Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peymann, Henrik Ernst - Peyron, Alexandre Louis Joseph - Peyron, Amadeo - Peyronnet, Charles J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom P. til Holsten og indtraadte i Hæren. 1760
beordredes han til at indtræde i det franske
Regiment »Løvendal« og fulgte den franske Hær
under Felttoget 1761; men det flg. Aar kom han
tilbage til Danmark og fik med
Ingeniørkaptajns Karakter Ansættelse ved Felthæren, som
dog snart atter blev sat paa Fredsfod. Da der
herefter blev oprettet et Ingeniørkorps, fik P.
1763 Ansættelse ved dette som Konduktør;
avancerede (1795) til Generalmajor af Infanteriet og
unævntes 1796 til Deputeret i Generalitets- og
Kommissariatskollegiet.
P.’s militære Karriere var saaledes egl.
afsluttet, og han var 1807 naaet Støvets Aar, uden
nogen Sinde at have ført Tropper. Ikke desto
mindre udnævntes han til Kommandant over
Kjøbenhavn og Kronborg, i St. f. den
sygemeldte Generalmajor H. G. Gedde, vel nærmest
fordi han havde et godt Kendskab til
Befæstningerne, medens han forøvrigt var uskikket til at
beklæde denne Post under vanskelige Forhold.
Disse opstod ved Englændernes Ankomst til
Sundet 3. Aug. P. traf ingen videregaaende
Forsvarsforanstaltninger, dels fordi han ikke havde
Bemyndigelse dertil, og dels fordi han ikke
troede, at der var Fare paa Færde. 11. Aug.
kom Kronprinsen til Kjøbenhavn og satte
Forsvarsarbejderne i Gang; men da han afrejste
samme Aften, naaede han ikke at ordne
Kommandoforholdene. P. blev saaledes ikke
kommanderende General paa Sjælland og fik ingen
Instruks m. H. t. Flaaden.
Under disse Forhold gjorde P. ikke noget
Forsøg paa at hindre Englændernes Landgang
ved Vedbæk 16. Aug., saa at Kjøbenhavn Dagen
efter blev cerneret. Derimod lod P. foretage
mindre Udfald fra Fæstningen, og under et af
disse, 13. Aug., blev han haardt saaret i det
venstre Ben. Saaledes laa altsaa
Kommandanten paa Sygelejet, og hans Stemning fremgaar
noksom af hans Ytring til Lægen om, at det
havde været bedre, om Kuglen havde ramt ham
i Hjertet.
I Septbr afslog P. Englændernes Opfordring
om at overgive Fæstningen og udlevere
Flaaden, og d. 3. begyndte Bombardementet, der
varede i 3 Dage og lagde en stor Del af Staden i
Aske. Paavirket heraf og af Præsten
Hudtwalker’s indtrængende Forestillinger sendte P. d. 5.
om Aftenen en Parlamentær til Fjenden for at
bede om Vaabenstilstand; Englænderne vilde
dog kun forhandle om en Kapitulation, og P.
sammenkaldte da et Raad, bestaaende af højere
militære, civile og kommunale Embedsmænd.
Dette gik næsten enstemmigt ind paa, at en
Forhandling med Fjenden skulde aabnes paa
Grundlag af Flaadens Udlevering, og 7. Septbr
undertegnedes Kapitulationen, i hvilken alle
Englændernes Fordringer bleve godkendte. Det
var dette, som senere navnlig blev lagt P. til
Last, da han derved havde overskredet sin
Kompetence, lige saa lidt som han var berettiget til
paa egen Haand at indlede Underhandlinger
med Fjenden. Det var endvidere uklogt af ham
at tilbyde at gøre Flaaden ubrugelig for
Englands Fjender, medens han endelig var optraadt
som kommanderende General paa Sjælland,
hvad han ikke var bemyndiget til. I Novbr 1807
blev P. sammen med flere andre højere
Officerer stillet for en Overkrigskommission, i Juli
1808 blev han arresteret, og 16. Novbr s. A.
dømtes han fra Ære, Liv og Gods. I Jan. 1809
blev Dommen publiceret, men den formildedes
da til Afsked i Unaade uden Pension og til
Forbud imod at forlade Citadellet. Snart efter fik P.
dog sin beslaglagte Formue tilbage og blev sat
i Frihed, hvorefter han tog Ophold i Flensborg.
