- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
89

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petrograd - Petrografi - Petrokov - Petrolea - Petroleum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev Byen højtidelig ophøjet til Ruslands
Hovedstad. 1713 kom det første Handelsskib, en
Hollænder, ind til Byen, og i sin Glæde herover
skal Tsaren selv have lodset det ind. 10 Aar
efter opgjordes Byens Udenrigshandel til 4 Mill.
Kr. Efter Peter den Store’s Død 1725 flyttede
Hoffet og Regeringen til Moskva, men vendte
dog allerede 1730 tilbage igen. 1750 havde P.
endnu kun 80000 Beboere; men ny
Tvangsindvandringer under Elisabeth og Katharina II
bragte allerede 1790 Folketallet op til 220000 og
1796 til 300000. I 19. Aarh. betegnes Væksten ved
flg. Indbyggerantal: 364000 i 1817, 468000 i 1837,
491000 i 1856, 668000 i 1869, 929000 i 1881, samt
1264920 i 1897. De Kejsere, der i nævnte
Aarhundreder har gjort mest for Byen, er Alexander
I, der lod foretage store Tørlægningsarbejder,
anlægge Broer og Parker samt bygge
Kirker og Paladser, og Nikolaj I, der ligeledes
lod udføre storartede Bygningsværker og anlagde
den første Jernvej til det indre Rusland. Med
den større Udvikling af Jernbanenettet er P.’s
relative Bet. for den russ. Handel imidlertid
aftagen noget, og dens politiske Position led en
Tid under Slavofilernes Agitation for, at
Kejseren skulde lægge sin Residens tilbage til Moskva.
Af hist. Begivenheder, der i særlig Grad er
knyttede til P., nævnes Mordene paa Kejser
Paul og Alexander II samt den saakaldte
Sankt-Petersborg-Konference 1868,
hvor Magterne blev enige om ikke at anvende
eksploderende Projektiler af mindre end 400 g’s
Vægt. I Marts 1917 var P. Udgangspunktet for
den russ. Revolution (se Rusland). Af
Naturulykker, der er overgaaede Byen, fremhæves
foruden de ovenn. Oversvømmelser, de store
Ildebrande 1736—38. (Litt.: Foruden
Rejsebøger af Baedeker og Bastin fremhæves:
»Eigentliche Beschreibung der an der Spitze der Ostsee
neuerbauten Russischen Residentz-Stadt St.
Petersburg« [Frankfurt, Leipzig 1718]; J. G. Kohl,
»Petersburg in Bildern und Skizzen« [Dresden
og Leipzig 1845—46]; C. F. Rösler,
»Petersburg« [Berlin 1887]; G. Dobson, »St.
Petersburg« [London]; W. B. Steveni, P. post and
present
[London 1915]; M. Buchanan, P.,
the city of trouble 1914—18
[London 1919]).
(H. P. S.). N. H. J.

