Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Niels Matthias - Petersen, Nielsine Caroline
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Petersen, Niels Matthias, dansk
Sprogforsker og Historiker, f. 24. ell. 25. Oktbr 1791,
d. i Kbhvn 11. Maj 1862. P. fødtes i Sanderum
(Odense Herred), hvor hans Fader var
Landsbyskrædder, men allerede i sit andet Leveaar
blev han antagen i Søns Sted af en Borger i
Odense Jacob Jørgensen, der var gift med hans
Faster. Da P. 1801 blev sat i Odense lærde
Skole, sluttede han snart et inderligt Venskab med
Rasmus Rask, der vakte hans Kærlighed til det
gl. Norden. Efter at være bleven Student 1808
studerede P. Teologi, men tog aldrig nogen
Embedseksamen; et Par Aar var han Huslærer i
en fynsk Præstegaard, blev derefter 1815
Lærer ved Skolelærerseminariet paa
Brahetrolleborg, hvor han forblev, indtil Seminariet blev
nedlagt 1826; 1829 blev han Underbibliotekar
ved Universitetsbiblioteket, 1830 Registrator i
Geheimearkivet, 1845 Prof. i de nord. Sprog ved
Kbhvn’s Univ.
P.’s første Værker var overvejende af
sproglig Art; han udgav 1826 nogle Smaaskrifter om
Retskrivning (i nær Tilslutning til Rask) og (s.
A.) en »Dansk Orddannelseslære«; 1829—30
udkom hans berømte Prisskrift: »Det danske,
norske og sv. Sprogs Historie under deres
Udvikling af Stamsproget«, hvorved han lagde
Grunden til den hist. Forskning af Modersmaalene
baade i Danmark og Sverige; selvfølgelig er
Bogen nu forældet baade m. H. t. Hovedpunkter
(Opfattelsen af Islandsk som det nord.
Grundsprog) og mange Enkeltheder; men endnu kan
der læres meget af P.’s Sproghistorie, bl. a. af
de fængslende hist. Indledninger til de forsk.
Perioder. I P.’s senere Sprogværker spores det
stærkt, at egl. grammatiske Studier i Grunden
var ham imod; hans sproglige Afh. er især
begejstrede Opraab om at vedligeholde ell. knytte
Forbindelse med Nordens Oldtid og mellem de
nord. Folk indbyrdes. Han ivrer for en nord.
Retskrivning (»Kortfattet dansk
Retskrivningslære«, 1837 m. m.) og for Sprogets nordiske
Renhed (»Samlede Afh.«, I—V, 1870—74; deri bl. a.
»Den nord. Oldtids Bet. for Nutiden«, 1844—45,
»Nogle Bemærkninger om Modersmaalet«, 1852,
og »Uddrag af Forelæsninger vedk. de nord.
Sprog«, 1861). Paa Grænsen mellem P.’s
sproglige og hist. Værker staar hans grundlæggende
Afh. »Danske og norske Stednavnes Oprindelse
og Forklaring« (1833).
Historien tiltrak P. mere end den
grammatiske Forskning. 1834—38 udk. »Danmarks Historie
i Hedenold«, I—III (2. Udg. 1854—55), særlig
værdifuld ved sin 3. Del, som giver den første
samlede Udsigt over de gl. Nordboeres
materielle og aandelige Livsvilkaar; i nær Forbindelse
med dette Værk staar »Haandbog i den glnord.
Geografi« (1. Del 1834) og »Nord. Mytologi«
(1849; 2. Udg. 1863), mærkelig ikke alene ved
den store Mængde mytol. Stof, som deri er
samlet, men ogsaa ved Grundbetragtningen af
Myterne, som P. tillægger baade en fys. og en
aandelig Bet., sammensmeltede til en Enhed; han
indtager altsaa et Mellemstandpunkt mellem
Finn Magnusen og N. F. S. Grundtvig. —
Danmarks Historie i Middelalderen belyser P. bl.
a. ved Afh. om »De Danskes Toge til Venden«
(1836—39), »Bonde, Bryde og Adel« (1847) og
ved sit i Forening med C. Molbech besørgede
»Udvalg af danske Diplomer og Breve fra
14.—16. Aarh.« (1842—58).
