- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
98

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peyronnet, Charles J. - Peyssonelia - Peytral, Paul L. - Pézenas - Peziza, Pezizaceæ - Pezophaps - Pfaff, Friedrich - Pfaff, Johann Friedrich - Pfaffenhofen - Pfalz (Område) - Pfalz (tysk Provins)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev til Løn Pair. Maj 1830 overtog han
Indenrigsministeriet under Polignac, misbilligede
Juliordonnanserne, men underskrev dem alligevel,
og blev Decbr s. A. dømt til livsvarigt Fængsel;
førtes til Fæstningen Ham, men løslodes 1836.
E. E.

Peyssonelia [paî-], se Alger, S. 497.

Peytral [pæ’tral], Paul L., fr. Finansmand,
f. 1842, var Apoteker i Marseille, og blev
tidlig en af de republikanske Ledere her. 1881
valgtes han til Deputeretkammeret og
genvalgtes indtil 1894, da han blev valgt ind i
Senatet, var her 1895—98 og paa ny 1901—5 en af
dets Næstformænd. Han hørte til yderste
Venstre og tog virksom Del i alle Forhandlinger
om økonomiske og finansielle Spørgsmaal; var
Jan.—Decbr 1886 Understatssekretær i
Finansministeriet og 1888—99 4 Gange
Finansminister, samt fremsatte allerede 1889 Forslag til
Indkomstskat. 1905 var han saare virksom for
Adskillelse mellem Kirke og Stat.
E. E.

Pézenas [pe’zna.s], By i det sydlige
Frankrig. Dep. Hérault, ved Peyne tæt ved dens
Udmunding i Hérault, 6930 Indb. P. er Knudepunkt
paa Sydbanen og Linien Montpellier—St.
Chinian, har et Slot og en Handelsdomstol. Handel
med Vin og Spiritus og en mangeartet Industri
(Jernstøberier, Brændevinsbrænderier,
Oliefabrikker, Garverier etc.). P. er det gl.
Piscennæ.
(M. Kr.). E. St.

Peziza, Pezizaceæ, se Bægersvampe.

Pezophaps [-faps], se Solitaire.

Pfaff, Friedrich, tysk Geolog
(1825—1886). P., der virkede som Prof. i Geologi og
Mineralogi ved Universitetet i Erlangen,
studerede særlig dynamisk Geologi og udgav forsk.
almenfattelige Afhandlinger.
J. P. R.

Pfaff, Johann Friedrich, tysk
Matematiker (1765—1825). Ansattes 1788 som
matematisk Prof. i Helmstedt og gik 1810 i samme
Egenskab over til Universitetet i Halle. P.
tilhørte som Matematiker den kombinatoriske
Skole (se Kombinationslære); han er især
bekendt ved sin i Berlin-Akademiets
Afhandlinger 1814—15 fremsatte Metode til Behandling af
partielle Differentialligninger. Foruden spredte
Afhandlinger har han skrevet Disquisitiones
analyticae
[1797].
Chr. C.

Pfaffenhofen [-ho.fən], By i det bayerske
Regeringsdistrikt Oberbayern ved den til Donau
strømmende Ilm, 45 km N. f. München, (1910)
4541 Indb. 1745 sejrede her Østrigerne under
Batthyányi over de forenede Franskmænd og
Bayrer under Ségur og 1809 Franskmændene
under Oudinot over Østrigerne.
(Joh. F.). O. K.

