- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
59

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petermann, Julius Heinrich - Petermanns Fjord - Petermanns Spids - Peter Parley - Peter-Pauls-Festen - Peters - Peters, Carl - Peters, Christian August Friedrich - Peters, Christian Carl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

østerlandske Sprog i Berlin og senere Medlem
af Akademiet. Han berejste Forasien og Persien
i Aarene 1852—55 (beskrevet i hans »Reisen im
Orient« [2 Bd, 1860—61]) og 1867—68 Palæstina
og Syrien. Hans Hovedværk er: Grammatica
linguæ Armeniacæ
(1837); værdifulde er ogsaa
de af ham med andre udgivne korte
Grammatikker over flere østerlandske Sprog: Porta
linguarum Orientalium
(1840; 2. Udg. 1864—72).
Efter Schwartze’s Død udgav P. dennes
koptiske Pistis Sophia med lat. Oversættelse (1851);
1872 begyndte han Udgivelsen af Pentateuchus
Samaritanus
(fuldendt af Vollers 1891). Han har
ogsaa udgivet: Thesaurus s. Liber magnus, vulgo
liber Adami appellatus
, desuden en hebraisk
Grammatik efter samaitansk Udtale m. m.
V. S.

Petermanns Fjord, Grønlands
Nordvestkyst, en stor Fjord, der udmunder paa c. 81°
n. Br. i Hall’s Bassin. En mægtig Isbræ skyder
ud i Fjorden.
G. F. H.

Petermanns Spids, et højt Fjæld paa
Grønlands Østkyst ved det Indre af Kejser
Frants-Josef’s Fjord, 73° 7′ n. Br. og 27° 57′ v. L.
Det blev opdaget paa den 2. tyske
Nordpolsekspedition 1870, og Payer udregnede det med en
gisset Afstand til at have en Højde af 3480 m.
Nathorst har 1899 paa vist, at Payer har bedømt
Afstanden til det for stor og derfor beregnet
Højden for stor, samt antager, at det er omkr.
2800 m højt.
G. F. H.

Peter Parley [’pi.tə-’pa.ə£i], se Goodrich.

Peter-Pauls-Festen, en Fest i de kat.
Kirkeafdelinger for Apostlene Peter og Paulus. Festen
fejredes allerede i 4. Aarh. Navnlig den rom.
Kirke lægger Vægt paa P., og den fejres i Rom
en hel Uge. Hoveddagen er 29. Juni, paa
hvilken Dag Peter’s og Paulus’ Ben Aar 258
højtidelig skal være blevne bisatte. Samme Dato
skal i øvrigt være Apostlenes Dødsdag.
A. Th. J.

Peters, se Peeters.

Peters, Carl, tysk Afrikarejsende og
Kolonialpolitiker, f. 27. Septbr 1856, d. 10. Septbr
1918, erhvervede Doktorgraden og oprettede,
efter et længere Ophold i England, hvor han
studerede dette Lands Koloniforhold, i Berlin
Selskabet for tysk Kolonisation, hvilket i Oktbr
1884 afsendte ham, ledsaget af to andre for
Kolonisagen begejstrede unge Mænd, til
Østafrika med ubegrænset Fuldmagt til
Landerhvervelse. Fra Øen Sansibar begav P. sig til
Fastilandet, og under Udfoldelsen af stor Energi
erhvervede han her, ved Overenskomst med
indfødte Høvdinger, betydelige Landstrækninger og
vendte allerede Febr 1885 tilbage til Europa.
S. A. stiftede han det Tysk-østafrikanske
Selskab, for hvilket han 1887 afsluttede en Traktat
med Sultanen af Sansibar, hvorved denne
afstod Told- og Kystforvaltningen til Selskabet.
1889—90 stod P. i Spidsen for en Ekspedition,
der udsendtes for at bringe Emin Pasha
Undsætning, og 1891 udnævntes han til kejserlig
Kommissær i Østafrika, i hvilken Egenskab han
opholdt sig der i 2 Aar. 1895 udnævntes han til
Guvernør i en Del af Kolonien, men overtog
ikke denne Stilling, og 1897 blev han, efter et
Angreb i Rigsdagen og derpaa flg. Undersøgelse
angaaende Beskyldninger for haard Optræden
over for Indfødte, afsat fra Embedet. Han
rejste derefter til England og stiftede et tysk-eng.
Kolonisations- og Handelsselskab, for hvilket
han ledede flere Ekspeditioner til Egnene om
Sambesi (1899—1901, 1905), hvor han fandt nogle
gl Guldminer, som han antog var Oldtidens Ofir.
P. er Forf. til flere kolonialpolitiske Arbejder:
»Die deutsche Emin-Pasha-Expedition« (1891),
»Im Goldlande des Altertums« (1902), »Die
Gründung von Deutsch-Ostafrika« (1904), »Zur
Weltpolitik« (1912).
(O. F.). C. A.

