- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
87

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petrograd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Videnskab. En særlig Omtale kræver P.’s Kerne:
Peter-Pauls-Fæstningen (Petropavlovskaja
krjepost), der ligger paa Krepostnyj-Øen N. f. Neva,
hvor denne deler sig i Store og Lille Neva.
Fæstningen, der rettest bør benævnes Citadel,
paabegyndtes af Peter den Store 1703 og havde
fra Beg. af Jordvolde. Det Hus, Tsaren beboede
under Grundlæggelsen, ligger lidt østligere og
vedligeholdes stadig. Allerede 1806 tog man dog
fat paa en Ombygning og opførte de Mure af
Sten og Mursten, der eksisterer endnu.
Citadellet har i Tidens Løb haft forsk. Anvendelse,
men sit største Ry har det vundet som politisk
Fængsel. I Folkets Bevidsthed staar det som
det grufulde Sted, fra hvis Kasematter
Fangerne kunde hemmelig forsvinde. En af dets
ældste Fanger var Peter den Stores Søn Alexis, der
døde her. 1825 indespærredes de Sammensvorne
i Citadellet og senere største Delen af
Nihilisterne. Siden 1880’erne har det dog ikke
været benyttet som Fængsel; men den Dag i
Dag sænker Russeren uvilkaarlig Stemmen, naar
han nærmer sig den russ. Bastille. Foruden
Peter-Pauls-Kirken med Kejsergravene rummer
Fæstningen tillige den kejserlige Mønt, der
grundlagdes 1716. En Kanal skiller Fæstningen
fra et Kronværk, hvor der nu ligger et
Artillerimuseum, og hvis Glacis er omdannet til
Alexanderparken. I P.’s Omegn findes flere Slotte;
bl. a. Czarskoje Zelo og Peterhof, der var
Kejserens Sommerresidenser. I Czarskoje Zelo,
hvor Kejserfamilien holdtes fangen under
Revolutionen, er nu indrettet Skole. P. er godt forsynet
med videnskabelige Anstalter og i
Forhold til det øvrige Rusland med Skoler. De
højere Klasser er i Besiddelse af et betydeligt
intellektuelt Liv, og til Trods for, at mindst 36 % af
Befolkningen over 6 Aar er Analfabeter, maa
P.’s arbejdende Klasse regnes bl. de intelligenteste
i Rusland. Den Institution, der trods Tryk
og Forfølgelser fra oven har øvet den største
Indflydelse paa Livet i P., er Universitetet, der
er stiftet 1819. Det havde 1913 7282 Elever, er
delt i et historisk-filologisk, et fysisk-matematisk,
et juridisk og et orientalsk Fakultet. I det
sidstnævnte doceres de asiatiske Sprog fra
Persisk og Arabisk til Kinesisk og Japansk. Det
medicinske Fakultet er udskilt som et særligt
Akademi under militær Jurisdiktion. Endvidere
findes et historisk-filologisk Institut, der er
stiftet 1867, et teknologisk Institut, der er aabnet
1828, og et polyteknisk Institut, der grundlagdes
1902; det omfatter 8 Afdelinger: fysisk-mekanisk,
kemisk, metallurgisk, Maskinbygnings-,
elektromekanisk og Skibsbygnings-Afdelinger,
samt Afdelinger for Ingeniørvæsen og for
Nationaløkonomi. 1921 havde det 2100 Studerende,
66 Professorer og 34 Docenter; desuden er der
et elektroteknisk Institut, et Bjergværksakademi
fra 1773, hvortil er knyttet et Museum med en
meget rig Mineralsamling, foruden geologiske,
palæontologiske, mekaniske og tekniske Afdelinger,
et Skovbrugsakademi fra 1803, to gejstlige
Akademier, af hvilke det ortodokse er stiftet
1798 og rummes i Alexander-Nevskij-Klosteret,
medens det rom.-kat. 1842 er forlagt hertil fra
Vilna; desuden er der 4 tekniske Højskoler,
nemlig det polytekniske Institut (stiftet 1902),
Bjergværksinstituttet (1773), det elektrotekniske
Institut (1891) samt Instituttet for Vej- og
Vandbygningsingeniører (1809); nævnes maa
endvidere Musikkonservatoriet, Kunstakademiet, det
kunsthist. Institut (stiftet 1912), et
Lærerseminarium, en juridisk Højskole samt
Alexander-Lyceet, der 1811 er grundlagt i Czarskoje Zelo
og nu flyttet til P. Højere Undervisning for
Kvinder gives i en medicinsk Højskole, der er
grundlagt 1872, men som 1887—97 var lukket
p. Gr. a. politiske Forhold, et pædagogisk
Institut og et Slags privat Universitet med
historisk-filologisk og fysisk-matematisk Afdeling, der
begyndte sin Virksomhed 1882 og 1889 opnaaede
kejserlig Bekræftelse. Efter Revolutionen er der
oprettet Skoler i Økonomi, Veterinærvidenskab,
Geografi, Filologi og Radiologi. Den højere
Skoleundervisning ydes i 12 Drengegymnasier, 9
Pigegymnasier, 3 tyske Gymnasier samt nogle
Realskoler og private Gymnasier. I Almenundervisningens
Tjeneste staar c. 600 Skoler, der besøges
af henimod 30000 Børn og opretholdes dels ved
offentlige Midler, dels ved privat Godgørenhed.
Hertil kommer talrige Asyler og Børnehaver til
Optagelse af Børn fra de fattige Klasser. Under
Revolutionen er der i P. gaaet færre Skoler ind
end i andre Byer, og mange af disse, der ledes
efter ny pædagogiske Regler, har endog haft
Fremgang.