Pfalz [pfalts], (tysk, af det lat. palatium,
Palads) kaldtes i det middelalderlige Tyskland
enhver kejserlig Borg med tilhørende By- og
Landdistrikt. I næsten alle tyske Landskaber
mellem Elben og Rhinen fandtes en saadan P.
eller flere, hvor Kejserne kortere ell. længere
Tid holdt Hof, og hvor en kejserlig Domstol til
Stadighed havde Sæde. Dommermyndighedens
Indehavere, der havde Borgen med dens ofte
meget betydelige Tilliggende til Len, kaldtes
Pfalzgrever; de vare i Beg. ikke i arvelig
Besiddelse af deres Værdighed; men da det
senere blev Tilfældet, forvandledes Pfalzgreverne
efterhaanden til mere ell. mindre mægtige
Vasaller i Lighed med andre rigsumiddelbare
Fyrster, medens Dommerhvervet gik over i
Juristernes Hænder. Pfalzgreverne i Aachen, der
dømte efter frankisk Ret, og Magdeburg (hvor
sachsisk Ret var gældende) opnaaede tidlig en
langt større Anseelse end deres øvrige Kolleger,
der forsvinder, efterhaanden som, deres Len
opløses; men medens Pfalzgreverne i Aachen,
efter hvis P. en hel Provins fik Navn (se nedenf.),
ogsaa, efter at de var blevne mægtige
Lensfyrster, som »Pfalzgrever ved Rhinen« (se nedenf.)
bevarede den pfalzgrevelige Titel for deres Hus
lige til Udgangen af 18. Aarh. taber
Pfalzgreverne i Magdeburg, »de sachsiske Pfalzgrever«, al
Betydning i 14. Aarh., efter hvis Midte de ikke
nævnes mere. Fra Slutningen af Middelalderen
sank Pfalzgreveværdigheden ned til at blive en
tom Titel, der kun medførte Rettigheder af
formel Natur (Udnævnelse af Notarer, Uddeling af
Vaabenbreve o. l.) og af Kejserne skænkedes til
Digtere, retslærde og andre litterære Personer,
til sidst i saa stor Almindelighed, at ingen mere
brød sig om den. (Litt.: R. Schrøder,
»Lehrbuch der deutschen Rechtsgeschichte«, 4.
Opl. 1902).
(C. F.). H. J-n.

Pfalz, tysk Provins.

1) i det ældre (tysk-rom.) Kejserrige, hvor
Øvre- og Nedrepfalz (der tilsammen
udgjorde Pfalzgrevskabet ved Rhinen)
indbefattede Landskaber, der nu henhører
under Bayern, Baden, Hessen-Darmstadt og
Preussen (Nassau og Rhin-Provinsen). Øvrepfalz
(Palatinatus superior) ell. Bayersk P.
(Palatinatus Bavariæ) havde ved Kejserrigets
Opløsning (1806) en Størrelse af 7158 km2 og
bestod af de nuværende bayerske
Regeringskredse Øvrepfalz og en Del af Øvrefranken.
Nedreplalz (Palatinatus inferior) eller
Rhinpffalz (Palatinatus Rheni), paa begge
Sider af Rhinen, havde en Størrelse af
omtrent 8260 km2, hvoraf Halvdelen kom paa
det egl. Kurpfalz, medems Resten, nemlig
Fyrstendømmet Simmern, Hertugdømmet
Zweibrücken, Fyrstendømmerne Veldenz og Lautern
samt Halvdelen af Grevskabet Sponheim,
tilhørte Sidelinier af det pfialzgrevelige Hus. Efter
Freden i Lunéville (1801) tog Frankrig de Dele
af Nedrepfalz, der laa V. f. Rhinen, medens det
øvrige (paa højre Rhin-Bred) fordeltes mellem
Biaden, Hessen-Darmstadt, Nassau og Preussen.
1815 fik Tyskland den venstre Rhin-Bred
tilbage, hvad der kom Bayern, Hessen-Darmstadt
og Preussen til gode.

2) i det nuværende tyske Rige, hvor
P. udgør den Del af Fristaten Bayern, der
ligger V. f. Rhinen. Regeringsdistriktet P.
(Rhin-Bayern) omgives af Preussen (Rhinprovinsen),
Hessen, Rhinen og Frankrig, har en »Størrelse
af 5928 km2 og (1919) 957321 Indb. (161 pr km2),
hvis større Halvdel er protestantisk, Resten
katolsk. P. er siden Novbr 1918 okkuperet af
fr. Tropper: 440 km2 med 86000 Indb. hører
til det af Folkeforbundet administrerede
Saardistrikt. Den vestlige Del er et stærkt
sønderskaaret Plateau, hovedsagelig opbygget af broget
Sandsten, som mod Ø. med en stejl Brudrand,
Haardt (største Højde 683 m), falder af mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free