- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
61

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersapokalypsen - Petersborg-Deklarationen - Petersborg Standard - Petersbrevene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Oplæsning ved Gudstjenesten; dog findes
der en Tilføjelse om, at visse Kredse forkaster
den; Eusebios erklærer den da ogsaa for uægte
og mener, at den bør udelukkes fra Kanon, men
endnu omkr. 450 fortæller Kirkehistorikeren
Sozomenos, at den paa hans Tid blev oplæst i
fl. Menigheder. Klemens Alexandrinus,
Methodius fra Olympus (d. 311) og Makarius fra
Magnesia (c. 400) har bevaret os nogle smaa
Brudstykker deraf, og et større Fragment fandtes
tillige med Petersevangeliet (s. d.) i Akhmim
1886—87; Kendskab til det hele Skr. fik man
i 1910, idet Grébaut’s Udgave (med fr. Overs.)
af en æthiopisk pseudo-klementisk Traktat
viste, at P. var optaget deri. Imidlertid afviger de
to Tekster i de parallelle Afsnit betydeligt fra
hinanden, baade m. H. t. Stoffets Rækkefølge og
Udformning i Enkeltheder, saaledes at det er
umuligt for os nøjagtigt at afgøre, hvorledes P.
har set ud. Dieterich antog, at
Akhmim-Fragmentet opr. var en Bestanddel af
Petersevangeliet, og denne Formodning har M. R. James
godkendt, idet han antager, at vi i den æthiopiske
Tekst har den opr. P. udvidet med det
apokalyptiske Stykke af Petersevangeliet. Mest
karakteristisk for begge de to Tekster er Skildringen af
de frelstes og de fortabtes Opholdssted, og
navnlig er Pinestedet udmalet med drastiske Farver.
Vi møder her for første Gang i kristelig Litt.
de Forestillinger om Himmel og Helvede, som
senere kom til at spille saa stor en Rolle (jfr i
Middelalderen Dante’s Divina comedia og
Malerkunstens Fremstillinger af de fordømtes Lod).
Dieterich mente, at disse Tanker stammede fra
de i den gr. Verden saa udbredte
orfisk-dionysiske Kulter og først var trængt ind i de
kristne Menigheder i Ægypten. Nu har man erkendt,
at de opr. har haft deres Hjemsted i Orienten.
P. Gr. a. Slægtskabet med 2. Petersbrev sættes
Affattelsestiden for P. bedst til første Halvdel
af 2. Aarh.; et enkelt Træk vilde passe godt
omkr. 135. — Den gr. Tekst til
Akhmim-Fragmentet og Citaterne hos Kirkefædrene findes
aftrykt i Preuschen: Antilegomena (2. Opl. 1905),
S. 84—88. Grébaut’s æthiopiske Tekst foreligger
i Revue de l’Orient Chrêtien (1910). Overs. paa
Tysk i E. Hennecke: »Neutestamentliche
Apokryphen« (2. Opl. 1924), S. 318—27, paa Engelsk
i M. R. James: The Apocryphal New Testament
(1924), S. 505—21. Teksten til
Akhmim-Fragmentet tillige med Overs. og en meget værdifuld
Undersøgelse foreligger i A. Dieterich: Nekyia
(2. Opl. 1913).
H. M.

Petersborg-Deklarationen, Overenskomst,
vedtaget 11. Decbr 1868 i Petrograd af en Rk.
Magter, deriblandt Danmark, Sverige-Norge og
de europ. Stormagter, 1869 tiltraadt af
Brasilien. Ved P.-D. forpligter de kontraherende
Magter sig til i Krigstilfælde ikke at anvende
eksplosive Projektiler, der vejer under 400 g.
Forpligtelsen) gælder baade Land- og
Søstridskræfter, men ikke under en Krig, i hvilken en
Miagt, der ikke klar undertegnet ell. tiltraadt
P.-D., deltager. Om andre saadanne Forbud, se
Landkrigsret.
G. R.

Petersborg Standard bruges ved Beregning
af Fragten for Træ. 1 P. = 165 eng. Kubikfod
= 4,6723 m3.
E. Su.

