- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
56

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter I Alexejevitsch, den Store - Peter II Alexejevitsch - Peter III Feodorovitsch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et Par Maaneders smertefuldt Sygeleje døde
han, kun 53 Aar gl. Om Tronfølgen havde han
(1722) bestemt, at den til enhver Tid herskende
Kejser skulde have Ret til at vælge Tronfølgeren;
men han havde ikke i Henhold hertil
naaet at faa valgt sin Efterfølger.

P. var en velvoksen, stærkbygget Mand, som
altid, skønt han ofte forsømte sit Ydre,
imponerede ved sin Personlighed, der straks røbede den
fødte Hersker. Som saadan er han en af de
mærkeligste Skikkelser, Historien kender, en paa
Modisætninger rig og dog helstøbt Karakter. Paa
den ene Side den mægtige Reformator med den
dybe Respekt for Vestens Kultur og den klare
Forstaaelse af dens Værdi for Ruslands
Fremtid, paa den anden den til tøjlesløs Sanselighed og
grænseløst Fylder i hengivne Barbar, der kun
kunde finde Fornøjelse i de raaeste og
plumpeste Løjer, hvorom de fremmede Gesandter
fortæller de utroligste Ting; ligefrem, jovial og
godmodig i det ene Øjeblik, i det næste en
Bersærk, der overdængede den, der havde vakt
hans Vrede, med de groveste Skældsord, hvis
han da ikke, hvad meget ofte var Tilfældet, gik
over til Haandgribeligheder; en Despot, der ikke
kendte til noget som helst Hensyn, naar det
gjaldt om at sætte sin Vilje igennem, og kuede
enhver Modstand ved grusomme Straffedomme,
og dog en intelligent og fordomsfri Fyrste, der
stedse var sig sit Maal klart bevidst og var rede
til at ofre sine sidste Kræfter for at fremme sit
Folks Vel. Det Rige, han efterlod, havde han
tvunget ind paa ny Baner, der snart
skulde føre det frem i forreste Række
blandt Europas Magter. I sit første Ægteskab
(1689) med Bojaren Feodor Abramovitsch
Lapuchin’s Datter Eudoxia Feodorovna
(forskudt 1698, død 1731 i Kloster) havde han
Sønnen Alexej Petrovitsch, i sit andet
(se Katharina I) fem Døtre og en Søn; af
disse overlevedes han kun af Døtrene Anna,
gift med den gottorpske Hertug Karl Frederik
og Elisabeth Petrovna. (Litt.:
Ustrjalov, Istoria Zarstwowania Petra
Welikawo
[Petrograd 1858—63, I—VI];
Herrmann, »Russland unter P. d. Gr.« [Leipzig
1872]; Schuyler, Peter the Great [London
1884, I—II]; Berkholtz, Napoléon I auteur
du testament de Pierre le Grand
[Riga 1863];
Breslau, »Das Testament P.’s d. Gr.« [Sybel’s
»Hist Zeitschrift«, Bd 41, München 1879];
Waliszewski, Pierre le Grand [Paris 1897];
Just Juel, »En Rejse til Rusland under P. d.
St.«, Dagbogsoptegnelser udgi. af G. Grove
(Kbhvn 1893]).
(C. F.). C. A. T.

