- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
58

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter fra Ailly - Peter fra Amiens - Peter fra Aspelt - Peter fra Bruys - Peterborough (By i England) - Peterborough (By i Canada) - Peter den Stores Bugt - Peter den Stores Kanal - Peterhead - Peterhof - Petermann, August - Petermann, Julius Heinrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omraader, log., erkendelsesteoretiske og naturfilos.;
han har haft Bet. for Udviklingen af de geogr.
Anskuelser, der førte til Columbus’ Opdagelse,
og i Erkendelsesteorien, hvor han udvikler og
fortsætter Ockham, har han paavirket
Renaissancens Tænkere. Hans Skr er endnu ikke
tilstrækkelig undersøgt ell. tilfredsstillende
udgivet.
W. N.

Peter fra Amiens [a’miæ],
Korstogsprædikant, f. ved Midten af 11. Aarh., d. 7. Juli
1115, hører til de ejendommeligste Skikkelser
under det første Korstog. Pave Urban II’s
Korstogstanke greb han med brændende Iver, og
han prædikede rundt om i Kristenheden for at
sætte et Tog mod de Vantro i Gang. Allerede
tidligere skal han have været i Palæstina, og da
den store Korshær endelig drog af Sted, fulgte
han med, men vendte hjem til Europa efter
Jerusalems Erobring. Han døde som Prior i et
Kloster i Nærheden af Liège.
A. Th. J.

Peter fra Aspelt, Læge og Gejstlig, f. i
Aspelt i Luxembourg, d. 4. Juli 1320, var Kong
Rudolf I’s Livlæge og helbredede ogsaa Pave
Nikolaus IV. 1296 blev han Biskop af Basel og
1305 Ærkebiskop af Mainz. Han var stærkt
politisk interesseret og kom i Strid med Huset
Habsburg, hvis Planer han gentagne Gange
forstyrrede. 1311 kronede han Johan af Böhmen i
Prag og førte en Tid lang Regeringen for ham.
1314 støttede han kraftig Ludvig af Bayern’s
Valg og fik det drevet igennem. Han optraadte
ogsaa i sit Stift som en myndig Kirkefyrste.
(Litt.: Heidemann, »P. von Aspelt«
[Berlin 1875]).
A. Th. J.

Peter fra Bruys [bryi]. Præst og
Vranglærer, d. 1126, levede i Sydfrankrig. Han var
opr. Discipel af Abailard, men fjernede sig
senere ganske fra Kirken og angreb den paa det
skarpeste for dens Udvorteshed. Han vilde føre
den opr. Kristendom frem igen. Det ny
Testamente og først og fremmest Herrens Ord skulde
opfattes rent bogstaveligt. Barnedaaben, men
ikke Voksnes Daab, blev forkastet, ligesaa
Nadveren. Kirker af Træ og Sten skulde man ikke
have, thi Gud kunde tilbedes overalt, i det hele
skulde alt udvortes, Sang, Faste, Cølibat,
Korstegnet o. s. v., afstryges. P. vandt talrige
Tilhængere, som efter ham blev kaldt
Petrobrusianere, og de for ofte voldsomt frem
mod Kirken og dens Mænd, saaledes at den
verdslige Magt maatte blande sig i Sagerne. P.
selv blev til sidst greben og brændt, men hans
Parti forsvandt ikke dermed. Petrus Venerabilis
kæmpede med Mund og Pen mod dem, men de
fandt en ny Fører i Henrik fra Lausanne og
holdt sig oppe en Stund endnu, indtil Kætteriet
endelig undertryktes.
A. Th. J.

Peterborough [’pi.təbərə], By i England.
Northamptonshire, ligger ved Nene 80 km NØ.
f. Northampton (1921) 35333 Indb. P. har en
berømt og smuk Domkirke, der er opført
1118—1237 og delvis restaureret 1885—86. Byen har
været Bispesæde siden 1541. Som et vigtigt
Jernbanecentrum i en rig Landbrugsegn, driver den
stor Handel (især Byg), og en Del Industri;
endelig brydes Kul. P. (lat. Petuaria) er
opstaaet omkr. et berømt Benediktinerkloster, der
grundlagdes 655 af Sakserne, ødelagdes af
Danskerne 870, genopførtes 970. 7 km V. f. P. ligger
den lille By Castor med Levninger af det
rom. Durobrivæ. — P. udgør siden 1888
sammen med sine Omgivelser et eget
Forvaltningsdistrikt (Soke of P.), der er 216 km2 med
(1921) 46954 Indb.
(H. P. S.). G. G.