Petersbrevene udgør to af de i det ny
Testamente optagne saakaldte katolske Breve (s.
d.), efter den alm. Rækkefølge det andet og
tredje.

Første P. er en Formaningsskrivelse uden
klar Disposition. Efter den sædvanlige
Brevindledning (1, 1—2) følger Forf.’s Tak til Gud for
Genfødelsen og det dermed givne Haab om at
faa Del i den kommende Frelse (1,3—12); med
Henblik derpaa skal de Kristne beflitte sig paa
en hellig Vandel; de er jo et udvalgt Folk, hvis
Medlemmer paa een Gang er Konger og
Præster (1, 13—2, 10). Øvrigheden skal man adlyde
og ære (2,11—17), Slaverne skal tjene deres
Herrer med Troskab og taalmodigt finde sig i
haard og uretfærdig Behandling (2, 18—25),
Kvinderne skal forsage overdaadig Pynt og i
Stedet smykke sig med en ren og kysk
Livsførelse, og deres Ægtemænd skal behandle dem
hensynsfuldt (3,1—7); for alle Kristne gælder
det at gaa frem i det gode og med Henblik paa
Kristi Forbillede udvise Taalmodighed og
Sagtmodighed under Lidelser (3, 8—4, 6); ogsaa
Tanken paa den nærforestaaende Genkomst maa
tilskynde til Bøn og Broderkærlighed (4,7—11)
og til taalmodig Udholdenhed under
Forfølgelser og Trængsler (4, 12—19). De ældste skal
styre Guds Menighed ret, og de unge adlyde
dem (5, 1—5), alle skal bøje sig under Guds
stærke Haand og bære de af ham sendte
Lidelser i aarvaagen Forventning om Frelsens
Nærhed (5, 6—11). Endelig Slutningshilsener, som
Brevstilen kræver det (5, 12—14). — Som
Brevets Læserkreds nævnes (1, 1):
»Udlændingene i Adspredelse i Pontus, Galatien,
Kappadokien, Asien og Bithynien«; da
»Adspredelse« i Datiden var en hyppig anvendt Betegnelse
for Jøder, som levede uden for Palæstina (jfr
Joh. 7, 35), fører Adressen rent umiddelbart
Tanken hen paa Jødekristne, der levede som
»Udlændinge« ɔ: uden at have Borgerret i de
lilleasiatiske Prov. Imidlertid viser forsk.
Udsagn i selve Brevet (1, 14. 18; 2, 9 f.; 3, 6 og
især 4, 3: »det er nok, at I i den forbigangne
Tid har gjort Hedningernes Vilje«), at Læserne
er tænkt som Hedningekristne, og »Udlændinge«
maa da forstaas i Forhold til det himmelske
Hjem, hvor alle Kristne har Borgerret (Fil. 3,
20), medens de her paa Jorden lever som
fremmede (1. Pet. 1, 17; 2, 11). — Forfatteren
benævner sig (1, 1): »Peter, Jesu Kristi
Apostel« og (5, 1): »Vidne til Kristi Lidelser«; fra
Slutn. af 2. Aarh. har det da ogsaa været den
herskende Opfattelse i Kirken, at Brevet
virkelig hidrørte fra Apostelen Peter (s. d.), men
i nyere Tid har Forskere jævnlig betvivlet
Rigtigheden heraf. Man henviser da til, at der i
Brevet ingen Vidnesbyrd findes om, at det er
en personlig Discipel af Jesus, som taler, og at
Begreber som »Gudsriget«, »Menneskesønnen«
o. s. v., der spiller en stor Rolle i de tre første
Evangelier, her ganske mangler; dernæst er
Sproget mindre hebraiskfarvet og i det hele
mere kunstfærdigt Græsk end det, vi møder i
de paulinske Breve, hvilket er paafaldende, hvis
Forf. virkelig er en galilæisk Fisker med
aramaisk Modersmaal; Citaterne fra det gl.
Testamente er ogsaa tagne fra Septuaginta og røber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free