- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
90

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petroleum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Hjælp af Vand, ell. man bruger i St f. dette
den Raapetroleum, der skal oparbejdes,
hvorved man faar denne forvarmet, inden den
strømmer ind i Kedelen. Man opsamler særskilt, hvad
der overdestillerer ved de forsk. Temp., idet
man derved skelner mellem letflygtige
Olier
, der koger under 150°, P. med
Kogepunkt 150—300° og Petroleumsrester, der koger
ved Temp. over 300°; Indholdet af disse forsk.
Bestanddele er i øvrigt meget forskelligt i
Raapetroleum af forsk. Oprindelse, og ved at lede
Destillationen paa en særlig Maade kan man
forøge Udbyttet af P. betydelig paa Bekostning
af Resterne. Man benytter sig hertil af den
saakaldt« Cracking-Proces, der bestaar i, at
man lader Dampene af de over 300° kogende
Olier overhedes paa Kedelens Vægge, hvorved
de spaltes saaledes, at der dannes dels tungere,
dels lettere flygtige Kulbrinter (Kulvandstofter),
af hvilke de sidste kan bruges som Lampeolier.
De har imidlertid en ubehagelig Lugt, som kun
meget vanskelig lader sig fjerne, hvorfor de
hovedsagelig bruges til Indblanding i lettere
Smøreolier, de saakaldte Spindelolier. Saaledes som
P. vindes ved Destillationen, er den ikke direkte
egnet til Brug, da den bl. a. indeholder forsk.
ildelugtende Pyridinbaser, Svovlforbindelser og
forsk. Kulbrinter af Olefinernes Rk., som først
maa fjernes ved en Rensning. Denne foregaar
paa den Maade, at P. i store Beholdere blandes
omhyggelig med koncentreret Svovlsyre, idet
Blandingen sædvanlig udføres ved Indblæsning
af Luft. Syren farves derved brun ell. sort og
faar efter en passende Tids Forløb Lov til at
sætte sig til Bunds, hvorefter den aftappes.
Resten fjernes ved gentagne Behandlinger med
store Mængder Vand, derpaa følger en Rensning
ved Hjælp af Natronlud og en fornyet
Udvaskning med Vand. Ved meget svovlholdig P., som
f. Eks. den, der faas af Ohioolie, maa den
største Del af Svovlet bortskaffes før Behandlingen
med Svovlsyre, hvilket sker ved, at man leder
Dampen fra Destillationskedelen hen over fint
fordelt Kobberoxyd. Den paa disse Maader
rensede P. har tabt Raadestillatets ubehagelige Lugt
og mørke Farve og danner den bekendte
hvidlige ell. gullige Vædske. Sjældent bevirker man
efter Vaskningen, om fornødent, en yderligere
Klaring ved at filtrere P. gennem Benkul ell.
Savsmuld; undertiden udsætter man den ogsaa i
store, flade Beholdere for Sollysets Indvirkning,
hvorved den i Løbet af nogle faa Timer bleges
ret betydeligt. Paa Ign. Maade som P. renses
ogsaa Benzinerne, hvorefter de underkastes en
Rektifikation i Destillationsapparater af samme
Art som de, der benyttes til Rektifikation af
Alkohol (se Destillation). Man faar derved
fremstillet forsk. Produkter, af hvilke de, der
koger ved c. 40—70°, kaldes Petroleumsæter,
Kerosolen, Canadol, Rigolen
o. a., og benyttes til Opløsning af Harpikser og
Olier samt til Fremstilling af Luftgas. Hvad der
overdestillerer mellem 70 og 120°, kaldes spc.
Benzin, og den Del, der har Kogepunkt af
70—90°, ofte Gasolin. Ligroin, med
Kogepunkt 120—135°, benyttedes tidligere til
Belysning i særlige Lamper, dels ogsaa blandet med
Benzin og Terpentinolie i alm. Spirituslamper
med Bomuldsvæge. Den Del af Benzinerne, der
koger mellem 135 og 170°, kaldes sædvanlig
Pudseolie, »mineralsk Terpentinolie«,
og benyttes til Pudsning af Maskindele,
Opløsning af gl Smøreolie og som Tilsætning til
forsk. Fernisser og Oliefarver. Forsk. af disse
Produkter har deres største Bet. som
Motorbrændsel og til Ekstraktion af Fedt af Frø, Uld
og Ben. Det maa imidlertid erindres, at den her
angivne Inddeling ikke følges af alle Fabrikker,
saaledes at man ofte ser ret forsk. Produkter
gaaende i Handelen under eet og samme Navn.
Petroleumsresterne, Masuten, benyttes enten, og
i stadig stigende Mængde som Brændsel til
Dampkedler, dels paa Produktionsstederne, dels
om Bord i Skibe, eller oparbejdes til Smøreolier
(Spindelolie, Maskinolie, Cylinderolie,
»Globeolie«, »Vulkanolie« [se Smøremidler]), ell.
benyttes til Fremstilling af Petroleumsgas og af
Paraffin. Til dette Brug skilles Masuten ved
Destillation, undertiden i Vakuum og ofte, til Dels
ved Hjælp af den ovenfor omtalte Cracking-Proces,
i talrige Fraktioner, af hvilke ogsaa de
lettest flygtige, den saakaldte Solarolie,
bruges for sig til Petroleumsgas og som
Motorbrændsel. Den ved Destillationen tilbageblivende
Rest, Petroleumsbeg, Petroleumsasfalt
anvendes som Erstatning for Asfalt.
Ved Bedømmelsen af P. tager man
Hensyn til flg. Egenskaber hos denne: Lugten skal
være saa svag som muligt, Farven skal være
lys, helst vandklar, og man skelner i denne
Henseende usancemæssig mellem Water white,
Superfine white, Prime white,
Standard white og Good Merchantable,
af hvilke førstnævnte er den svagest farvede.
Karakteristisk for P. er dens Fluorescens, der
ved amer. P. sædvanlig er grønlig, ved russ. P.
blaalig, men ved galizisk og rum. P. oftest er
meget utydelig. Farvebestemmelsen sker
sædvanlig ved Hjælp af et Kolorimeter. Af stor
Vigtighed er Bestemmelsen af Flammepunktet,
hvorved forstaas den Temp., ved hvilken P.
udsender Dampe, som efter at være blevne
blandede med Luft kan antændes, naar de kommer
i Berøring med en Flamme. Jo lavere nemlig
Flammepunktet ligger, des farligere vil vedk. P.
være at bruge, og Flammepunktets Beliggenhed
er igen afhængig af, om P. indeholder Benziner
med lavt Kogepunkt. Bestemmelsen udføres i
Abel’s Petroleumsprøver, der bestaar
af en med Termometer forsynet Beholder til P.,
der udvendig fra opvarmes ved Hjælp af et
Vandbad, og som i Laaget er forsynet med
Aabninger, der normalt holdes lukkede af en
Skyder. Ved Hjælp af et Urværk kan man fjerne
denne, saaledes at Aabningerne holdes fri i
Løbet af 2 Sek., og samtidig bevæger en lille
Tændflamme sig automatisk ned i Aabningen,
hvorefter den igen trækker sig tilbage, og Aabningen
lukkes. Man sætter Urværket i Gang ved at
trykke paa et Haandtag, og foretager dette for
hver halve Grad, P.’s Temp. stiger, indtil man
ser et blaat Lysskær i Aabningen, og aflæser
samtidig Flammepunktet paa Termometeret. I
Danmark er Flammepunktet fastsat til 23° ved
et Lufttryk af 760 mm, i Norge til 22°. Af
mindre Bet. er Bestemmelsen af det saakaldte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free