- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
52

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petalit - Petalodi - Petaluma - Petanang - Petar I - Petarde - Petasites - Petasos - Petaurus - Petechier - Petén - Peter (Mandsnavn) - Peter (en af Jesu Apostle)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Petalit, et farveløst, hvidt eller graaligt
Mineral, som bestaar af et Litiumsilikat
(LiAlSi4O10); det danner monokline Krystaller
ell. bladede Masser. Ved svag Ophedning
fosforescerer det med blaat Lys. I dette Mineral
opdagede Arfvedson Lition. P. er temmelig
sjælden; de europ. Findesteder er Utöens
Jerngruber i Sverige og Elba, paa hvilket sidste St. P.
danner smukke Krystaller saakaldet Castor).
(N. V. U.). O. B. B.

Petalodi (gr.) er i Plantepatologien
Betegnelse for en Misdannelse af Blomster, hvorved
disse bliver fyldte ɔ: Støvdragere, Støvveje
og (sjældnere) Bægerblade faar Form, Farve,
Lugt o. s. v. som Kronblade (se Blomst).
(F. K. R.). C. F.

Petaluma [petə’£u.ma], By i U. S. A.,
California, N. f. San Fransisco, ligger ved den
sejlbare P. River og har Savmøller og
Kornhandel. (1910) 5880 Indb.
G. Ht.

Petanang er Veddet af forsk. Træsorter
tilhørende Slægten Dipterocarpus, deriblandt P.
trinervis
Bl. og D. retusus Bl. Det udføres fra
Sumatra, har Farve som Cigarkassetræ, Vægt:
900 kg/m3, Bøjningsstyrke: 850 Atm.,
Anvendelse: Husbygningstømmer.
E. Su.

Petar I, se Peter I.

Petarde brugtes i ældre Tider til
Sprængning &f Porte, Mure, Palisader o. l. P. bestod
af en Metalbeholder, sædvanlig kegledannet ell.
ægdannet, der var skruet fast til et Bræt og var
fyldt med Krudt. Brættet med P. hængtes op
paa den Genstand, der skulde sprænges,
hvorpaa Sprængladningen blev antændt ved et
Brandrør.
H. H.

Petasites Gärtn., Hestehov, norsk
Pestrod, Slægt af Kurvblomstrede
(Hjortetrøst-Gruppen), fleraarige Urter med krybende
Rodstok og store, hjerte- ell. nyredannede Blade
(»Skræppeblade«), der hos fl. Arter først
fremkommer efter Blomstringen og er rosetstillede.
De temmelig smaa Kurve sidder i Klase paa
Spidsen af et 10—30 cm højt Skaft, der er
beklædt med skældannede Blade; Svøbet
bestaar af een Kreds af Blade; Avner
mangler. Kurvene er for øvrigt to Slags; den ene
indeholder tvekønnede Blomster med hunlige i
Randen, den anden hunlige Blomster og nogle
faa tvekønnede. De hunlige Blomsters
rørformede Krone har en uregelmæssig Krave; de
tvekønnede Blomsters Krone er purpurfarvet,
hvid ell. sjælden noget gullig. 14 Arter i
nordlig tempererede Egne. P. ovatus Hill. (P.
officinalis
Moench., Rød H.,
Tordenskræppe ell. Pestilensurt) har store,
langstilkede Blade, der er indtil 2/3 m brede.
Kurvene er rødviolette. Hos alle Individer i
Danmark og Norge er Kurvenes Blomster
tvekønnede og har rørformet Krone; men Støvvejen
bliver ofte lidet udviklet og sætter ikke Frugt;
de nærmer sig altsaa til at være hanlige. Hos
andre Individer, der ikke forekommer i
Danmark og Norge, indeholder Kurven mest
hunlige Blomster, kun i Midten faa Hanblomster;
Hunblomsterne er snævert rørformede. Rød
Hestehov vokser hist og her i Danmark paa
fugtige Steder; i Norge findes den kun S. f.
Bergen og er sjælden. P. albus (L.) Gärtn.
(Hvid Hestehov) med gulhvide Kroner
vokiser i Danmark i fugtige Skove ell. ved
Bredden af Søer, men er sjælden; ligeledes
meget sjælden i Norge. P. spurius (Retz.)
(Filtet Hestehov) har
trekantet-nyredannede Blade, der paa Undersiden bærer en
snehvid Filt. Kurvene har gullighvide eller
blegrøde Blomster. Den vokser ved sandede
Strandbredder og er meget sjælden i Danmark;
mangler i Norge. Alle de nævnte Arter
blomstrer i Danmark i April. P. frigida Fr. (norsk
Kalskrep) har store og i Randen groft
tandede Blade; de fremkommer omtr. samtidig
med Blomsterskuddene. Disse bærer dels
større røde Kurve med tvekønnede ell. overvejende
hanlige Skiveblomster og hunlige Randblomster
med tungeformet Krone, dels mindre og
hvidgule Kurve med talrige Hunblomster og faa
Hanblomster. Planten forekommer kun i
Fjeldegne; det sydligste Voksested i Norge er
Telemarken.
A. M.

