- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
51

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pestalozzi, Johan Heinrich - Pestel, Paul - Pester Lloyd - Pestilens - Pestilensurt - Pestmester - Pestrod - Petain, Henri Philippe - Petalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fornyelse, Konger og Fyrster kappedes om at
vise ham Opmærksomhed. Elever strømmede
til, saa at Anstalten 1809 talte 160 Elever med
15 Lærere samt 34 voksne Studerende. Men
som Lykkens Sol stod højest, trak tunge Skyer
hen over P.’s Himmel. Det store Elevantal fra
forsk. Lande medførte en babylonisk
Sprogforvirring og umuliggjorde Familielivet, der stod
for P. som det herligste ved Tilværelsen. De
hyppige Besøg af Fremmede virkede
forstyrrende paa Undervisningen, og aldeles ødelæggende
var de Stridigheder, der opstod mellem
Lærerne, navnlig mellem den videnskabelig dannede
Niederer og den administrativt dygtige, men i
høj Grad egenraadige Schmid. En Undersøgelse,
Regeringen 1809 lod foretage, faldt uheldig ud
for P., og Kommissionens Redegørelse gav
hans Modstandere Vind i Sejlene. Vel forlod
Schmid Anstalten, men blev efter 5 Aars Forløb
kaldt tilbage for at briuge Orden i de
økonomiske Forhold. Under alt dette bøjedes P. dybt.
1818 dannede han en ny Fattiganstalt i
Nærheden af Yverdun, hvor han begyndte med 12
fattige Drenge; men da han 5 Aar efter vilde
flytte den til Neuhof, nægtede Eleverne at følge
med, hvorfor han dybt bedrøvet trak sig
tilbage fra sin Virksomhed. Et Par Aar levede
han paa Neuhof, sysselsat med at nedskrive sine
Erindringer i »Schwanengesang« og »Meine
Lebensschicksale als Vorsteher meiner
Erziehungsanstalten in Burgdorf und Iferten« (1826).

P.’s Kærlighed til de Smaa i Samfundet
skabte Aarh.’s Iver for Folkeopdragelse. Upraktisk,
som han var i Livets daglige Forhold, og uden
klar Tænkning blev han dog Skaberen af den
nyere Tids Skoletanker. Gennem ham kom de
Ideer, Comenius og senere Rousseau havde
fremsat, til fuldt Gennembrud og til praktisk
Udførelse: Det er Barnenaturen og Lovene for
Barnesjælens Udvikling, Læreren først maa
kende for derefter at opbygge et Menneskeliv.
— Al Undervisning, som skal faa praktisk Bet.
for Barnet, maa være anskuelig. Tingen maa
forevises det. Anskuelse er det absolutte
Grundlag for al Erkendelse. Først Anskuelse, saa
Definition; først Færdigheden, saa Reglen; først
Sagkundskaben, saa Ordforklaringen.
Selvfølgelig var der store Mangler og Svagheder hos P.
og i hans Ideer. Han forsømte saavel sin
intellektuelle Dannelse som sin ydre Person. Han
havde, trods sine store, hele Menneskeheden
omfattende Ideer ikke Evne til at lede den
mindste Skole. Men disse o. a. Mangler kan ikke
fordunkle det lyse Billede af hans storslaaede
Skikkelse. Hans overordentlige Sjælsstyrke, hans
grænseløse Selvopofrelse, hans store
Fordringsløshed og rige Menneskekærlighed stiller ham
i første Række af Menneskeslægtens Velgørere
og sikrer ham Efterverdenens Tak og
Anerkendelse. (Litt.: Artiklerne: »H. P.«, »P.’s
Psychologie und Ethik«, »P.’s Sozialpädagogik«,
»P.-Stiftungen und -vereine«, »P.’s Pädagogik« i
W. Rein, »Encykl. Handbuch d. Pädagogik«,
V Bd [1898]; Raumer, »Gesch. d. Pädag.«,
II Bd; H. Trier, »H. P., et Livsbillede fra
Schweiz. Efter Morf, Blochmann o. fl.«;
Samme, »Folkeopdrageren H. P.« [Kbhvn 1887]).
(Fr. Th.).

