- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
54

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter I Alexejevitsch, den Store

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Legeme og Sjæl, at han ansaas for uskikket til
at regere. Men den yngste af P.’s Halvsøstre,
den 25-aarige kloge, kraftfulde og ærgerrige
Sofie Alexejevna, der frygtede for, at Familien
Naryschkin nu skulde fortrænge hende og
hendes mødrene Slægt Miloslavski’erne, hidsede
Strelizerne til Oprør, og disse satte efter
blodige Voldshandlinger (Maj s. A.) igennem, at
Ivan skulde være Tsar og Sofie Regentinde i
hans Navn; dog kunde han ikke hindre, at P. som
Ivan’s Medregent blev kronet samtidig med
ham (23. Juli s. A.), hvad der var ensbetydende
med, at hendes Regentskab ikke vilde kunne
naa ud over P.’s Mindreaarighed. I de Aar
Sofie, støttet paa sin Yndling Fyrst Wassilij
Galizin og Strelizerne, styrede Rusland, førte P.
et sorgløst og ubundet Ungdomsliv, for det
meste i Landsbyen Preobraschenskoje (ved
Moskva), sammen med sine Kammerater, en
Skare jævnaldrende Ynglinge af fornem
Familie, der under udenlandske Officerers
Vejledning og under P.’s Kommando efterhaanden
udvikledes til et helt Regiment (det senere
Garderegiment Preobraschensk) og blev
Kernen i den ny Hær, der skabtes af P. Hvor
planløs end hans Opdragelse og Undervisning var,
vakte dog det raske Friluftsliv hos ham en
Mængde Interesser og gav ham et friere og
selvstændigere Syn paa Tingene end ellers alm.
hos russiske Fyrster. Den Videbegærlighed,
hvormed han iagttog alt, især hvad der havde
Berøring med Maskiner og anden vesteuropæisk
Teknik, bragte ham tidlig i Forbindelse med
den vesteuropæiske Koloni i en af Moskvas
Forstæder. Det blev derfor Vesteuropæerne, særlig
Officererne, han støttede sig til i sin Kamp om
Magten. Da nemlig Sofie gentagne Gange var
optraadt som Selvherskerinde, men havde mødt
en saa bestemt Modstand fra Broderens Side,
trods hans unge Aar, at den herskesyge
Prinsesse indsaa, at hendes Magt snart vilde være
forbi, paatænkte hun med Vaabenmagt at
berøve P. Frihed og Trone, muligvis endog Livet.
Men han blev i Tide advaret og undslap fra
Moskva, hvorpaa han, efter at have anklaget
sin Søster for en hurtig sammenkaldt
Bojarforsamling, i Spidsen for de ham hengivne
nydannede Regimenter, en stor Del unge
Adelsmænd og de tilstedeværende Udlændinge tvang
Sofie til at nedlægge Regeringen (Septbr 1689)
og trække sig tilbage til et Kloster i Moskva,
hvor hun blev holdt under streng Bevogtning
til sin Død (1704). Endnu i nogle Aar var P.
