- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
73

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Vilhelm Valdemar - Petersen's Jomfrukloster, Brødrene - Petersen, Smith - Petersen-Studnitz, Otto Aleksis - Petersevangeliet - Petersfisken - Petersilje - Peterskirke - Peterson, Johan Ludvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Æresmedaillen i Arkitektur. 1859 foretog ban en mindre
Udenlandsrejse og 1861—65 en større
Stipendierejse til Tyskland, Nederlandene, Frankrig og
Italien. 1866 blev han Medlem af Akademiet,
1887 af Akademiraadet, 1869—74 var han
Bygningsinspektør i Kbhvn, fra 1892 kgl.
Bygningsinspektør. Bl. hans Bygninger kan nævnes: I
Kbhvn Toldkammerbygningen 1874,
Søkortarkivets og det meteorologiske Instituts
Fællesbygning 1874, Vestre Hospital 1885, Almindeligt
Hospital i Nørre Allé 1891, Videnskabernes
Selskabs Bygning ved Vestre Bulevard 1894—98,
I Roskilde og Omegn har han opført Ting- og
Arresthuset og Bjergmark Hospital, ved
Middelfart Sindssygeanstalten; i tidligere Aar
udfoldede han tillige en rig Virksomhed ved
Opførelsen af Privatbygninger, f. Eks. det
kjøbenhavnske Byggeselskabs store Kompleks ved
Søtorvet (sammen med Ferd. Jensen), i sine
senere Aar arbejdede han nærmest i Embeds
Medfør, f. Eks. Restaurationen af Univ.’s
Facade 1898, Postbygningen i Holbæk 1899 og
Toldkammerbygningen i Nykjøbing p. F. 1900.
P.’s rige arkitektoniske Evner har givet sig et
interessant Udslag 1864, da ban vandt 2.
Præmie i den internationale Konkurrence om
Domkirkens Façade i Firenze, 1. Præmie uddeltes
ikke; ved den anden Konkurrence blev
Arbejdet overdraget den ital. Arkitekt Fabri, men
efter hans Død fuldendtes Facaden efter en
Plan, der i Princippet lignede P.’s.
(E. S.). C. B-r.

Petersen’s Jomfrukloster, Brødrene,
stiftedes af Silke- og Klædekræmmer Albrecht
Petersen
(1706—61) og Broderen
Sebastian Petersen (1708—55) i Henhold til
Testamente af 30. Decbr 1755, kgl. konfirmeret
23. Febr 1770 med Gaarden Nr 29 paa Gammel
Amagertorv og Nr 32 i Læderstræde samt
deres kontante Formue, der, før Ejendommene
solgtes — 1918 —, beløb sig til c. 250000 Kr.
Den samlede Formue beløber sig nu til 1175000 Kr.
Klostret er bestemt for Jomfruer, ikke under
35 Aar, af Købmands- ell. gejstlig Stand,
horende til Skt Petri Menighed. Det
administreres af Patronen og Kirkekollegiet. Priorinden
nyder 800 Kr, 14 Konventualinder hver 640
Kr aarlig, samt fri Bolig, idet denne foreløbig
erstattes af en Huslejegodtgørelse, indtil en ny
Bygning er opført. I Skt Petri Kirkes Kapel er
opsat et smukt Mindesmærke over de to
Stiftere.
P. B. G.

Petersen, Smith, se Smith Petersen.

Petersen-Studnitz [-’studnits], Otto
Aleksis
, dansk Nationaløkonom, f. i Holstebro 25.
Febr. 1846, blev Student 1866, tog
statsvidenskabelig Eksamen 1870 og supplerede derefter sine
Studier i Schweiz; siden 1889 Forretningsfører
i Laane- og Spareforeningen for Embeds- og
Bestillingsmænd. 1873 blev P.-S. Redaktør af
»Nationaløkonomisk Tidsskrift« og kort efter
Sekretær i Nationaløkonomisk Forening, hvilke
Stillinger han beklædte indtil 1901. Som Redaktør
kan P.-S. se tilbage paa en betydelig litterær
Virksomhed, foruden at han har været
Medarbejder ved forsk. udenlandske Tidsskrifter og
har udgivet en kortfattet Lærebog i Statistik
tillige med forsk. teoretiske statistiske
Undersøgelser (om Handels- og Arbejderstatistik). Han
har med Forkærlighed behandlet sociale
Spørgsmaal, væsentligst ud fra den liberale Skoles
Synspunkter, og været en ivrig Forkæmper for
Frihandelsanskuelserne (se »Nationaløkonomisk
Forenings Festskrift«, 1897).
M. K.

