- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
76

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Steyper - Peterswaldau - Peterwardein - Petic - Petinet - Petinetglas - Pétion - Pétion de Villeneuve, Jérôme - petiotisere - Petit - Petit, Adrien - Petit, Alexis Thérèse - Petit, Jean Louis - Petit de Julleville, Louis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorfra de ikke vendte tilbage. Tilnavnet havde
han af sit Sværd steypir (ɔ: Nedhuggeren), der
1234 ejedes af Urøkja Snorressøn. (Litt.:
»Norsk Historisk Tidsskrift«, 2. Rk., IV).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Peterswaldau [pe.tərs’valda^u], Flække i
Preuss. Prov. Schlesien ved Foden af
Eulengebirge, har en Længde af 7 km og har (1910)
6736 Indb., Slot, Fabrikation af Lærreds- og
Bomuldsvarer og Cigarer.
(Joh. F.). O. K.

Peterwardein [pe.tərvar’da^in], se
Petrovaradin.

Petic, se Hermosillo.

Petinet [dansk peti’næ] kaldes dels forsk.
gazeagtig vævede Stoffer, dels og navnlig forsk.
lette Tøjer, der er forsynede med smaa, aabne
Mønstre, og som navnlig fremstilles paa særlige,
dertil indrettede Trikotstole. De benyttes især til
Tørklæder, Sjaler, Handsker, Gardin« o. l.
K. M.

Petinetglas [peti’næ-], d. s. s.
Filigranglas.

Pétion [pe’tiå], Frihedskæmper paa Haiti
(1770—1818), hed opr. Alexandre Sabès,
og var Søn af en fr. Købmand og en Mulatinde.
Han tog 1799 virksom Del i Mulatternes Kamp
under Rigaud imod Negrene under Toussaint
l’Ouverture og maatte derfor flygte til Frankrig,
hvor han tog Navnet efter Girondinen Pétion.
1802 kom han tilbage som fr. Oberst under
General Leclerc; men da Franskmændene vilde
genoprette Slaveriet, skilte han sig fra dem og
hjalp Dessalines til at fordrive dem. 1806 deltog
han i Oprøret mod denne for hans Grusomhed
og kæmpede siden mod hans Efterfølger
Christoph, samt grundlagde 1807 i Øens sydlige Del
en Mulatrepublik, som han styrede til sin Død
med Frisind og Dygtighed. Ogsaa understøttede
han Bolivar’s Frihedskamp i Sydamerika.
E. E.

Pétion de Villeneuve [pe’tiå-d-vil’növ],
Jérôme, fr. Politiker (1756—94), var Advokat
i Chartres og blev 1789 valgt til Deputeret for
denne By ved Rigsstændernes Indkaldelse. I
Nationalforsamlingen hørte han til det yderste
Venstre, det lille republikanske Parti, der
lededes af Robespierre. Decbr 1790 blev han
Nationalforsamlingens Præsident og Juni 1791
Præsident for Kriminaldomstolen i Paris. Kort efter
var han en af de Deputerede, der udsendtes for
at hente den flygtende Kongefamilie tilbage fra
Varennes; ved denne Lejlighed og ved sin
Beretning om Rejsen viste han stor Brutalitet og
Raahed. Novbr 1791 blev han efter Bailly valgt
til Maire i Paris, hans Modkandidat var
Lafayette. Han havde paa denne Tid en Popularitet
og en Indbydelse, der ingenlunde svarede til
hans middelmaadige Evner. Han kaldtes »den
Dydige«, og en Biograf sammenlignede ham med
Kristus. Han kunde dog ikke hindre Angrebet
paa Tuilerierne 20. Juni 1792. Kongen dadlede
hans Optræden, og han blev suspenderet som
Maire, men Befolkningen rejste sig, og man blev
nødt til at genindsætte ham. Han gjorde nu intet
for at hindre Stormen paa Tuilerierne 10. Aug.;
men da dennes Resultater blev
Septembermordene og Tabet af hans egen Indflydelse, slog han
om og brød med Robespierre. P. sluttede sig til
Girondisterne, nægtede at modtage Genvalg som
Maire i Paris og søgte at standse de parisiske
Anarkister. Hans Popularitet var dog nu forbi
— i St. f. le vertueux P. d. V. hed han le roi P.
d. V.
— og sammen med sine Venner blev han
proskriberet 31. Maj og fængslet 2. Juni 1793.
Det lykkedes ham at undslippe, og han deltog
nu i Kampene mod Konventet, først i
Normandiet, senere i Nærheden af Bordeaux. Forsøgene
mislykkedes dog, hans Skjulested opdagedes, og
hans og hans Ven Buzot begik da Selvmord (Juni
1794). Deres Lig fandtes nogle Dage efter, halvt
opædt af Hunde. P.’s Memoirer udgaves af
Dauban 1866.
(J. L.)

