Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Edvard Frederik - Petersen, Eugen - Petersen, Eugen A. H. - Petersen, Fredrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Køkken«; Almenhedens Opmærksomhed
tildrog han sig 1863 ved et »Landskab, Motiv fra
Stadsgraven«, der blev solgt til Kunstforeningen,
som ogsaa i de flg. Aar erhvervede flere af hans
Arbejder. 1866 og 1867 foretog han med
Understøttelse fra Akademiet Studierejser i
Fædrelandet; i det sidstnævnte Aar blev den
Neuhausen’ske Præmie tilkendt ham for »Mose med
Ællekrat; Motiv fra Rold Skov«. Det var i en Rk. af
Aar saa godt som udelukkende i Egenskab af
Landskabsmaler, P. virkede, om han end ikke
helt undgik Anbringelsen af Figurstaffage;
efterhaanden kom denne til at spille en større Rolle
i hans Frembringelser, og fra Slutn. af 1870’erne
malede han efter Mennesker og Dyr en Mængde
Studier, der benyttedes i hans Billeder, og det
jævnlig paa en saadan Maade, at
Figurkompositionen i disse var af ikke ringere Vægt og Bet.
end Landskabet. 1875 rejste han ved Akademiets
større Stipendium til Holland, Belgien, Frankrig
og endelig til Italien, hvor han opholdt sig 4
Aar; 1883—85 og flere Gange senere var han
igen i Syden, hvor han malede ikke faa, til
Dels omfangsrige Billeder, deriblandt »Fra Villa
Capucini i Rom« (udstillet 1879) og det ofte
reproducerede »Vaskerpiger, som forstyrres af en
Flok Svin, som drives forbi« (1880). Bl. P.’s
senere Hovedværker over hjemlige Emner kan
nævnes »I Sildetiden ved den gl Anlægsplads
ved Højbro« (1882) og »Fra Grønttorvet i
Kbhvn« (1883), samt de to Billeder, der 1890 og
1891 indbragte ham Udstillingens Aarsmedaille,
»Udvandrere ved Larsens Plads« (Mus. Aarhus)
og »Legende Børn ved en Skrænt«; i
Nationalgaleriet er han repræsenteret ved et enkelt
Billede, »Aften«. Han har udført flere smukke
Raderinger. P. var, saa længe han stod i sin fulde
Kraft, en fortrinlig Maler af betydelig
Dygtighed, stor Finhed og Kraft ikke mindst i
Opfattelsen af Lys og Farve. Adskillige af hans ital.
Billeder hører til det ypperste paa dette
Emnefelt indenfor dansk Kunst. Efter Hjemkomsten
til Danmark blev dog hans Farve efterhaanden
mere graa og uinteressant. I de sidste Aartier
af sit Liv har han aabenbart lidt under en
Svækkelse af Synet, der ikke mindskede dets
Skarphed, men forvanskede hans Opfattelse af
Farven; saaledes forsvandt det grønne helt fra
hans Palet og erstattedes af gule Farver. Hans
senere Frembringelser kan derfor langtfra holde
Maal med dem fra hans igode Tid.
(S. M.). P. J.
Petersen, Eugen, dansk Politidirektør, f.
11. Apr. 1840 i Holstehro, blev Student 1858,
cand. jur. 1864. 1864—71 Fuldmægtig ved Kbhvn’s
Søndre Birk, 1872 ved nordre Birk, samtidig
1869 Assistent i Justitsministeriet, 1877 konst.,
1886 fast Vicepolitidirektør i Kbhvn, 1887—1917
Politidirektør sast., Medlem af den 11. Juli
1905 nedsatte Kommission til Revision af
Straffeloven. For sin Etats Fremgang og Vækst
arbejdede P. utrættelig. Han var ingen
Popularitetsjæger, og om hans Retsind og gode Villie
rejstes der ingensinde Tvivl, selv naar der
rettedes Kritik mod hans Ledelse af den udsatte
og fremskudte Post, han beklædte.
Fz. D.