Peters, Christian August Friedrich,
tysk Astronom, f. 7. Septbr 1806 i Hamburg, d.
8. Maj 1880 i Kiel, blev 1839 ansat ved
Observatoriet i Pulkova, 1849 Prof. i Astronomi i
Königsberg, 1854 Direktør for Observatoriet i Altona,
flyttede 1872 med Observatoriet til Kiel og blev
1874 Prof. ved Univ. smst. Fra 1854 redigerede
P. »Astronomische Nachrichten« og udg. 58 Bd,
grundede 1858 og udgav til 1862 »Zeitschrift für
populäre Mittheilungen aus dem Gebiete der
Astronomie« etc. Af P.’s talrige Publikationer
nævnes Numerus constans nutationis (1842) og
Recherches sur la parallaxe des étoiles fixes
(1847), som 1852 skaffede ham Guldmedaille fra
det eng. astron. Selskab. Hans øvrige Arbejder
er for det meste meddelte i Fagskrifter. Han
har udgivet: »Briefwechsel zwischen Gauss und
Schumacher« (6 Bd, 1860—65).
J. Fr. S.

Peters, Christian Carl, dansk
Billedhugger, f. paa Engelholm Papirmølle ved Vejle
26. Juli 1822, d. i Kbhvn 18. Septbr 1899. Efter
sin Konfirmation kom han til Kbhvn og blev
optaget paa Kunstakademiet; fra 1839 arbejdede
hans desuden i H. V. Bissen’s Atelier og
udstillede Aaret efter paa Charlottenborg sit første
Arbejde, en Buste; en original Komposition,
»Herkules som Barn dræber en Slange« vakte
1846 en Del Opmærksomhed og blev et Par Aar
senere i Marmor købt af Kunstforeningen (nu
i den Hirschsprung’ske Samling); i Mellemtiden,
1847, var den Neuhausenske Præmie bleven
tilkendt ham for en legemsstor Figur, »En Dreng,
som spiller Terre«. I Foraaret 1850 rejste P.
over Frankrig til Italien, opholdt sig der i flere
Aar og udførte bl. a. sin »Sørgende Psyche« og
flere Faunskikkelser, af hvilke den tindrende
livfulde Statuette »En dansende Faun spiller
paa Dobbeltfløjte«, fra Udstillingen 1854
erhvervedes til den kgl. Skulptursamling. Mellem hans
senere Skulpturer kan nævnes »En dansende
Bakkantinde«, Bronzestatuette, købt 1863 af
Kunstforeningen, Relieffet »Diogenes, som med
tændt Lygte om Dagen paa Torvet i Athen søger
et Menneske« (1878), »Diogenes«, større
Bronzestatuette (1879), Studenterforeningen, de
siddende Marmorstatuer af Ewald og Wessel, det kgl.
Teater, Portrætstatue af Thorvaldsen,
Udstillingsbygningen, samt Bronzestatuetten
Willemoes, Frederiksborg-Museet; endelig en Del
Portrætbuster som Chr. Flor, Askov Højskole,
og Hostrup. Mindre vellykkede er de tre
Kolossalstatuer, Paulus, Chrysostomus og Gregor den
Store, der blev støbte i Zink og anbragte paa
Marmorkirken, og endnu mindre de siddende
Figurer Neptun og Merkur, Toldboden, samt den
kolorerede Brændtlersgruppe til Gavlfeltet paa
Kbhvn’s tekn. Skoles Bygning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free