- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
49

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pest (Sygdomme) - Pestalozzi, Johan Heinrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stadighed findes P. enten hos Mennesker ell.
hos der levende Gnavere (særlig Rotter). Man
kender fem saadanne »Standsteder« for P.,
nemlig 4 i Asien og eet i Afrika. De vigtigste
Steder er Dele af Centralasien, Landet, der
beherskes af de mellemasiatiske Bjergkæder: 1)
Kwen-Lyn-Bjergene og det østlige Himalaja, 2)
den sydvestlige Del af Himalaja, 3) Nordranden
af det mellemasiatiske Højplateau, det nordlige
Mongoli og de kirgisiske Stepper. Et fjerde Sted
findes i det vestlige Arabien, Bjerglandskabet
Assir S. f. Mekka. Endelig et femte i Uganda
(britisk Østafrika). Paa de anførte Steder er
Rotterne altid i mere ell. mindre høj Grad
angrebet af P., ofte i kronisk Form. Ogsaa
andre Gnavere vedligeholder P., saaledes særlig
den paa Kirgiserstepperne levende Tarabagan
(Arctomys bobac), der lever i store Familier,
ligesom Murmeldyret, som den ligner. Dyrene
jages meget, særlig af Hensyn til det
efterstræbte Skind (Kødet spises).

Efterhaanden synes fra de nævnte Steder
ogsaa Indien, Sydkina, Sydamerika og Ægypten
hæsten til Stadighed at blive inficeret. Dog
foretages der meget energiske Forholdsregler,
særlig bestaaende i en systematisk Udryddelse
af Rotterne.

Overalt følger P.’s Udbredelse de store
Handelsveje, den føres omkr. dels direkte ved det
menneskelige Samkvem, dels, og navnlig, af
Rotter. Først og fremmest angribes
Havnestederne, hvor inficerede Rotter fra Skibene
gaar fra Borde og smitter de stedlige. Ogsaa
langs Banerne har man set Smitten udbrede sig,
saaledes langs den sibiriske Bane fra
Mantshuri over Mukden til Tientsin. Da P. hos
Rotter særlig optræder i septikæmisk Form, hvor
Blodet og alle Organer er oversvømmet med
Pestbaciller, er det særlig Rottens Lopper
(pulex cheopis), der har Lejlighed til at bringe
tSmitten videre ogsaa til Mennesker, af hvilke
Rotteloppen gerne suger Blod. Menneskets egne
Lopper spiller derimod en langt ringere Rolle i
epidemiologisk Henseende. Ofte ses P.’s
Udbrud hos Mennesker at være forudgaaet af stor
Dødelighed (af P.) bl. Rotterne (Honkong,
Bombay); mange Steder forlader derfor de
Indfødte deres Boliger og flygter andet Steds hen,
naar der findes døde Rotter. Egl. er P. at
betegne som en Rottesygdom, der lejlighedsvis
angriber Mennesker. Ved fl. Epidemier har
man iagttaget en udtalt Periodicitet (saaledes
Ægypten 1899—1902), nemlig som en
Sommertype (Marts—Oktober), særlig visende sig som
mest spredte Tilfælde af Byldepest (Rotter
var her Smittebredere), og som en Vintertype
(med Højdepunkt i Januar) med
fremherskende Lungepest og Smitte fra Menneske til
Menneske gennem Draabeinfektion. Dette
hænger antagelig sammen dels med Rotternes
særlig stærke Formering i visse af Aarets
Maaneder, dels med Folks Sammenhobning inden
Døre i den kolde Aarstid. I Indien har man
dog i en længere Aarrække kun set Byldepest.
I øvrigt synes meteorologiske Forhold paa
endnu ikke nærmere opklaret Maade at være af
Betydning.

P. kan forplantes med Klæder etc. fra Sted
til Sted, enten fordi de paagældende Genstande
er forurenet af Urin, Fæces, Pus etc. fra svært
Angrebne, ell. fordi de huser inficerede Lopper.