væsentlig optaget af at lære og iagttage, medens
Styrelsen overlodes de ledende Embedsmænd,
og under Paavirkning af Vesteuropæere som
Schweizeren Lefort og den skotske Adelsmand
Patrick Gordon satte han sig især ind i Militær-
og Søvæsen, for hvilket sidste hans Begejstring
naaede Højdepunktet ved et længere Ophold i
Archangel ved det Hvide Hav. Først efter et
mislykket Forsøg paa at indtage Asov (1695) tog
han selv Rigets Ledelse i sin Haand og satte
til at begynde med alle Kræfter ind paa at
indtage Asov, der ogsaa faldt Aaret efter. Kort
Tid derefter tiltraadte han sin navnkundige
Rejse til Vesteuropa, paa hvilken han dog ikke
vilde optræde som Tsar, men inkognito fulgte
med et russ. Gesandtskab under Leforts
Ledelse uden dog altid at kunne overvinde sig til
at gennemføre denne Rolle. Han drog over
Riga og Mitau til Königsberg, hvor
Gesandtskabet blev modtaget med stor Pomp af Kurfyrst
Frederik III af Brandenburg; efter et kort
Ophold gik Rejsen videre til Berlin og derfra over
Magdeburg, Hannover og Kleve til Amsterdam,
som han, skilt fra Gesandtskabet for frit og
uhindret at kunne færdes, hvor han vilde,
undersøgte paa alle Ender og Kanter. Mest af alt
vakte Skibene og Værfterne hans Beundring,
der steg til en saadan Højde, at han ikke kunde
modstaa Lysten til selv at øve
Skibsbygningskunsten, og som en russ. Tømmermand ved
Navn Peter Michailov tog han en Ugestid
Tjeneste paa et Skibsværft i Zaandam, hvor han da
satte sig ind i Professionen og færdedes som
Arbejder mellem Arbejderne, selv efter at det
var blevet bekendt, hvem »Mester Peter« var.
Desuden tog han i Amsterdam Undervisning i
Matematik og Astronomi, ja overværede endog
anatomiske Forelæsninger. Opholdet i Holland,
hvor han hvervede Haandværkere, Læger,
Sømænd og Officerer til at træde i russ. Tjeneste,
var det betydningsfuldeste paa hele Rejsen og
varede til Jan 1698, da han drog til England,
hvis Konge, Vilhelm III modtog ham med store
Æresbevisninger og bl. a. for hans Skyld:
foranstaltede en Flaaderevue ved Spithead, hvad
der satte P. i den højeste Henrykkelse: men
i øvrigt var han inkognito paa Færde alle
Vegne, hvor der var noget at se ell. høre, og
ligesom i Holland tog han Hundreder af
dygtige Folk i sin Sold og sendte dem til Rusland.
Fra England gik han over Holland til Dresden
og derfra til Wien, hvor han navnlig søgte
Underretning om den østerrigske Krigskunst, der
nød stor Anseelse efter de kejserlige Troppers
Sejre over Tyrkerne de nærmest foregaaende
Aar. Han stod lige i Begreb med at rejse til
Italien, da Efterretningerne om en ny Opstand
af Strelizerne kaldte ham tilbage til Moskva.
Ved sin Hjemkomst (4. Septbr 1698) fandt han
imidlertid alt roligt, da Gordon allerede havde
undertrykt Opstanden, saa den forbitrede Tsar
straks kunde begynde paa de oprørske
Soldaters Afstraffelse, der tog lang Tid og fik et
uhyggeligt Præg ved den barbariske Vildskab,
hvormed P. optraadte ved Dødsdommenes
Eksekution, idet han ofte paa den raaeste Maade
selv forrettede Bøddeltjeneste og (efter en
preussisk Gesandts Beretning) opfordrede sine
Omgivelser til at deltage i denne »sunde
Motion«. De Strelizer, der slap med Livet, blev i
Smaaafdelinger fordelte over hele Rusland,
indtil Korpset nogle Aar senere (1705) helt opløstes.
Foruden ved sin egen Rejse søgte P. at fremme
sine Maal ved ogsaa i stor Maalestok at lade
unge Russere foretage Udenlandsrejser, paa
hvilke de skulde sætte sig ind i en ell. flere
Sider af det europæiske Kulturliv. Sammen med
de i Massevis indkaldte Vestlændinge skulde de
yde Støtte til gennem et vidtgaaende
Reformarbejde at bringe Rusland paa Højde med det
øvrige Europa. Nogle i den Hensigt foretagne
Forsøg paa Ændringer i Sæder og Skikke,
saasom Paabud om Afskaffelse af langt Skæg, om
vesteuropæisk Klædedragt og om Kvinders
Deltagelse i Selskabslivet, kom kun til at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free