petiotisere, se Vin.

Petit [pe’ti], eng. Brevier, fr.
Gaillarde, er i Typografien Betegnelse for en
Skriftstørrelse, se Skriftsystem.
E. S-r.

Petit [pö’ti], Adrien, se Coclicus.

Petit [pö’ti], Alexis Thérèse, fr.
Fysiker (1791—1820), fra 1815 Prof. i Fysik ved
den polytekniske Skole i Paris. Sammen med
Arago undersøgte han Lysbrydningsforholds
Afhængighed af Stoffernes Tilstandsform, og
sammen med Dulong fandt han en vigtig
Forbindelse mellem Grundstoffernes Atomtal og
Varmefylde. P. var en af Frankrigs mest lovende
Fysikere, da en tidlig Død afbrød hans Arbejde.
(Notice sur A. T. P. i Annales de chimie et de
physique
, Bd 16).
(K. S. K.). E. S. J.

Petit [pö’ti], Jean Louis. fr. Kirurg, f.
13. Marts 1674 i Paris, d. 20. Apr. 1760 smst. P.
viste tidlig Interesse for Lægekunst, lærte
Anatomi hos Littre, der boede hos hans Fader,
forfærdigede i 12 Aars Alderen
Forelæsningspræparater og underviste Studerende. Han traadte ind
i Hæren som Kirurg 1692, blev 1697
Hjælpekirurg ved Tournays Hospital, kom 1700 tilbage
til Paris og blev der maître en chirurgie. P.
begyndte nu at holde Privatforelæsninger, og disse
blev snart saa berømte, at de søgtes af
Studerende fra alle Lande, og dette Ry befæstedes
yderligere, da han udsendte: L’art de guérir les
maladies des os
(1705), der oplevede en
Mængde nye Udgaver, ogsaa efter at Bogen var
omskrevet og havde faaet den nye Titel: Traité des
maladies des os, dans lequel on a représenté les
appareils et les machines qui conviennent à leur
guérison
(1723). P. udnævntes 1715 til Medlem
af Acad. des sciences, optoges senere i Royal
Society
, og da Acad. royale de chirurgie
stiftedes, 1731, blev han dets Direktør. P.’s Ry fløj
over hele Verden. Han kaldtes 1726 til Kongen
af Polen, og 1734 til den sp. Konge. 1744 udbad
den preuss. Konge sig hans Hjælp ved Valget
af Kirurger til Hæren. — Paa mange Omraader
reformerede P. Kirurgien. Ham skyldes
Opfindelsen af et Skruetourniquet, og han angav (det
P.’ske) Cirkelsnit ved Amputation, Metoder til
Behandling af Taarefistler, Overrivning af
Achillessenen, Benbrud og Luksationer, samt
Trepanation af Proc. mastoideus, Brokoperation uden
Aabning af Broksækken og meget andet. Efter
ham er Lændegruben, trigonum lumbale Petiti,
opkaldt. Traité des maladies chirurgicales et des
opérations qui leur conviennent
udgaves
posthumt (1774—90) af De Lesne.
J. S. J.

Petit de Julleville [pö’ti-d-зyl’vil], Louis,
fr. Litteraturhistoriker (1841—1900), var Prof.
i fr. Litteratur ved Sorbonne og udgav foruden
mindre Lærebøger i fr. Sprog- og
Litteraturhistorie en Rk. grundige Værker, navnlig over

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free