Peter II Alexejevitsch [-alji’ksjejivit∫],
Kejser af Rusland, f. 22. Oktbr 1715, d. 30. Jan,
1730, Søn af Peter den Store’s Søn Alexej i
hans Ægteskab med Charlotte Christine af
Braunschweig, blev paa Menschikov’s
Tilskyndelse erklæret for Tronfølger af Katharina I,
efter hvis Død (17. Maj 1727) han blev udraabt
til Kejser. Menschikov, der forlovede sin Datter
Marie med P., var nu Ruslands almægtige
Styrer, indtil den unge Kejser, ophidset mod sin
strenge Formynder af Ivan Dolgorukof
pludselig (Septbr s. A.) afskedigede ham og sendte
ham til Sibirien. Ivan, P.’s Yndling, havde en
højst skadelig Indflydelse paa sin Herre, hvis
Uerfarenhed han benyttede til at skaffe sig og
sin Familie Rigdom paa Statens Bekostning, og
ved at forlove sin Søster Katharina med
Kejseren haabede han at have sikret Dolgorukof’erne
og derigennem det gammelrussiske Adelsparti
Magten for lange Tider; i hvilken Retning det
var lykkedes at lede P.’s Sympati, viste sig
snart, idet han efter sin Kroning i Moskva (7.
Marts 1728) tog fast Ophold i denne By. Men
alle Dolgorukof’ernes Forhaabninger fik en brat
Ende ved P.’s uventede Død (Kopper) paa den
Dag, hans Bryllup skulde have været lejret.
Med ham udslukkedes den mandlige linie af
Huset Romanov.
(C. F.). C. A. T.

Peter III Feodorovitsch [-’fjådåråvit∫],
Kejser af Rusland, f. 21. Febr 1728 i Kiel, d. i
Ropscha (ved Petrograd) 17. Juli 1762, Søn af den
gottorpske Hertug Karl Frederik og Peter d. Store’s
ældste Datter, Anna Petrovna, hed egl. Karl
Peter Ulrik
, men antog, da han 18. Novbr
1742 af sin Moster, Kejserinde Elisabeth
Petrovna af Rusland, blev erklæret for russ.
Tronfølger og som Følge heraf gik over til den gr.
Kirke, Navnet Peter Feodorovitsch; det paa
ham næsten samtidig hermed faldne Valg til
sv. Tronfølger afslog han. 17 Aar gl blev han
(1. Septbr 1745) gift med Prinsesse Sofia
Augusta af Anhalt-Zerbst (den senere Kejserinde
Katharina II); men efter faa Aars Forløb var
Ægteskabet for saa vidt kun en tom Form, som
Katharina havde forsk. Elskere, og P. en
Elskerinde, Elisabeth Vorowzow. Alligevel tyede
han ved alle mulige Lejligheder til sin
Ægtefælles Raad og Bistand og rettede sig efter
hendes Mening i rigtig Erkendelse af hendes
Overlegenhed. I Modsætning til hende var han
nemlig slet begavet, havde dertil faaet en
mangelfuld Opdragelse, var paa en Gang hidsig og
stædig, væsentlig optaget af Soldatereksercits
og raa Sviregilder med sine holstenske
Omgivelser; sin Foragt for alt, hvad russisk var,
lagde han ingen Skjul paa. I sin korte
Regeringstid (5. Jan.—9. Juli 1762) gennemførte han
en Rk. Reformer, der vidner om Humanitet og
god Vilje til at afhjælpe Brøst og Mangler, hvor
man gjorde ham opmærksom derpaa. Saaledes
afskaffede han Torturen, ophævede det frygtede
hemmelige Kancelli og forbedrede Retsplejen;
den trykkende Saltskat blev nedsat, forsk.
Handelsafgifter formindskede, og der blev truffet
Foranstaltninger til at hæve Agerbruget. Ogsaa
Forsvarsvæsenet skulde ved en bedre
Administration sættes i forsvarlig Stand. Sin
Forgængerindes Udenrigspolitik brød han ganske med.
Maj 1762 sluttede han Fred med Frederik II af
Preussen, for hvem han nærede den højeste
Beundring, paa Betingelser, der var overordentlig
gunstige for denne, og besluttede at bruge
Ruslands Magt til at opgøre det gl. Mellemværende
mellem Huset Gottorp og Danmark, der
forgæves havde søgt at bringe et Forlig til Veje.
Dels som Følge heraf, dels fordi man frygtede,
at en fortsat Reformlovgivning i vesteuropæisk
Aand skulde gaa ud over de russ.
Nationalejendommeligheder, var det en let Sag for
Katharina, der mente at have Grund til at
frygte for at blive fjernet af P., at faa dannet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free