Medens de sidste Værker især er Frugter af
P.’s Virksomhed i Arkivet, affødte hans
Universitetsundervisning hans store Monumentalværk
»Bidrag til den danske Litteraturs Historie«,
I—V (1853—61, 2. Udg. ved C. E. Secher
1867—71), som vedvarende maa kaldes Hovedværket
om den ældre danske Litt.; Fremstillingen gaar
kun til Aar 1800, en paatænkt Fortsættelse
naaede P. ikke at give. Bogen har to Formaal: dels
at give en tilnærmelsesvis fuldstændig Udsigt
over, hvad der findes af Litt. i Danmark, dels
at belyse og bedømme Aandslivets litterære
Ytringer; af den Grund har den snart Karakter af
en systematisk ordnet Bibliografi med Masser af
Forfatternavne og Bogtitler, snart bringer den
aandfulde Karakteristikker af Perioder,
Personligheder og Skrifter; gennem alle disse Partier
lyser P.’s Kærlighed til det ægte nordiske og
hans Sorg over dets Undertrykkelse, hans
varme Følelse for alt aandfuldt og hans Foragt for
ait, hvad han ansaa for Uaand. Værkets
Hovedfortjeneste er, at det giver den første samlede
Udsigt over hele den ældre Litt. (ikke blot den
poetiske), dets Hovedmangel, at de
almeneuropæiske Kulturpaavirkninger er utilstrækkelig
fremhævede; det var næsten symbolsk, at P.
aldrig kom uden for Danmark. Den Fremstilling
af »Den oldnord. Litteraturs Historie«, som
udkom 1866, er kun løst henkastede Optegnelser
til Forelæsninger, som man efter Forf.’s Død
har optrykt uforandrede.
Af P.’s populære Skr kan nævnes hans Overs.
af norske Kongesagaer (»Oldnord. Sagaer«, udg.
af Oldskriftselskabet, 4.—10. Bd, 1831—36) og
især hans skønne Fordanskninger af isl.
Slægtsagaer (»Historiske Fortællinger om Islændernes
Færd«, I—IV, 1839—44, 4. Udg. 1923 ff.).
P. var ikke selv Digter; hans Digte, hvoraf
kun lidet udkom, er uden større Værd; men han
var »en Sangersjæl«, og ved hele sin
videnskabelige Virksomhed stræbte han efter et lignende
Maal som Oehlenschläger, Grundtvig og
Ingemann: at vække Folkets nationale Bevidsthed
ved stadig at holde det Fortiden for Øje. Hans
fine, af Rousseau og Bern. de Saint-Pierre
paavirkede Stil og det Præg af hans ædle
Personlighed, som hans Værker bærer, har nok saa
meget som hans grundige Lærdom ladet hans
Ord vinde Genklang i vide Kredse. (Litt.:
»Almennyttigt dansk Konversations-Lexikon«, VII
[1856], S. 842 ff.; N. W. T. Bondesen, »Smaa
Mindeblade om N. M. P.« [1891]; F. Rønning,
»Fire fynske Bøndersønner« [1898]; Brevveksling
mellem N. M. P. og Carl Säve udg. af Carl S.
Petersen [1908]; om N. M. P.’s Indflydelse
paa bildende Kunst: E. Hannover,
»Constantin Hansen« [1901], S. 159 ff.).
V. D.
Petersen, Nielsine Caroline, dansk
Billedhuggerinde, f. i Nærheden af Landsbyen
Nyrup i Odsherred 10. Juli 1851, d. 26. Nov. 1916
i Hellerup. Kom til Kbhvn 1875, hvor hun, efter
en Tid at have tegnet under Kyhn, blev Elev af
Saabye, senere af Stein og havde en Del
Arbejde for Jerichau. 1880 debuterede hun paa
Charlottenborg med en Kvindebuste, og 1883 fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
