- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
63

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersbrevene - Petersburg - Petersdorff - Petersen, , Heinrich Angeln- - Petersen, Carl - Petersen, Carl Georg Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tiders Ængstelse for at benytte apokryfe Skr.
De her anførte stærke Vidnesbyrd mod
Ægtheden af 2. Petersbrev har man søgt at komme
uden om ved at betragte Kap. 2 som et senere
Indskud; men dette strider afgjort mod Skriftets
litterære og stilistiske Ensartethed — og nytter
desuden ikke noget; thi ogsaa i Kap. 3 findes
Udsagn, der afgjort tyder paa Affattelse i 2.
Aarh. Dels dette, at der (3, 4) omtales Spottere,
der siger: »Hvad bliver der af Forjættelsen om
Kristi Genkomst? Fra den Tid, da Fædrene sov
hen, forbliver jo alt, som det har været fra
Skabningens Beg.!«, hvilket for Forf. er en
meget farlig Tale, som det er ham
magtpaaliggende at gendrive — en Imødegaaelse heraf har
rimeligvis været et af hans Hovedformaal med
Skriftet —, og dels en Ytring om Paulus’ Breve
(3, 16: »i dem findes der Ting, vanskelige at
forstaa, som de ukyndige og ubefæstede
fordreje, ligesom ogsaa de øvrige
Skrifter
, til deres egen Undergang«), der synes at
forudsætte, at man har haft Samlinger af disse,
der kan stilles ved Siden af de
gammeltestamentlige hellige Skr. Naar dertil endelig
kommer, at hele Brevet baade m. H. t. Anskuelser
og Udtryksformer bærer et meget stærkt
hellenistisk Præg, tør det vistnok betragtes som
udelukket, at Apostelen Peter kan være Forf.; men
Brevet maa sidestilles med de tre andre
pseudonyme Petersskrifter: Petersevangeliet,
Petersapokalypsen og Peters Prædiken, og som disse
hidrøre fra 2. Aarh., maaske fra dettes første
Halvdel. Som Affattelsesstedet kunde
man tænke paa Lilleasien ell. Ægypten. (Litt.:
Kommentarer til begge Breve paa Norsk af F.
W. Bugge
[1885]; paa Tysk af H. v. Soden
[3. Opl. 1899], H. Windisch [1911], R. Knopf
[7. Opl. af Meyer’s Kommentar, 1912] og G.
Wohlenberg
[1915]; paa Engelsk af Ch.
Bigg
[2. Opl. 1902]. Til 1. Pet. alene: paa
Dansk af P. Madsen [1912]; paa Fransk af
J. Monnier [1900]. Til 2. Pet. (og Jud.): paa
Engelsk af J. B. Mayor [1907] og M. R.
James
[1913]. Harnack’s Syn paa 1. Pet.
findes i »Chronologie d. altchristlichen Literatur«,
I, S. 451 ff.; R. Perdelwitz’ i »Die
Mysterienreligion und das Problem des 1.
Petrusbriefes« [1911]).
H. M.

Petersburg [’pi.təzbəg], By i U. S. A.,
Virginia, ligger ved Appomatox River, 38 km SSV.
f. Richmond. (1920) 31002 Indb. P. har store
Tobaksfabrikker, Savskærerier, Maskinfabrikker
og Tilvirkning af Lædervarer samt stor Handel
med Jordnødder. P. belejredes 1864—65 af
General Grant.
G. Ht.

Petersdorff, uradelig pommersk Slægt, der
føres tilbage til det 14., og som kom til Danmark
i det 18. Aarh. Christian Alexander
P.
(1762—1813), for hvem en Morbroder havde
oprettet Grevskabet Roepstorff med
Hovedsædet Einsidelsborg, blev 12. Juli 1810
optaget i dansk lensgrevelig Stand. Slægten
uddøde her i Landet med hans Sønnesøn, Grev
Paul Ludvig P. (1834—1919).
P. B. G.