Pestel, Paul, russ. Revolutionsmand
(1785—1826), var Søn af en højtstaaende
Embedsmand, udmærkede sig i Krigen 1812—14 og blev
siden Oberst. Allerede tidlig tog han Del i de
hemmelige Selskaber og grundlagde selv 1821
det »sydlige Forbund«, der vilde gennemføre en
fuldstændig Omvæltning i Ruslands Stats- og
Samfundsforhold, gøre Bønderne til Selvejere
og grundlægge en fri Forfatning ell. en
føderalistisk Republik. Inden Sammensværgelsen kom
til Udbrud, blev han 26. Decbr 1825 fængslet og
7 Maaneder senere hængt tillige med S.
Muraviev, Rylejev o. fl. Derimod blev hans Udkast
til en Lovbog senere brugt ved Kejser Nikolaj’s
Lovarbejder.
E. E.

Pester Lloyd [’pæ∫tər-’lå^yt], en i Budapest
paa Tysk 2 Gange dgl. udkommende, 1854
stiftet Avis; den er det liberale Partis Organ.

Pestilens (lat.), Pest, Afskyelighed.

Pestilensurt, se Petasites.

Pestmester, se Amtsbarber.

Pestrod, se Petasites.

Petain [pö’tæ], Henri Philippe, fransk
Marskal, f. 1856, gennemgik Skolen i St-Cyr,
blev Officer 1878 og har særlig tjent i
Alpejægerne. Som commandant var P. 1902 Lærer
ved Skydeskolen« i Chalons og senere
Instruktør i Taktik ved École supérieure under
General Foch; han virkede begge Steder med stor
Dygtighed. P. blev Oberst 1912; han uddannede
sit Regiment fortrinligt, men var ved Krigens
Udbrud ikke særlig kendt i Arméen. Han var
da Brigadechef. P. fik snart Lejlighed til at
udmærke sig; ved Marne førte han Division,
og straks derefter Armékorps. Under
Offensiven i Champagne var han allerede
Arméfører, men han kritiserede Ledelsen saa stærkt,
at han i Slutn. af 1915 og Beg. af 1916 ikke
havde nogen aktiv Kommando. Saa kom
Verdun. Her gjorde den af P. førte Armé sig
særlig bemærket, og P. overtog Befalingen over
en Gruppe Arméer i Centrum. Trods P.’s store
Popularitet blev Nivelle dog Overgeneral efter
Joffre. P. var uenig med Nivelle, men
støttedes af Krigsministeren, og det blev ogsaa P.,
der blev Overgeneral efter Nivelle. P. tog straks
særlig fat paa at faa Moralen hævet, og alt
bragt i Orden, og han viste en sjælden Evne
til at skabe Tillid om sig. Han beordrede de
heldige Offensiver i 1917 ved Malmaison og
Verdun og førte 1918 de fr. Hære med stor
Dygtighed; han belønnedes ogsaa Novbr 1918
med Marskalstaven. — P. er en fortrinlig
Soldat og Fører, streng, men retfærdig; han
tillægger Moralen den allerstørste Bet. og
forbereder forud alt, hvad det er muligt at
forberede. — 1920 blev P. Vicepræsident i conseil
supérieur
og dermed designeret Overgeneral i
Krig, og 1922 udnævntes han til i Fredstid at
være Generalinspektør for hele Hæren med stor
Myndighed.
E. C.

Petalisme kaldtes i Syrakus en Art
Landsforvisning af samme Slags som Ostrakismen (s.
d.) i Athen. Navnet paa den, man ønskede
landsforvist, blev her skrevet paa et Olieblad
(petalon, et Blad), og Forvisningen skulde vare
i 5 Aar. Institutionen indførtes i Midten af 5.
Aarh. f. Kr., men blev snart afskaffet.
H. H. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free