M. H. t Pesthyppighed hos Rotter i
Epidemitider kan følgende Tal give Oplysning: af
117000 i Bombay fra Oktbr 1905 til Septbr 1906
tilfældigt indfangede Rotter var 18000 (15 %)
pestbefængte. Hvor hyppigt Skibe fra
pestsmittede Lande medfører smittede Rotter
fremgaar af en Statistik fra Hamburg: 1899—1910
undersøgtes 20761 Rotter, 224 af disse havde
P.; i Femaaret 1809—1905 opdagedes 7 Gange
Skibe med inficerede Rotter (i alt 75 Dyr).
I Rottelopperne har man gentagne Gange
paavist Pestbaciller, der bl. a. gaar over i Loppens
Tarmindhold, og da dette regelmæssig
udtømmes, medens Loppen suger Blod, bliver der
Lejlighed ril, at Bacillerne gnides ind i det lille
Stiksaar.

3 Rotte arter er af Bet. ved P.’s Udbredelse:
1) den graa Vandrerotte (mus
decumanus
), der findes overalt i Kloakker etc. i
Storbyerne. 2) den sorte Hus- og
Skibsrotte
(mus rattus), der i Europa for største
Delen er fortrængt, af 1) siden 18. Aarh. og 3)
den ægypt. Rotte (mus alexandrinus), der
i Ydre udmærker sig ved særlig lang Hale
og ved at være brun paa Ryggen, lys-hvidlig paa
Bugen. I Bombay har man set P. hos 1) gaa
c. 16 Dage forud for P. hos 2), der særlig er
en Snylter i Husene, c. 25 Dage senere begyndte
P. hos Menneskene. Urin og Fæces fra syge
Rotter indeholder vel ofte Bakterier, men synes
dog undtagelsesvis at føre Smitten videre.

Spredte Tilfælde af P. i Europas Storbyer,
særlig Havnesteder, forekommer til Stadighed,
om egl. Epidemi har der ikke været Tale siden
1899—1900, da der i Oporto indtraf en Del
Tilfælde med 112 Dødsfald, omtr. samtidig
Tilfælde i Glasgow, London og enkelte andre Steder.

Med Nutidens internationale
Efterretningsvæsen og med den udviklede bakteriologiske
Teknik og vort Kendskab til Skibsrotternes Bet.
er der ikke megen Fare for Epidemier i
Europa. Skibe fra pestsmittede Havne maa ikke
lægge ind til Land, før Skibet er nøje
undersolgt, eventuelt tilstedeværende Rotter indfanget
og Mandskabet undersøgt.
O. T.

Pestalozzi [pæsta’låtsi], Johan
Heinrich
, Grundlæggeren af 19. Aarh.’s Pædagogik,
f. 12. Jan. 1746 i Zürich, d. 17. Febr 1827 i
Brugg i Aargau. Faderen, anset Kirurg og
Øjenlæge, døde, da P. var 5 Aar. Under trange
Kaar henlevede P. sine Baradomsaar uden
Omgang med Jævnaldrende, hvilket satte sig Præg
paa hans Udvikling. En aarlig Afbrydelse i det
ensformige Liv i Hjemmet var et Ferieophold
hos Morfaderen, Præst i en nærliggende
Landsby, hvor P. ved at se Fattigdommen og
Usselheden hos Befolkningen fik lagt Spiren til sin
Manddoms Virksomhed for at forbedre Folkets
Tilstand. Læsningen af Rousseau’s Émile samt
Deltagelsen i et ungdommeligt revolutionært
Selskab nærede disse Følelser. — Efter at have
gennemgaaet sin Fødebys Latinskole begyndte
han at studere Teologi og prædikede nogle
Gange, men forlod dette Studium i Haab om
ad den jur. Vej snarere at faa Indflydelse paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free