Print (PDF) - On this page / på denna sida - Peso ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pest — 48 — holder Bacillerne sig længe levende). I Berøring med de alm. anvendte Desinfektionsmidler (Kar-bolsyre, Sublimat, Formol, Alkohol etc.) gaar Bacillen hurtigt til Grunde. I friske Pestlig findes Bacillen som Regel i enorme Mængder. Pestbacillen er meget patogen over for Mennesker og forsk. Pattedyrarter, særlig Gnavere og her først og fremmest Rotter og Marsvin. Ogsaa Aber er meget modtagelige; deres Sygdom frembyder stor Lighed med Menneskets. Svin er ret følsomme. Hunde og Katte kun lidt (doig kan Katte smittes af pestsyge Rotter). Heste., Køer, Faar, Geder, kun lidet modtagelige; Fugle nærmest immune. Sikrest slaar Bakterierne ian, dersom de bringes ind i Vævene (Hud, subkutant Væv, Blodet, Bughinden etc), ja selv fra frisk barberet Hud uden grovere Læsioner kan Bacillen let trænge ind. Indført gennem Munden kan den trænge ind gennem Slimhinden i Mund, Svælg og den øverste Del af Luftvejen (som første Tegn herpaa svulne Kirtler, »Buboner«, ved Kæbevinklen og ned ad Halsen). Fra Mavesæk oig Tarm trænger de ogsaa, om end langt vanskeligere, ind. Ved dyb Indaanding kan Bacillen fra Luften (Draiabe-infektion) suges ind i Bronchierae og give Betændelse af Lungerne. Ogsaa for Øjets Bindehinde kan Infektion ske. Fluer kan lejlighedsvis bringe Smitstof med sig, ligesaa andre Insekter. Kun Lopper spiller dog en væsentlig Rolle i epidemiologisk Henseende. Sygdommen er af akut Karakter, men kan dog hos Rotter ogsaa forløbe kronisk, hvorved Sygdommen kan forplantes over lange Strækninger (Skibe med kronisk syge Rotter). Et ikke helt ringe Antal Laboratorieinfektioner er kendt hos Mennesker, der har været i Berøring med Pestkulturer (Wien, Berlin, Kronstadt o. fl.). Sunde Bacilbærere spiller næppe nogen Rolle. Inkubationstid for Mennesker er 3—10 Dage. Dier findes to Hovedformer af Pest: Byldepest (B u b o n p e s t) og primær L u n g e-P e s t. For den første Form er Indgangsstedet Læsioner (oftest ubetydelige) af Hud og Slimhinder, herunder medregnet den vigtigste Form Stik af inficerede Lopper. Den primære Lungepest foraarsages ved Draabeiinfektion. Bubonpest. Saa snart Bacillerne er kommet ind i Vævet, forplanter de sig i de fine Lymfekar og naar de regionære Lymfekirtler, hvor de frembringer en heftig akut Betændelse, der som Regel igaar over i Pusdannelse KSuppuration). Kirtlerne er opsvulmede, kan hos Mennesker blive af Størrelse som Due- ell. Hønseæg og giver den Pestsyge et karakteristisk Udseende. I mange Tilfælde angribes kun de til Indgangs-sledet p.aa Huden svarende Kirtler (oftest Lyske- og Saar kirtler, svarende til den hyppige Indbringelse aif Pestbaciller paa Fødder og Ben), i ander Tilfælde forplanter Pestbacillen sig videre til ny Kirtler enten gennem Lymfekarrene ell. ad Blodvejen (Pestseptikæmi); disse Tilfælde er de sværeste og ender oftest dødeligt. Hvor Pestbacillen er kommet ind gennem Mund angribes først Kirtlerne ved Kæbevinklen. I øvrigt er det en Ejendommelighed, der har dif-lerentialdiagnostisk Bet., at Indgangsstedet i Reglen ikke bliver Sæde for nogen Betændelse, ej haller ses gennem Huden (som ved mange ander akutte Infektioner) Lymfekiarrene røde og opsvulmede. De angrebne Kirtler er i Reglen meget ømme. Det udtømte Pus indeholder ofte Pestbaciller i rigelig Mængde (til .andre Tider dog ret sparsomt), ikke desto mindre er direkte Smitte til andre Mennesker forholdsvis sjælden. Lungepest. I Tilslutning til Bubonpest kan Bacillerne sekundært angribe den 'Syges Lunger (ført dertil med Blodet), og frembringe en (sekundær) Pneumoni, men desforuden findes en primær Form, den egl. Lungepest, hvor Bakterierne er kommet ind ved Indaanding (»Draabeinfektion«). Lungepest er overordentlig smitsom, netop fordi den Syge stadig hoster og derved udslynger meget smaa bacilholdige Sekretdraaber, der kan holde sig svævende i Værelset i flere Timer. Lungepest forløber som Regel dødeligt, dog findes ogsaa lette Tilfælde, hvor den Syge kun har Symptomer paa Bron-chitis. Overleves Sygdommen, vedvarer ofte Bronchitten fl. Maaneder, og den Syges Opspyt kan i lange Tider være smittefarligt. Døden indtræder under Tegn paa almen bakteriel Forgiftning, særlig under Hjertesvækikel-se. Den Syge er ofte meget urolig og deli-rerende. Ved Obduktionen findes Blødninger rundt i Vævene. Dette menes af nogle at have foraarsaget Betegnelsen »den sorte Død«; rimeligere er det dog, at dette Navn skyldes den ved Lungepest oftest stærkt udtalte blaaliggraa Farve af den Syges Ansigt (Cyanose). Behandling aif Pest bestaar for Bubonpestens Vedk. i Aabning (respektiv Udskæring) af Bubonerne samt Indsprøjtning .af specifikt Serum (foruden naturligvis den Indretning af Diæt etc, hvormed alle Feber patienter behandles). Lungepesten behandles ligeledes med Serum, dog med tvivlsom Nytte. Dødeligheden er forsk, efter Epidemiernes Art qg Behandlingens (særlig tidlig Serum) Gennemforelse. Ofte er den omkr. 50 % for Bubonpest, 75 % for Lungepest. P. efterlader en i alt Fald relativ Immunitet. Profylaktisk har man, med ret godt Resultat, forsøgt at beskytte Mennesker, udsatte !for Pest-smitte ved Indsprøjtninger af dræbt Pestkultur (aktiv Immunisering); særlig anvendes Haff-k i n e's Vaccine (l Times Opvarmning til 65 C). Beskyttelsen, der ikke er absolut, varer højst i 6 Maaneder. Ogsaa profylatisk Serum - I indsprøjtning har været forsøgt og kan vel anvendes, hvor det er ønskeligt at opnaa Immunitet saa hurtigt som muligt; Beskyttelsen varer I her dog kun faa Dage, men indtræder straks. i Vaccine- og Serumbeskyttelse kan derfor med Held kombineres. I Rekonvalesceniters Serum kan ofte paa vise s specifikt Antistof. Serum fremstilles ved Behandling særlig af Heste med levende, svagt I virulente ell. dræbte Baciller, derpaa med mere virulente og med »Toksin«; Serumfremstilling kræver mange Maaneder. Epidemiologi. De europ. P.-Epidemier i alle Aarh. kan med Sikkerhed alle føres tilbage til Orienten, hvor der findes en Række Arnesteder for P., d. v. s. Steder, hvor der til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
