- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
91

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petroleum - Petroleumsbaad - Petroleumsbenzin - Petroleumskogeapparat - Petroleumslager - Petroleumslampe - Petroleumsmaleri - Petroleumsmaskine - Petroleumsmotor - Petroleumsovn - Petroleumsskat - Petroleumsæter - Pétroleur, Pétroleuse - Petrolin - Petrologi - Petromyzon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brændepunkt, den Temp., ved hvilken P.,
efter at en Flamme er nærmet til dens
Overflade, antændes og vedbliver at brænde. Ofte
foretages endvidere en
Destillationsprøve, ved hvilken man bestemmer, hvor store
Mængder af de ved forsk. Temperaturer
kogende Fraktioner P. indeholder, idet bl. a. et stort
Indhold af saadanne Kulbrinter, der koger over
300°, vil bevirke, at Lysstyrken hurtig aftager
under Brændingen. Naar de anvendte Lamper
er af hensigtsmæssig Konstruktion — russ. P.
fordrer f. Eks. en større Tilgang af Luft end
amer. —, vil Lysstyrken i øvrigt ikke afvige
synderlig for de forsk. Sorter normal P., idet der
sædvanlig bruges 3 g til 1 Normalspermacetlys.
Af andre Undersøgelser, der kan være af
Vigtighed, kan nævnes Bestemmelsen af, om P. er
tilstrækkelig raffineret, Bestemmelsen af
Svovlindholdet, der ikke bør overstige 0,05 %, og af et
muligt Vand- ell. Syreindhold, der vil skade
Forbrændingen, sidstnævnte navnlig ved at
forkulle Vægen. Angaaende Produktionen af
P. se Mineralolier.
K. M.

Petroleumsbaad, et Fartøj, hvis
Fremdrivning foregaar ved Hjælp af en Petroleumsmotor.

Petroleumsbenzin, se Benzin.

Petroleumskogeapparat, se
Kogeindretninger.

Petroleumslager. Brandfarlige Stoffer som
Petroleum, Benzin, Nafta, Terpentin, til Dels
Tjære o. l. bør for Brandfarens Skyld ikke
oplagres sammen med ell. i Nærheden af andre
Varer, og i Havne, hvor saadanne Varer
forekommer i større Mængde, vil man derfor til
disses Lagring, Losning ell. Indladning indrette
særlige Lagre, der efter det hyppigst
forekommende brandfarlige Stof, Petroleum, i Alm.
benævnes P. Saadanne anlægges altid paa afsides
liggende Steder, ofte ved et særligt,
udelukkende til dette Brug indrettet Havnebassin, der, saa
længe et Skib ligger under Losning ell.
Indladning, holdes afspærret fra den øvrige Havn ved
brandsikre Pontoner ell. Porte. Selve det Areal,
paa hvilket P. findes, afspærres fra det
tilgrænsende Land ved Hegn, undertiden endog Volde
ell. Grave. Da de brandfarlige Varer ofte
ankommer ell. forsendes i Tønder, findes der paa
Lagerpladsen Lagerskure, Skure af Træ,
Bølgeblik ell. Murværk, hvis Gulv ligger forsænket
saa dybt i Jorden, at under en eventuel Brand
alt det i Skuret oplagrede brandfarlige Stof
holdes tilbage inden for Bygningen og ikke flyder
ud over det tilgrænsende Terrain. Petroleum
ankommer ell. forsendes ofte tillige i
Jernbeholdere, de saakaldte Tanks, anbragte enten i
Skibe (Tank-Skibe) ell. paa særegne Vogne, og i saa
Fald vil den ogsaa paa Lageret opbevares i store
Beholdere, de saakaldte Petroleum-Tanks
ell. Petroleumsbeholdere, byggede af
Pladejern, af Form som staaende Cylindre, med
en Diameter paa 15—20 m og en Højde af
10—15 m. Petroleumen bringes ind i disse Beholdere
ved Pumpning og udleveres ved Udtapning,
enten paa Tønder ell. i Tank-Skibe ell. -vogne,
efter som Udleveringen finder Sted i mindre ell.
større Partier. P. ligger da ofte, navnlig for
mindre Havnes Vedk., i ret betydelig Afstand
fra Kajen, paa et isoleret St., og den
brandfarlige Vædske tilføres Lageret gennem lange,
solide Trykledninger, ofte nedlagt i Jorden, fra
Fartøjets Tank. Aftapning i Tønder, ell. maaske
endog i Flasker, finder Sted i særlige, ofte i
Forbindelse med Lagerskurene staaende
Aftapningsrum. P. maa endvidere have Plads til
Lagring af tomme Tønder, samt forsynes med
Bødkeri til Tønders Reparation, og Limeri,
hvor Tønderne inden Brugen overtrækkes
indvendig med et Lag Lim, for at blive tætte.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Petroleumslampe, se Lamper.