Petersen, Eugen A. H., tysk Arkæolog,
f. 16. Aug. 1836 i Heiligenhafen i Holsten, d. i
Berlin 14. Decbr 1919. Han studerede klassisk
Filologi og Arkæologi i Kiel og Bonn. Efter i
nogle Aar at have været knyttet til
Skolevirksomhed blev han 1873 Prof. i Dorpat, 1879 i
Prag. Senere blev P. knyttet til det kejserlige
tyske arkæologiske Institut, fra 1887 som dets
første Sekretær i Rom, Redaktør af »Mitth. d.
Instituts«, Röm. Abth. 1887—1900. 1883—85
foretog han en større Rejse i Lilleasien. Foruden
mindre Arbejder, mest i Instituttets
Tidsskrifter, har P. udg.: »Die Kunst des Pheidias am
Parthenon und zu Olympia« (1873); med F. von
Luschan: »Reisen in Lykien, Milyas u.
Kibyratis« (1884 og 1889). Han deltog i
Udarbejdelsen af: »Städte Pamphyliens u. Pisidiens«, von
K. Lanckoronski (1890—92), og skrev senere:
»Die Reliefschranken auf dem röm. Forum«
(1897), »Trajans dakische Kriege nach d.
Saülenrelief« (1899), Ara Pacis Augustæ (1902),
Comitium, Rostra, Grab d. Romulus (1904),
»Vom alten Rom«, 4. Udg. 1911.
H. A. K.
Petersen, Fredrik, norsk Teolog, f. i
Stavanger 23. Apr. 1839, d. i Kria 9. Jan. 1903,
blev Student 1857, cand. theol. 1862. 1866—68
foretog han med offentligt Stipendium en
Studierejse til Tyskland, Danmark og Sverige og
blev 1868 Universitetsstipendiat i Teologi: Efter
1873—75 at have virket som residerende
Kapellan i Skien udnævntes han 6. Febr 1875 til
Prof. i systematisk Teologi ved Kria Univ. Med
P. kom et nyt og friere Element ind i det
teol. Fakultet. Fra 1868 havde han i
»Theologisk Tidsskrift« offentliggjort en udførlig
Fremstilling af »Dr. Søren Kierkegaards
Kristendomsforkyndelse«, der 1877 udkom som
særskilt Værk. Hos ham selv har en vis
Paavirkning af den Kierkegaard’ske
»Subjektivisme« ytret sig i hans stærke Betoning af det
personlige Troslivs Sandhed, parret med et
friere Standpunkt over for den raadende
Ortodoksi. Ved sin aandfulde Undervisning saavel
som ved sin fine noble Personlighed har han
øvet en afgørende Indflydelse paa den yngre
Slægt af Norges Præster og Teologer. Ogsaa
ved sin Forfattervirksomhedi har han sat
blivende Mærker i Norges religiøse og teologiske
Udvikling, men ogsaa vakt Modsigelse fra
forskellige Hold. En livlig Diskussion fremkaldte
saaledes hans Foredrag »Hvorledes bør Kirken
møde Nutidens Vantro«, holdt paa det
kirkelige Stiftsmode i Kria Efteraaret 1880; de her
udtalte Tanker om Nødvendigheden af en
Reform af Teologien er ikke blevne uden
Virkning. Af ikke mindre Bet. blev hans 1887
udkomne Foredrag »Om Inspirationen«. Et
heftigt Modiskrift af Dr. Krogh-Tonning gav
Signalet til en »Inspirationsstrid«, hvori bl. a.
ogsaa Prof. Gisle Johnson ytrede sig. Betydelig
Opmærksomhed har P. ogsaa vakt ved sine
apologetiske Skrifter, hvori han har søgt at
klargøre Forholdet mellem Kristentroen og den
mederne Verdensanskuelse. Det vigtigste var
Værket »Om Skabelsen, Opholdelsen og
Styrelsen«, første Bog »Forskningen« (1883), anden
Bog »Theologien« (1885); første Bog,
»Forskningen«, udkom 1886 i omarbejdet Skikkelse
under Titlen »Forskningen og den kristelige
Tro«. I denne Forbindelse nævner vi ogsaa de
mindre Skr: »Hvorfor tror jeg paa Jesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>