Petrografi (gr.) er Læren om Bjergarterne,
idet man ved disse forstaar de Materialer, som
udgør Jordklodens væsentlige Bygningsdele (f.
Eks. Granit, Sand, Kalksten o. s. v.). P. er en
Underafdeling af Geologien, og da næsten alle
Bjergarter er sammensatte af Mineraler, staar
den i nært Forhold til Mineralogi. I den nyeste
Tid skelner man ofte mellem P. i snævrere
Forstand ell. den systematisk beskrivende Del af
Bjergartlæren, og P. i videre Forstand
(Petrologi) ell. den hele Videnskab om
Bjergarterne; Betegnelsen Litologi har været
anvendt ensbetydende med P. — P. er først sent
udformet som særlig Videnskabsgren. Den sv.
Mineralog Cronstedt var den første, som
gjorde Skel mellem Mineraler og Bjergarter
(1758); allerede han inddelte de sidste i de to
store Hovedgrupper: krystallinske og klastiske.
I den flg. Tid, som beherskedes af de
Wernerske Anskuelser, ansaa man enhver Bjergart for
i sit Væsen afhængig af den geologiske Periode,
den var dannet i; der opstilledes derfor
Systemer, som sammenblandede P. og Stratigrafi
(Werner), ell. Bjergarterne betragtedes uden
Hensyn til deres geologiske Forhold ud fra rent
mineralogisk Synspunkt (Haüy). Først i
Leonhard’s (1823) og Brogniart’s (1827)
Arbejder udvikledes rigtigere Synspunkter, og
Bjergartlæren fik sin naturlige Afgrænsning.
Ved Undersøgelser i geologisk, mineralogisk og
kemisk Retning udvidedes P.’s Indhold
efterhaanden; Naumann (som bl. a. indførte
Navnet P. 1850) og Cotta, som grundlagde
P.’s nuv. System (1862), kan nævnes som P.’s
Foregangsmænd i Midten af 19. Aarh.
Indførelsen af Mikroskopet og de dertil knyttede optiske
Undersøgelsesmetoder (omkr. 1870) var
epokegørende for P., bl. a. fordi man indtil da havde
staaet hjælpeløs over for de mange finkornede
og tætte Bjergarter. Efter dette Tidspunkt har
P. udviklet sig med rivende Fart, baaren frem
af Mænd som Lossen, Rosenbusch og
Zirkel i Tyskland, Fouqué og Michel-Lévy
i Frankrig, A. Geikie og Teall i
England, foruden mange yngre, hvoriblandt af
Skandinaver maa nævnes Törnebohm i
Sverige og Brøgger i Norge. Af de tre
Hovedgrupper, hvori Bjergarterne sædvanlig
sammenfattes: Eruptiver, Sedimenter og krystallinske
Skifere, er det især den første, hvis Studium i
den sidste Menneskealder har bragt en Fylde af
ny Viden og ny videnskabelige Synspunkter.
(Litt.: F. Zirkel, »Lehrbuch der P.« [3 Bd,
1893—94]; H. Rosenbusch, »Mikroskopische
Physiographie der massigen Gesteine« [4. Udg.
1904—08]; samme, »Elemente der
Gesteinslehre« [4. Udg. 1922—23]; Tidsskrifter:
»Tschermak’s mineralogische und petrographische
Mitteilungen«, Wien; endvidere de geologiske og
mineralogiske Tidsskrifter).
(N. V. U.). O. B. B.

Petrokov [pitra’kåf], se Piotrkov.

Petrolea [pi’trå£ja], By i Dominion of Canada,
Prov. Ontario, ligger 245 km V. f. Toronto i
Kanadas Petroleumsfelt. I Omegnen er store
Petroleumsraffinaderier. (1911) 3518 Indb.
G. Ht.

Petroleum, Stenolie, tidligere ogsaa
kaldet Jordolie ell. Bjergolie, er den
Del af de naturlig forekommende Mineralolier,
der koger ved 150°—300°. Ang. Forekomsten,
Oprindelsen til og Indvindingen af den
saakaldte Raapetroleum ell. »Nafta«, se
Mineralolier. Fremstilling af P. af disse sker altid,
efter at man først ved Klaring har befriet
Raapetroleumen for Vand og andre Urenheder, ved
en Destillation, der enten kan være
diskontinuerlig, idet man fører hele
Destillationen til Ende i en enkelt Kedel, ell.
kontinuerlig. Sidstnævnte Arbejdsmetode bruges f.
Eks. en Del i Rusland, hvor man benytter 18
Kedler, der hver rummer 17—18000 kg, saaledes
at Raapetroleumen flyder fra den ene til den
anden, idet der i de 4 første Kedler kun
afdestilleres Benzin o. l., i de 14 næste P.
Raapetroleumen strømmer uafbrudt til den første for at
forlade den sidste i Form af de saakaldte
Petroleumsrester, Masut, Ostatki ell.
Residuum, fuldstændig befriet for Benzin
og P. De bortgaaende Dampe fortættes enten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free