P. dyrkes som Stauder. De formeres ved
Deling og breder sig stærkt. Plantet ved Bredden
af Vandløb ell. Damme er navnlig P. ovatus,
P. Gr. a. de store Blade, af god Virkning.
P. F.

Petasos kaldtes hos Grækerne en flad,
bredskygget Hat, som bl. a. brugtes af Efeberne. Paa
billedlige Fremstillinger bærer Hermes en
saadan.
H. H. R.

Petaurus, se Pungaber.

Petechier [-kiər] kaldes smaa, pletformede
Blodudtrædninger i Huden, der har en brunrød
Farve og ikke svinder for Fingertryk. De giver
ingen synderlige Symptomer og svinder som
andre Blodudtrædninger under gradvis Affarvning.
Aarsagen kan være lokal p. Gr. a. Tryk ell.
Irritation, Insektbid o. l., men hyppigst
foraarsages deres Fremkomst ved bestemte, alm.
Sygdomme, som Purpura (s. d.), Skørbug og
overhovedet Tilstande, der begunstiger en
Udtrædning af Blod fra Karrene. Ved svære Former
af Infektionssygdomme som hæmorrhagiske
Mæslinger, Tyfus o. a., er P. et hyppigt
Symptom. Ogsaa et forøget Blodtryk, som ved
Hjertesygdomme, kan fremkalde disse
Blødninger, især paa Underekstremiteterne.

P. er ikke nogen egentlig Sygdom, men kun
et Symptom, og udkræver ikke nogen særlig
Behandling ud over, hvad der betinges af den til
Grund liggende Lidelse.
(E. P-n.). C. Rch.

Petén [pæ’tæn], det nordøstligste Dept af
Guatemala i Mellemamerika, har Navn efter
Saltsøen Laguna de P., der ligger 1600 m o.
H., og paa hvis c. 40 Øer der findes talrige
oldindianske Bygningsrester.
M. V.

Peter, Mandsnavn; opr. Opkaldelse efter
Apostelen P.; i Dansk tidlig gaaet over til Peder
og derfra til Per.
(A. O.). G. K-n.

Peter, en af Jesu Apostle, som indtog en
ledende Stilling inden for Discipelkredsen og
derfor hyppigt omtales i Evangelierne og
Apostlenes Gerninger. Han hed opr. Simon, men fik
af Jesus Navnet P. (af gr. πἑτρα, Klippe), hvortil
svarer aramaisk Kefa eller (græciseret) Kefas.
Iflg. Joh. 1, 43; 21, 15 ff. hed hans Fader
Johannes, efter Matth. 16, 17 Jonas; som hans
Fædrenestad nævnes Joh. 1, 45, Bethsajda, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free