Petersevangeliet kendte man tidligere kun
fra forsk. Kirkefædres (Origenes’ og Euseb’s)
Omtale, og man havde ingen direkte Citater
derfra; men Vinteren 1886—87 fandt en fransk
arkæologisk Ekspedition i en kristen Grav i
Akhmim i Øvreægypten et
Perganenthaandskrift fra 8. ell. 9. Aarh., som (foruden
Brudstykker af Petersapolkalypsen og den græske
Henochbog) paa IS. 2—10 indeholdt et
Fragment af P. Det begynder med Domsscenen for
Pilatus umiddelbart efter, at han har vasket
sine Hænder (Matth. 27, 24), skildrer derpaa
Korsfæstelsen, Begravelsen, Bevogtningen af
Graven samt Opstandelsen og bryder af i Beg.
af en Beretning om en Aabenbarelse af Herren
ved Gennesareth Sø, formodentlig en med Joh.
21 beslægtet Fortælling. Apostlen Peter
optræder undertiden selv talende i første Person:
»Men jeg og mine Fæller var fulde af
Bedrøvelse og havde med saaret Hjerte skjult os«,
eller: »Men jeg, Simon Peter, og Andreas, min
Broder, tog vore Net og gik ned til Havet«.
Man har gættet paa, at den forudgaaende Del
af Evangeliet skulde havde indeholdt
Fortællingen om Kvinden, grebet i Hor
(Joh. 7, 53—8, 11), en Samtale mellem Jesus og Salome etc.,
men alt sligt er naturligvis ganske usikkert.
Det kendte Brudstykke er sammenarbejdet af
Lidelseshistorien i vore fire kanoniske
Evangelier med legendariske [Udsmykninger, hvori
det mirakuløse undertiden antager fantastiske
Former; saaledes kommer ved Opstandelsen
ogsaa Korset gaaende ud af Graven og svarer
Ja paa Spørgsmaalet om, hvorvidt det har
prædiket for de Hensovede. Man sporer tillige
hist og her Forf.’s Interesse for en doketisk
Kristologi (Ordet paa Korset gengives
saaledes: Min Kraft! Dui har forladt mig!), og han
bestræber sig bestandig for at lægge hele
Skylden for Korsfæstelsen over paa Jøderne og
fremstille Pilatus og Romerne som ganske
uskyldige deri. Sandsynligvis hører Skriftet
hjemme i Syrien, og dets Affattelsestid kan
ansættes til Midten af 2. Aarh. Den første
Udgave af det fundne Fragment blev besørget af
U. Bouriant (1892), senere af A. Lods (1893),
O. v. Gebhardt (1896), A. Harnack (1892 og
1893) og H. B. Swetc (1893); det findes
endvidere aftrykt i E. Preuschen, »Antilegomena«
(2. Opl. 1905), S. 16—20. De fleste af disse
Udg. bringer tillige Kommentar og Overs. paa
moderne Sprog. En tysk Overs. indeholder
desuden E. Hennecke: »Neutestamentliche
Apokryphen« (2. Opl. 1924), S. 60—63, og en eng.
M. B. James, The Apocrypkal New Testament
(1924), S. 90—94.
H. M.

Petersfisken, St., se Makrelfisk.

Petersilje, d. s. s. Persille.

Peterskirke, se Roma.

Peterson, Johan Ludvig, sv. Arkitekt,
f. 1853 i Frinnaryd ved Jönköping, uddannedes
ved Sthlm’s Kunstakademi 1873—80 og paa
Stipendiatrejse 1881—83 og har senere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free