvarmes med en særskilt
Kamin. Ellers varmede man den ved at stille
derind en overskaaren Tønde, foret med Ler og
fyldt med Gløder, den middelalderlige Ildpande
(s. d.). Ligesom Øverstestuerne paa andre
danske Bondegaarde stod P. tom til daglig Brug
og anvendtes som Rum for Kister og Skabe. Ikke
saaledes hos Nordfriserne, hvor den stod i høj
Ære. Husfruen holdt den selv i Orden, intet
Tyende maatte sætte sine Fødder der, kun
hædrede Gæster indlodes. (Litt.: Bernh.
Olsen, »Peter Heldt’s P. og dens Indbo« [i
»Tidsskr. f. Kunstindustri« 1898]; samme, »Vejleder
i Bygningsmuseet ved Kongens Lyngby« [1901];
Rhamm, »Ethnographische Beiträge zur
germanisch-slavischen Altertumskunde«, II
[Braunschweig 1908]; R. Meringer, »Das deutsche
Haus und sein Hausrat« [Leipzig 1906]).
(Bernh. O.). J. O.
Pesellino, Francesco (egl. Fr. di
Stefano Giuochi), ital. Maler, f. 1422 i
Firenze, d. smst. 1457. Han var Elev af sin
Bedstefader Giuliano Pesello (egl. Giuliano
d’Arrigo di Giucolo Giuochi), ital.
Kunstner (1367—1446), hvis Virksomhed endnu
ikke er fuldt opklaret. F. P.’s Kunst viser
Paavirkning fra Masaccio, Fra Angelico og Fra
Filippo Lippi. Af P. kendes kun en Rk. smaa
Arbejder — af romantisk Aand, virkelighedstro i
Formen —, saaledes Predellabilleder i Akad. i
Firenze og i Louvre, Paris; særlig smukke er
Scenerne af Cosmas og Damian’s Legende,
endvidere Malerier i Bergamo (Saml. Morelli, nu
Mus. i Bergamo), i Pal. Doria, Rom (Scener af
den hellige Sylvester Legende) og i Museo
Poldi, Milano (Marias Bebudelse); uden for Italien:
den hellige Zenobius’ Under (af Gozzoli [?].
Saml. Kann., Paris), Madonna (Chantilly) og
i London: Treenigheden, hvor kun Landskabet
er egenhændigt. Ligesom de nævnte Arbejder
udmærkede i Opfindelse og Tegning og af en
klar, fin Farve er de Smaabilleder, P. malede
paa Brudekister (cassoni); Prøver herpaa er
David’s Historie (Lockinge House, Berks,
England) og Dyderne og de fri Kunster (Privateje,
Wien). (Litt.: Werner Weisbach, »F. P.
und die Romantik der Renaissance« [Berlin
1901]).
(A. R.). A. Hk.
Peseta [pæ’sæta], Enhed i det sp. Møntsystem
= 100 Centimos = 1 frc = 72 Øre (Pariværdi);
som Skillemønt udmøntes af Sølv 2 og 1 P., som
Sølvhovedmønt 5 P. I Guld præges 100, 20 og
10 P.
(N. J. B.). Th. O.
Peshavar [eng. pei’∫ouə], 1) Distrikt i den
indobritiske Nordvestgrænseprovins, 6747 km2
med (1910) 865009 Indb., overvejende
muhammedanske Afghanere, 35367 Hinduer. Landet har
en ikke ubetydelig Produktion af Hvede, Majs
Bælgfrugter, Bomuld og Oliefrø. Ved Kohat
vindes Salt. 2) Hovedstaden P. med (1910)
97935 Indb. ligger ved Indgangen til
Khaibar-Passet og er derfor af stor stategisk Bet.,
ligesom Beliggenheden har gjort den til Hovedplads
for Handelen mellem Indien og Afghanistan.
Byen er omgiven med en Vold, har fl. smukke
Moskeer, Hospital, Bibliotek, Fort og uden for
Byen en Militærlejr, hvor fl. ind. og europ.
Regimenter har Garnison. Der drives betydelig
Udførsel af Agerbrugsprodukter til Afghanistan,
hvorfra indføres Kvæg, Frugt og Huder.
M. V.
Pesheræer, se Ildlandet.
Peshine-Smith [pi’∫a^in-’smiþ], Erasmus,
amer. Nationaløkonom, f. 2. Marts 1814 i New
York, d. 21. Oktbr 1882. P., der 1850 var bleven
Prof. i Matematik i Rochester, var 1871—76
raadgivende Sagkyndig i Japans
Udenrigsministerium. P. træder som Socialteoretiker i
Carey’s Fodspor, bekæmper som denne Ricardo’s
Læire om Grundrenten og Malthus’ Teori om
Jordens aftagende Frugtbarhed, ligesom han
med ikke mindre Lidenskab end sin, mere
originale, Forgænger gør sig til Talsmand for en
vidtdreven Protektionisme. Han er Skaberen af
et med selvtilfreds Fordringsfuldhed fremført
fysisk-økonomisk System, der er nedlagt i
Manual of political economy (1853; fr. Overs. ved
Baquet, 1854; tysk ved Stöpel, 1878), der dog
ikke, som Forf. mente, kom til at indlede nogen
ny Æra i den samfundsøkonomiske Videnskab.
(K. V. H.). Sv. N.
Peshitta, »den simple«, er Navnet paa den
bl. Syrerne mest udbredte Bibel; den kaldes
vistnok saaledes i Modsætning til den syr. Overs.
af den hexaplariske Tekst, der fremkom i 7.
Aarh. P., der omfatter gl og ny Test., fik sin
endelige Skikkelse i 5. Aarh., men havde da en
længere Historie bag sig. Gl. Test., der opr.
manglede Krøn., Ezr., Neh. og Est., er oversat
efter en hebr. Grundtekst, som staar den, der
ligger til Grund for Vulgata, nær, og stammer
maaske fra jødiske Kredse; senere blev den
fuldstændiggjort, og Teksten omarbejdedes, bl.
a. efter den gr. Overs. Det ny Test. hviler paa
Tatian’s Diatesseron, som er en
Evangelieharmoni, og paa den gl. syr. Overs. af de enkelte
Evangelier (evangelion da-mefarreshe); P.
mangler 2. Pet., 2. og 3. Joh., Juda Brev og
Apokalypsen.
J. P.
Pesne [’pæ.n], Antoine, fr. Maler, f. i
Paris 1683, d. i Berlin 1757, Brodersøn af
Kobberstikkeren Jean P. (1623—1700), Elev af
Morbroderen Ch. de la Fosse, blev 1711 efter en Rejse
til Italien (Rom, Venedig) Hofmaler i Berlin:
her virkede han i det væsentlige til sin Død, blev
Medlem (1720) og senere Direktør for
Akademiet. Mange dygtige, koloristisk virkningsfulde
Portrætter af det preuss. Kongehus o. a. i
Slottene i og om Berlin (Plafonden i Sanssouci m.
v.); i Berlins Mus. bl. a. et smukt Billede af
Frederik den Store; i Dresdens Gal.: Pige med
Duer, Kokkepige med Kalkun, Selvportræt; i
Sthlm’s Nationalmuseum Portræt af Charlotte
Sparre.
A. Hk.
Peso (af lat. pénsum), i fl. ital. Landskaber
en Bibetegnelse for Vægten Rubbio, varierende
fra 8,2 til omtr.. 9 kg (P. grosso, Svær- og P.
sottile, Letvægt), Sølvvalutaens Møntenhed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