Peterborough [’pi.təbərə], By i Dominion
of Canada, Prov. Ontario, 115 km NØ. f.
Toronto, har Kornmøller og Savskærerier og (1911)
18360 Indb. P. er Knudepunkt paa Grand Trunk
og Canadian Pacific Jernbanen.
G. Ht.

Peter den Stores Bugt. Bugt af det jap.
Hav, der skærer sig ind i den sydlige Del af
den sibiriske Kystprovins. Kysterne er
klippefulde og rige paa Smaabugter og fremragende
Odder og Forbjerge. Midt i Bugten rager
Muraviev-Halvøen frem mellem Amur-Bugten og
Ussuri-Bugten, og paa Sydspidsen af denne Halvø
ligger Havnestaden Vladivostok. Bugten er ikke
isfri. Omtr. 100 Dage er dens Kyster omgivne
af Is.
M. V.

Peter den Stores Kanal, se Ladoga.

Peterhead [’pi.təhed], den østligste By i
Skotland, Aberdeen County, driver store
Sildefiskerier, Skibsbyggerier og Stenbrud (rød
Granit). Havnen hørte under Aberdeen til 1832.
P. havde tidl. betydelig Sæl- og Hvalfangst paa
nordlige Have. Ved Havneudvidelser, der lige
er afsluttet, har P. faaet en stor Nødhavn. Et
Kabel gaar herfra til Norge. 16144 Indb. (1921).
G. G.

Peterhof, By i Storrusland, Guv. Petrograd,
ligger ved Sydkysten af den finske Bugt 21 km
VSV. f. Petrograd. (1920) 7339 Indb. P. har et
pragtfuldt Slot, »Ruslands Versailles«, der er
Sommerresidens og indeholder en værdifuld
Malerisamling. Yderligere nævnes de mange
smukke Villaer og de kejserlige Stensliberier. P.
er anlagt 1711 af Peter den Store. Den er nu
omdøbt til Leninsk.
N. H. J.

Petermann, August, tysk Geograf og
Kartograf (1822—1898), var opr. bestemt for
Teologien, men kastede sig tidlig over fys. Studier.
Som Discipel af den bekendte Kartograf
Berghaus arbejdede han med paa dennes
»Physicalische Atlas«. 1847 aabnede han i London et
kartografisk Etablissement og skrev i de flg. Aar flere
geogr. Artikler i eng. Tidsskrifter, særlig om
Afrika og Polarlandene. 1854 kaldte Justus
Perthes ham til Gotha som Betstyrer af sit berømte
kartografiske Etablissement. Her grundlagde han
1855 »Mitteilungen aus Justus Perthes geogr.
Anstalt«, senere alm. kun kaldet »Pet.’s
Mitteilungen«, et Tidsskrift, der længe var
Centralstedet for de vigtigste geogr. Publikationer og
endnu indtager Pladsen som det mest ansete
geogr. Tidsskrift. Bl. hans kartografiske
Arbejder maa nævnes hans Kort over det indre
Afrika, over de Forenede Stater og over Australien;
hans Bearbejdning af Stieler’s store Atlas har
bidraget meget til dettes store Udbredelse. P.
udfoldede ogsaa en stor Virksomhed for
Udsendelsen af geogr. Opdagelsesrejsende; saaledes
skyldes det for en ikke ringe Del ham, at
Barth’s, Vogel’s, Heuglin’s, Beurmann’s, Rohlf’s
og andres Ekspeditioner kom i Stand.
C. A.

Petermann, Julius Heinrich, tysk
Orientalist (1801—76), blev 1837 ekstraord. Prof. i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free