Af meget høj vidensk. Rang er det tidl.
kejserl. offentl. Bibliotek i P., der nu kaldes
»Offentlige Bibliotek« (Publičnaja Biblioteka). I Størrelse
staar det kun tilbage for Biblioteket i British
Museum
og Bibliothèque nationale i Paris, idet det
indeholder 2043822 Bd og 124140 Haandskrifter.
Biblioteket gaar tilbage til 1794, da det som
Grundstamme erhvervede det Zaluski’ske Biblioteks
262640 Bd, som Suvorov tog fra Polakkerne
i Varszava. Fra 1814 faar det Dubletter af alle
udkommende russ. Bøger. Særlig interessant er
den Korff’ske Sal med »Rossica« ell. alle Bøger,
der paa fremmede Sprog er udkomne om
Rusland. Til Bibliotekets største Skatte hører det
Ostromir’ske Evangelium, den sinaitiske
Bibelkodeks fra 4. Aarh., Codex purpureus N ell. et
gr. Evangelium fra 6. Aarh. samt den karaitiske
Haandskriftsamling. Af Museer nævnes foruden
Samlingerne i Ermitagen de Semenov’ske og
Stroganov’ske Malerisamlinger, et Landbrugsmuseum,
et Museum for Folkeindustri, et asiatisk
Museum, naturhist. og miner. Museer.
Fremmest bl. de videnskabelige Institutioner
staar det kejserlige Videnskabernes Akademi,
der er stiftet 1725, og som aarlig udsender
vigtige Publikationer, foruden at det ejer astron.
og fysiske Observatorier i P., Pulkovo, Irkutsk,
Jekaterinenburg, Pavlovsk og Tiflis samt den
bot. Have i P. Yderligere nævnes særlig det
miner. Selskab, der er stiftet 1816, det geogr.
Selskab fra 1845, det arkæol. Samfund fra 1845,
det økonomiske Selskab fra 1765 samt de ganske
unge naturvidenskabelige og geol. Samfund.

Medregnet de videnskabelige Selskabers
Meddelelser udgik der før Revolutionen i P. c. 380
daglige og periodiske Skr i det russ. Sprog.
Hertil kom af Aviser 7 tyske, 4 franske, 1 polsk
og 1 finsk. Retten til at udgive politiske Aviser
var et Monopol, der indehavdes af nogle faa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free