Petersen, Angeln-, Heinrich, tysk
Maler, f. 1850 i Slesvig (Angel), uddannet bl. a. af
Gussow i Berlin og ved mange Studierejser
(ogsaa til Danmark), særlig knyttet til
Düsseldorf, blev en af Tysklands mest ansete
Marinemalere. Af hans Arbejder, gerne med stærke
Lyseffekter, kan nævnes »Morgenstemning i
Hollands Klitter« (Düsseldorfs Gal.),
»Morgenstemning i Flensborg Havn« (udst. paa d. internat.
Udstill. i Kbhvn 1897) etc.
A. Hk.

Petersen, Carl, dansk Arkitekt, f. 17. Jan.
1874 i Kbhvn, d. 19. Juni 1923, blev efter at
have gaaet paa Sorø Akademi, Elev paa
Kunstakademiet 1898—1902 og tegnede samtidig hos
Prof. Martin Nyrop og Arkitekt Martin Borch.
Beskæftigede sig derpaa i nogle Aar med
Pottemager, som han atter opgav. 1907—10 tegnede
han hos Prof. Wenck paa Statsbanernes
Tegnestue. P.’s største personlige Arbejde er
Faaborg Museum, som blev opført 1913—14 af
Mæcenen Mads Rasmussen. Af øvrige Arbejder
kan nævnes: Ombygningen og Udstyrelsen af
det gamle Hus i Vingaardsstræde til »Dansk
Kunsthandel« 1917—18, Højesteretssagfører
David’s Malerisale i Ejendommen
Kronprinsessegade 30, Udstyrelsen af forsk. Rum paa
Herregaarden Fuglsang og Restaureringen af
Admiral Gjedde’s Gaard (sammen med H. Koch).
Af Konkurrencearbejder kan nævnes: Forslag
til Bebyggelsen af det gamle Banegaardsterrain
i Kbhvn (sammen med Ivar Bentsen) og til en
Bygning for K. F. U. M. i Odense, hvor han
fik 1. Præmie, men ikke kom til at opføre
Bygningen. Sammen med H. Koch udførte han et
Forslag til en ny Bygning for Nationalmuseet i
Gothersgade langs Kongens Have samt et
Forslag til Istandsættelse af C. F. Hansen’s Raad-
og Domhus til Retslokale. Han blev ogsaa
knyttet som Arkitekt til Restaureringen af
Thorvaldsen’s Museum. Oktober 1918 blev P.
ansat som Professor i Arkitektur ved
Kunstakademiet.
C. B-r.

Petersen, Carl Georg Johannes,
dansk Zoolog og Fiskeribiolog, f. 24. Oktbr. 1860,
blev Student 1879 og tog 1885 Magisterkonferens.
Paa sine specielle Studier over de danske Haves
Dyreliv blev han meget tidlig ført ind; allerede
i Somrene 1883—86 fik han Lejlighed til ombord
paa Kanonbaaden »Hauch« at foretage store
Indsamlinger i de danske Farvande.
Resultaterne heraf foreligger dels i hans Doktordisputats
»Om de skalbærende Molluskers
Udbredningsforhold i de danske Have« (1888), dels i Værket
»Det videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden
»Hauch«’s Togter« (1893), hvilket sidste stadig
er Hovedkilden for vort Kendskab til dansk
Havfauna. Under Arbejdet paa »Hauch« blev
det ham imidlertid klart, dels hvor stor en Bet.
videnskabeligt udførte Undersøgelser kunde faa
for en rationel Drift af Fiskeriet, dels at
saadanne kun lod sig gennemføre fra en til dette
Formaal indrettet Station. En saadan »biologisk
Station« lykkedes det ham 1889 at faa oprettet,
idet han til sin Raadighed fik en af Marinens
gl Transportbaade. Denne, der er indrettet som
Laboratorium og gerne ligger i Nyborg, er
selvfølgelig ikke egnet til Undersøgelser paa det
aabne Hav; et stort Fremskridt var det derfor, da
Stationen 1899 fik sin egen lille Damper »Japetus
Steenstrup«. I Aarenes Løb har han som
Stationens Direktør udført en lang Række

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free