- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
60

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peters, Christian Carl - Peters, Christian Heinrich Friedrich - Peters, Karl Friedrich - Peters, Wilhelm - Peters, Wilhelm Karl Hartwig - Petersakterne - Petersapokalypsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

For Kunstindustrien vaktes P.’s Interesse især
ved hans Studier i Neapels Mus. 1852, og efter
sin Hjemkomst fra den første Rejse til Italien
udførte han en Mængde Modeller til mere ell.
mindre anselige Guldsmedearbejder som
Bordopsatser, Drikkehorn o. s. v.; det bedst kendte
bl. disse er det rigt prydede Guldhorn, der
skænkedes Ingemann af danske Kvinder.
Modellerne til de under Christian IX prægede danske
Guldmønter er ogsaa af P. 1868—89 var han
Prof. ved Kunstakademiet.
(S. M.). P. J.

Peters [’pi.təz], Christian Heinrich
Friedrich
, amer. Astronom, f. 19. Septbr 1813
i Coldenbüttel, d. 18. Juli 1890 i Clinton, New
York, ansattes 1854 ved Coast and Geodetic
Survey
i Amerika og blev 1858 Direktør for
Litchfield-Observatoriet ved Hamilton College i
Clinton. P. har i Fagskrifter meddelt talrige
Observationer af Planeter og Kometer, opdaget flere
Kometer og fundet i Aarene 1861—89 48 smaa
Planeter. 1845 begyndte han sine Undersøgelser
over Solen, som han fortsatte til 1865
(Contributions to the Atmosferology of the Sun [1855]).
Han har udg. 20 af sine Zodiakalkort. I sine sidste
Aar samlede han Materiale til en ny og
korrektere Udgave af Ptolemaios’ Stjernekatalog i
Almagest, udgivet efter hans Død af E. B.
Knobel (Ptolemy’s catalogue of stars [1915]), og var
ogsaa beskæftiget med en ny Udgave af Ulugh
Beg’s Stjernekatalog. Denne blev udgivet af E.
B. Knobel (Ulugh Beg’s catalogue of stars
[1917]).
J. Fr. S.

Peters, Karl Friedrich, tysk
Musikforlægger (1779—1828), Grundlæggeren af det
verdenskendte Musikforlag, der bærer hans
Navn, og som navnlig har gjort sig fortjent ved
de billige Udgaver af Klassikerne, Edition
Peters, der begyndte at udkomme 1868, og hvis
grønne Hæfter er spredt hele Verden over. 1893
aabnede Firmaets Indehaver, Dr. Max Abraham,
et stort offentligt Bibliotek til Fremme af
musikvidenskabelige Studier, og fra 1894 udsendte
dette aarlig »Peters’ Jahrbuch«.
S. L.

Peters, Wilhelm, norsk Maler, f. i Kria,
17. August 1851; 15 Aar gl blev han sat i
Malerlære, men kom 1868 ind paa Eckersberg’s
Malerskole og fik 1870 Stipendium af Karl XV
og derefter af Oskar II til videre Udddannelse
ved Sthlm’s Kunstakademi, hvor han var til
1873. Ved en Privatmands Hjælp rejste han s.
A. til Italien, hvor han væsentlig opholdt sig i
Rom. Her malte han Folkelivsbilleder og
Scener af Oldtidslivet i Pompeji. 1876 vendte han
tilbage til Norge og gjorde i de flg. Aar
Studierejser, særlig i Hardanger. 1879—81 opholdt
han sig i Paris, og 1883 foretog han en længere
Studierejse til Finmarken. Fra 1884 til 1923 var
han Overlærer i dekorativ Malerkunst ved den
Kgl. Kunst- og Haandværksskole i Kria. Han
var i 1880’erne sammen med Chr. Krohg og
Krøyer paa Skagen, blev af dem paavirket i
realistisk Retning og hentede sine
Motiver blandt Lodser og Fiskere. Han malede
i Slutningen af 1880’erne sine store
Dioramabilleder: »Lyngenfjord«, »Buarbræ« o. fl. norske
Landskaber samt Karl XII’s Død ved
Fredriksten. P. har jævnlig udstillet paa den franske
Salon (mention honorable) og lejlighedsvis i The
Royal Academy
i London. 1894 opholdt han sig
i Sydengland, hvorfra han har malet fl.
Genrebilleder, bl. a. Running the Gauntlet (i
Trondhjems faste Galeri). 1897 og fl. Gange senere
besøgte han Italien og malede særlig Billeder fra
Capri. P. har væsentlig malet Billeder af
Folkelivet«, særlig af Samtidens: »Torvedag i Kristiania«,
»Fiskere paa Isen«, »Frelsesarmeen drager
gennem en norsk Fiskerby« (Nationalgal. Kria, der
tillige har et Portræt fra hans Haand), »Fra
Hjula Væveri (1888), »Fra Bazarboderne i
Kria« (1902). P. har ogsaa raderet adskillige
Blade, bl. a. for det franske Kunsttidsskrift
L’Art (Le pêcheur malade o. fl.), »Fra Havet«,
7 Rad. (1881). P. har ogsaa udført plastiske
Arbejder (»Triptychon«). 1914 udgav han »Hvad
jeg saa og hvem jeg mødte«.
(Fr. O.). C. W. Sch.

