- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
57

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter III Feodorovitsch - Peter I (Konge af Serbien) - Peter af Husastad - Peter fra Ailly

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Sammensværgelse af Mænd i ledende russ.
Kredse, hvor hun var lige saa afholdt som i
Folkets brede Lag, fordi hun — i Modsætning
til sin Ægtefælle — altid havde vidst at lempe
sig efter russ. Forhold. Natten mellem 8. og 9.
Juli 1762, medens P. opholdt sig uden for
Hovedstaden og stod i Begreb med årti begive
sig til Hæren, lod Katharina sig ved Hjælp af
Gardetropperne i Petrograd udraabe til
Kejserinde, og da P. fik Efterretning herom, tabte
han Modet, uagtet han var omgivet af sin
paalidelige holstenske Livvagt; han tilbød i et Brev
til Katharina at forlade Rusland og tage Ophold
i Holsten; men han fik ikke Lov til at rejse
bort, og efter at ham i Peterhof havde
underskrevet sin Tronfrasigelse, blev han ført til det
nærliggende Slot Ropsdha, hvor han døde 17.
Juli, rimeligvis dræbt af Katharina’s
Tilhængere; Alexei Orlov nævnes alm. som
Hovedmanden. Det er sandsynligt, at Forbrydelsen er
begaaet uden Katharina’s Vidende. (Litt.: F.
Krogh
, »Kejser P. III af Rusland«
[»Historiske Minder«, Kbhvn 1882]; E. Holm,
»Katharina II som Storfyrstinde« [Hist. Arkiv, Ny Rk.
I, Kbhvn, 1882]; Nisbet Bain, P. III,
emperor of Russia
[Westminster 1902]).
(C. F.). C. A. T.

Peter I (Petar), Konge af Serbien
1903—21), f. 11. Juli 1844, d. 16. Aug. 1921. Han var
ældste Søn af Fyrst Alexander Karageorgevic
og maatte efter Faderens Afsættelse Decbr 1858
tillige med
denne forlade
Landet. Han
uddannedes i
Genève og senere
i Paris til
Officer, gjorde
frivillig Tjeneste i
den fr. Hær
under Krigen
1870—71 og
førte under
Bosniens Opstand
imod Tyrkerne
1876 en
Friskare. 1868
mistænktes han
alm. for
Deltagelse ell.
Medviden i
Mordet paa Fyrst Mikael i Serbien, men
frikendtes under en Retssag i Budapest. 1883
ægtede han Fyrst Nikita af Montenegro’s ældste
Datter Zorka (1864—90) og levede fl. Aar her,
men tog 1895 fast Ophold i Genève. Herfra
kaldtes han i Juni 1903 efter Kong Alexander
Obrenovic’s Mord tilbage til Serbien for at
overtage Kronen; han holdt 24. Juni sit Indtog i
Belgrad og blev 9. Oktbr n. A. højtidelig salvet.
Han lovede straks at overholde Forfatningen
og agte alle lovlige Rettigheder, et Løfte, han
ogsaa senere holdt, i Skarp Modsætning til sine
nærmeste Forgængere. Han havde i de første
Aar en vanskelig Stilling, da han ikke kunde
frigøre sig for Kongemordernes Indflydelse,
endsige fjerne dem fra sine Omgivelser, hvad især
den eng. Regering krævede som Vilkaar for at
godkende hans Kongemagt; dette Forhold
udjævnedes først 1906. En heftig Strid førtes
mellem Serbien og Østerrig-Ungarn om deres
indbyrdes Handelsforhold; den endte først Febr
1908 med Afslutning af Handelspagt. Bitterheden
i det serb. Folk øgedes, da den østerr. Regering
Oktbr s. A. kundgjorde Bosniens Tilknytning.
P.’s ældste Søn Georg (f. 1887) hidsede
ligefrem til Krig, men derpaa turde Faderen ikke
indlade sig, da han ikke kunde regne med
Ruslands Støtte, og Georg maatte derfor Marts 1909
afstaa sin Arveret til sin yngre Broder
Alexander og drog til Rusland, hvor han blev Oberst
i Hæren; han er nu bosat i Paris. I Foraaret
1912 knyttede P. Forbund med de andre
Balkanstater og begyndte i Oktbr Krig med
Tyrkiet. Den førtes med glimrende Held, og ved
Fredsslutningen i London Marts 1913 vandt
Serbien en betydelig Landudvidelse. Den flg. Krig
s. A. med den tidligere Forbundsfælle Bulgarien
var ligeledes heldig.

Efter Mordet paa den østerr. Tronfølger,
Franz Ferdinand (28. Juni 1914) stilledes en
Maaned senere fra østerr. Side saa ublu Krav
til Serbien om Mordernes Eftersøgning, at de
ret naturligt fremkaldte den store Verdenskrig.
Under denne maatte den serb. Hær føre en
tapper og haardnakket Kamp, i hvilken P. selv
deltog, mod Østerrigs og dets Forbundsfæller,
Tysklands og Bulgariens Tropper, men led til
sidst Novbr 1915 et afgjort Nederlag, som tvang
P. og hans Regering til at flygte fra Landet.
Først i Oktbr 1918 kunde de vende tilbage, men
ved Fredsslutningen Juni 1920 fik P. en
glimrende Oprejsning, idet Østerrigs og Ungarns
slovenske, kroatiske og serbiske Lande samt
Bosnien afstodes til ham, og han fik saaledes Lykke
til at virkeliggøre den storserbiske Drøm og
grundlægge et mægtigt Rige, hvortil ogsaa hans
Svigerfaders Land Montenegro knyttedes.
Serbien, som 1902 kun havde en Størrelse af 48300
km2 med omtr. 2600000 Indb., havde 1921
vundet et Omfang af omtr. 250000 km2 med en
Folkemængde af 12 Mill. Under sit 18 Aars Styre
havde han en ypperlig Støtte i Statsmanden
Nik. Pasic. Hans Søn Alexander, f. 17. Decbr
1888, blev hans Efterfølger og ægtede 1922 den
rum. Prinsesse Marie, f. 9. Jan. 1900.
E. E.

Peter I, Konge af Serbien.
Peter I, Konge af Serbien.


Peter af Husastad, Ærkebiskop i Nidaros
1224—26, tilhørte den ansete Lendermandsæt
Standal-Slægten paa Møre — Søn af Brynjulv
Baardssøn og Peter Burdarsvein’s Datter — og
beslægtet med Ærkebiskop Eystein. Skønt Kong
Haakon Haakonssøn ifølge Sagaens Fremstilling
havde hjulpet ham til Ærkestolen, sluttede han
sig dog til dennes Modstander Skule Jarl og
dennes Venner, ja tog en Tid endog
Tronfordreren Sigurd Ribbung i sin Beskyttelse. Hans
tidlige Død hindrede Brud mellem ham og
Kongen. (O. A. Ø.). Edv. B.

Peter fra Ailly [-a’jl], fr. Filosof
(1350—1420), stud. i Paris, hvor han siden blev Lærer
og Kansler, senere Biskop og endelig Kardinal,
i hvilken Egenskab han spillede en betydelig
Rolle paa Konciliet i Konstanz, hvor han var
med til at hævde Konciliernes Herredømme
over Paven; i kirkepolitisk saavel som i
filos. Henseende tilhører han Ockham’s Skole.
P.’s talrige Værker spænder over alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free