Petroleumsmaleri, malerisk Teknik, der i
St f. Terpentinolie benytter Petroleum som
Bindemiddel for Farverne. Metoden, indført af
Tyskeren H. Ludwig, synes dog ikke at have slaaet
an.
A. Hk.

Petroleumsmaskine, d. s. s.
Petroleumsmotor.

Petroleumsmotor, Forbrændings-,
Eksplosionsmotor, hvortil benyttes Petroleum ell.
lettere Raaolie som Brændstof. Tændingen af
Brændstoffet sker enten ved en elektrisk Gnist
ell. ved et saakaldt Glødhoved
(Glødehovedmotor). Med elektrisk Tænding er P. i det
væsentlige bygget som en Benzinmotor (se
Motorvogne), kun sker Petroleumens Forgasning
i en særlig hertil indrettet Karburator og
Luften forvarmes. P. maa derfor sættes i Gang og
arbejde en kort Tid med Benzin: ell. paa anden
Maade opvarmes inden Petroleum anvendes.
Den bygges i Alm. efter 4 Takts Princippet og
benyttes i St f. Benzinmotor navnlig ved større
Motorer, hvor Økonomi er af Bet., f. Eks. til
Lastautomobiler, Motorbaade. Traktorer,
mindre Lysanlæg o. l. Ved Glødhovedmotor
forstøves Olien ved Indsprøjtning under Tryk og
tændes dels ved den ved Kompressionen
udviklede Varme, dels ved Glødhovedet, som
sidder i Toppen af Cylinderen og ikke er kølet.
Glødhovedet holdes derfor svagt glødende
under Gang, men maa opvarmes med Lampe
inden Gangsætningen. Efter dette Princip
anvendes nutildags oftest sværere og mindre
raffineret Olie end til P. med elektrisk Tænding,
og disse P. kaldes derefter nu i Reglen
Raaoliemotor (s. d.). Glødhovedmotor blev i
1890’erne gjort praktisk anvendelig navnlig af
danske Fabrikker og vandt hurtig en meget
stor Udbredelse til mindre Kraftanlæg, til
Fiskerbaade o. a. mindre Fartøjer.
H. P. C.

Petroleumsovn, se Opvarmningsanlæg,
S. 558.

Petroleumsskat er en indenlandsk Skat paa
Petroleum, der findes i Østerrig, Ungarn og
Rusland under Form af en Produktionsafgift.
En lignende Skat har eksisteret i Frankrig, men
er ophævet i 1894.
C. T.

Petroleumsæter, se Petroleum.

Pétroleur, Pétroleuse [petrå’lör, petrå’lø.z]
kaldtes de Mænd og Kvinder, der i Maj 1871
under Paris-Kommunens sidste Kampe brugtes
til at stikke Huse i Brand. Deres Virksomhed
er bleven groft udsmykket; de, der blev fangne,
blev dels straks skudte, dels senere deporterede.
E. E.

Petrolin, se Auroraolie.

Petrologi, se Petrografi.

Petromyzon, se Rundmunde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free