Peters, Wilhelm Karl Hartwig, tysk
Naturforsker (1815—83). Efter at have studeret
Medicin og Naturvidenskab rejste han til
Sydfrankrig og Italien for at undersøge
Middelhavsfaunaen, blev derefter Medhjælper ved Berlins
anat. Institut, men rejste 1842 til de portug.
Besiddelser i Afrika, hvor han, beskæftiget med
zool. Studier, opholdt sig i Mozambique til 1847.
Det flg. Aar blev han ansat som Prosektor ved
det anat. Institut i Berlin, nogle Aar senere
som Professor i Medicin, og endelig 1857
udnævntes han til ord. Prof. i Zoologi og Direktør
for det zool. Museum, som under hans Ledelse
undergik en rig Udvikling. Hans Hovedarbejde
er »Naturwissenschaftliche Reise nach
Mozambique« (1852—82).
(J. C.). R. H. S.

Petersakterne har vi udførligst bevarede i
en lat. Overs. (Actus Vercellenses), som først
beretter om Paulus’ Ophold i Rom og Afsked
med Menigheden der (Kap. 1—3), derpaa om
Peter’s Kamp med Simon Mager (Kap. 4—32)
og til sidst om Peter’s Martyrdød (Kap. 33—41);
til den sidste Del heraf (Kap. 30—41) besidder
vi tillige den gr. Originaltekst, og muligvis
hører ogsaa en af C. Schmidt funden og udgiven
koptisk Fortælling om, hvorfor Peter ikke
helbredte sin værkbrudne Datter, opr. med til
Komplekset. Apostelens Mirakler spiller overalt en
meget stor Rolle, og de er ofte af temmelig
fantastisk Art; foruden fl. Helbredelser og
Dødeopvækkelser skaber Peter saaledes en talende
Hund, gør en røget Fisk levende paa ny,
reparerer en sønderslaaet Kejserstatue med
indviet Vand o. s. v. Det er omstridt, hvorvidt P.
hører hjemme i sekterisk-gnostiske Kredse fra
Slutn. af 2. Aarh., ell. de er vulgærkatolske fra
Beg. af 3. Aarh.; om Affattelsesstedet lader sig
heller intet sige med Sikkerhed; muligvis er det
Lilleasien. De gr. og lat. Tekster findes i R. A.
Lipsius: Acta aposiolorum apocrypha I (1891),
den koptiske Fortælling i C. Schmidt: »Die alten
Petrusakten« (1903), der tillige giver en
udførlig Behandling af de Problemer, som P.
frembyder; tysk Overs. i E. Hennecke:
»Neutestamentliche Apokryphen« (2. Opl. 1924), S.
231—49; eng. i M. R. James: The Apocryphal New
Testament
(1924), S. 300—36; Tekster, fr. Overs.
og Kommentar i Léon Vouaux: Les Actes de
Pierre
(1922).
H. M.

Petersapokalypsen omtales i Muratoris
Kanon som et apostolisk Skr., der kan benyttes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free