Efter Napoleon’s Fald, thi det var navnlig
Frygten for dennes Vrede, som havde bevæget
Frederik VI til at gaa saa strengt til Værke,
blev P. tagen til Naade.
P. Nw.
Peyron [pæ’rå], Alexandre Louis
Joseph, fr. Admiral, f. 21. Juni 1823, d. 9. Jan.
1892. P. indtraadte i den franske Marine 1839
og gjorde med sine glimrende Evner en hurtig
Karriere. 1877 blev han Kontre- og 1881
Viceadmiral; praktisk Tjeneste har han udført i
Østersøen, i Middelhavet under Krim-Krigen,
senere i Kina og Cochinchina, hvor han
udmærkede sig. 1876 blev P. Stabschef for
Øvelseseskadren, 1880 Stabschef hos Marineministeren,
1882 Marinepræfekt i Toulon og Aaret efter
Marineminister i Ferry’s Kabinet; som Minister
gennemførte han Ekspeditionen til Madagaskar
samt Jernbaneanlæg i Senegambien. 1884 blev
han Senator og afgik som Minister 1885, uden
senere at komme i aktiv Virksomhed.
C. W. S.
Peyron [pæ’rå?], Amadeo, ital. Orientalist,
f. i Torino 2. Oktbr 1785, d. smst. 27. Apr. 1870.
P. traadte ind i den gejstlige Stand, men
kastede sig ellers som ung med Iver over Studiet
af østerlandske Sprog og var flittig Tilhører ved
Abbed Valberga’s Forelæsninger. 1805 blev P.
dennes Suppleant og 1815 efter hans Død Prof.
ved Univ. i Torino og snart efter Medlem af
Akademiet. P. var en nøje Kender af det
koptiske Sprog. Man har af ham Lexicon Linguae
Copticae [1835, ny Udg. 1896], et fortræffeligt
og nøjagtigt Værk, og en Grammatica Linguae
Copticae [1841]. P. har ogsaa udgivet og tolket
de græske Papyrussamlinger i Torino, ledsaget
af en fortræffelig Kommentar, det første større
Arbejde i den Retning, som er fremkommet i
Europa, og som brød Banen for
Papyrusstudiet. P. forklarede ogsaa de græske Papyrus’er
i Wien, som Udgiveren Petrettini ikke ret
havde forstaaet. Hans Brodersøn Bernardino
P. forklarede (med Hjælp af A. P.) en Del
græske Papyrus’er i Vatikanet og i London. Alle
disse Skrifter findes i de af Akademiet i Torino
udgivne »Memorie« [1823—31]. (Litt.: F.
Silopis, Della vita e degli studi de A. P. [1870
i »Memorie«]).
V. S.
Peyronnet [pærå’næ], Charles J., fransk
Statsmand, (1775—1854), mistede under
Revolutionen sin Fader, der blev henrettet, og blev
selv 1796 Sagfører i Bordeaux. 1814 optraadte
han som ivrig Royalist og hjalp 1815 i de 100
Dage Hertuginden af Angoulème paa Flugt. Til
Løn blev han Dommer og 1818 Generalprokurør
i Bourges; valgtes 1820 til Deputeretkammeret
og blev i Decbr 1821 Justitsminister, 1822
ophøjet til Greve. Han gennemførte den strenge
Presselov 1822 og den grusomme Lov om Straf
for Helligbrøde 1825, samt søgte 1827 at
genoprette Censuren, men maatte gaa af Jan. 1828 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
