- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
81

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petrie, Sir William Matthew Flinders

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af med denne Art Undersøgelser, sendtes
P. 1880 af et Selskab af
ægyptisk-interesserede Bidragydere til Ægypten for at tage
nøjagtige Maal af Pyramiderne. Da dette ikke
lod sig gøre
uden
Udgravninger, foretog
han fl.
saadanne omkring de
store
Pyramider 1880—82.
Resultaterne af
sine
Undersøgelser nedlagde
P. i Værket
Pyramids and
Tempels of
Ghiseh
(1683),
hvoraf han
senere har
forfattet en kortere
Udgave. P.
viste sig her som
en utrættelig,
yderst
samvittighedsfuld Undersøger og Iagttager, der ikke
lod det mindste Brudstykke upaaagtet,
hvorfor Selskabet Egypt Exploration Fund (nu
Exploration Society) overdrag ham at foretage
Udgravninger i det østlige Nedreægypten i Sân
(Tanis, Zoan) og Omegn. Han gjorde her vigtige
Fund, foruden i Sân, i Nebesheh og Defenneh,
som han beskrev i de af Selskabet udg. Bøger
Tanis I og II (1885—86). Ved Tolkningen af de
fundne ægypt., af ham afskrevne Indskrifter fik
han en virksom, talentfuld og højst
sprogkyndig Medarbejder i Ægyptologen F. S. Griffith,
der stadig har beriget alle hans flg. Bøger med
sine fortræffelige filol. Udlægninger og Overs.
af de fundne Hieroglyfindskrifter. Da P.
derefter havde opdaget, hvor i Nedtreægypten den gr.
Plantestad Navkratis fordum havde ligget, blev
det ham overdraget at foretage system.
Udgravninger her. Han udgravede og beskrev dette
Fund sammen med Filologen E. Gardner i
Navkratis I og II (1885—86). P. skilte sig nu for
nogle Aar fra det omtalte Selskab og fik
Understøttelse af et Par gode Venner, ved hvis Hjælp
han blev i Stand til hver Vinter at rejse til
Ægypten med et Par yngre Elever, som stod
ham bi ved Udgravningerne og Beskrivelsen af
de fundne Genstande under Opholdet paa de
St., hvor Udgravningerne havde fundet Sted.

Efter fl. mindre Undersøgelser beskrevne i A
season in Egypt
(1888) foretog P. i 1888—90 en
Rk. Udgravninger i Landskabet Faijum, som
han beskrev i de illustrerede Værker Hawara,
Biahmu and Arsinoë
(1889), Kahun, Gurob and
Hawara
(1890) og Illahun, Kahun and Gurob
(1891). I dem udgaves bl. a. de af P. fundne
malede Portrætter, som vakte megen
Opmærksomhed. P. blev derefter af Palestine
Exploration Fund
anmodet om at foretage
Udgravninger i Ruinhøjen af Byen Lakis i Judæa, der
tidligere havde været en kanaanitisk Kongestad,
og som, efter at være bleven en israelitisk By,
under Kong Hezekias blev indtaget af
Assyrerne, der har beskrevet Begivenheden paa
Væggene af en mindre Sal i Senakherib’s Palads i
Ninive, hvilke Billedværker nu staar i British
Museum
. P. udgravede den gl. By og beskrev
den i Tell el Hesy (1891). Da den virksomme og
kundskabsrige eng. Dame Amelie B. Edwards,
der i mange Aar havde rejst rundt og holdt
Foredrag om Ægypten, døde og testamenterede
sin Formue til Oprettelsen af et Professorat i
Ægyptologi i London, blev P. 1893 ansat som
Prof. i Ægyptologi ved University College. Hver
Vinter gaar P. siden den Tid til Ægypten for at
foretage Udgravninger paa et St., som han
forud har udset dertil, fordi han antager, at der
findes vigtige Mindesmærker paa Stedet. For at
skaffe Midler til Undersøgelserne, til hans egen
og hans Assistenters Rejse og Ophold i
Ægypten, til Betalingen af Arbejdsfolkene ved
Udgravningen og til Udarbejdelsen af Beskrivelsen
af Fundene med talrige Afb., grundede P. et
Selskab i England, af hvilket ethvert Medlem
giver et vist aarligt Bidrag imod at faa et
Eksemplar af Beretningen om Fundet efter dets
Afslutning og Trykning. De fleste Bidragydende
er Engelskmænd, men der findes iblandt dem
ogsaa Venner af Oldgranskning fra andre
Lande i Europa og Amerika, ligesom ogsaa
adskillige Museer og Institutioner deltager i
Subskriptionen. Det af P. 1893 grundede Selskab
fører, efter i 1908 at have faaet en udvidet
Skikkelse, Navnet Egypt Researches Account og
British School of Archaeology in Egypt. Efter
Afslutningen af hvert Aars Udgravninger udtager
den ægypt. Stat uden Vederlag den ene Halvdel
af de fundne Genstande til Mus. i Kairo,
hvorimod den anden Halvdel overlades til P. til
Fordeling imellem de største Bidragydende. De
fundne Genstande udstilles først i University
College
i London, ledsagede af en kort
Beskrivelse, i nogle Uger, hvorefter P. fordeler de
vigtigste Sager til de Bidragydere, som har
givet 100 £ ell. mere det sidste Aar. Iblandt disse
findes i de senere Aar Ny Carlsberg-Fondet,
som hvert Aar overlader alt, hvad der tildeles
det, til Glyptoteket, der paa den Maade er
kommet i Besiddelse af fl. store, højst interessante
Mindesmærker, som det ellers havde været
umuligt at erhverve. Man skylder P. mange højst
vigtige Opdagelser. Det er saaledes ham, der i
1895—96 opdagede Ægyptens forhistoriske Tid
ved sine Udgravninger (sammen med Quibell)
ved Nagada og Ballas N. f. Theben paa Nilens
vestl. Bred. P. vilde selv i Beg. ikke anerkende,
at han her var stødt paa Ægyptens forhistoriske
Tid, han troede, Fundet skrev sig fra en noget
senere Tid; men det paavistes snart med stor
Klarhed af J. de Morgan ved hans
Udgravninger i Ørkenen nær Abydos, at Fund af denne
Art tilhørte den forhistoriske Tid. En
Udgravning, som P. snart efter foretog i Egnen om
Apollinopolis Parva ved Hoo i Mellemægypten
(1902), gav et Fund, der af ham straks erkendtes
for at tilhøre den forhistoriske Tid.

Snart efter indlagde P. sig en ny stor
Fortjeneste. Amelineau havde ved Abydos fundet
Mindesmærker i Jorden, som aabenbart stod i
Forbindelse med de afdøde Konger af Dynastiet
I’s Mumier. Amelineau havde udgravet flere
af de Steder, hvor Levninger af disse gamle

W. M. F. Petrie.
W. M. F. Petrie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free