Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 102 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pfeffel, Gottlieb Konrad - Pfeffer, Wilhelm - Pfeiffer, Franz - Pfeiffer, Ida - Pfeiffer, Ludwig Georg Karl - Pfeiffer, Ludwig Karl Ehrenfried

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Dramatische Kinderspiele«. Hans Digtning er i
høj Grad præget af Tidens Smag. I vore Dage
har A. Buhl udg: »Ausgew. Fabeln und
poetische Erzählungen« mit Biographie (Kolmar
1908). (Litt.: Lina Beck-Bernard [P.’s
Barnebarns Barn], Théophile Conrad P. de
Colmar [Lausanne 1866]; A. Stöber, »P.’s
Verdienste um Erziehung und Schule« [Strasbourg
1878]; Chr. Schmitt, »Zu P.’s 100 jähr.
Todestag« [Strasbourg 1909]).
C. B-s.

Pfeffer [’pfæf_ər], Wilhelm, tysk
Plantefysiolog, f. 1845, d. 1920. Opr. Farmaceut
helligede han sig tidlig de bot. Videnskaber;
begyndte med floristiske Undersøgelser (Mosser),
men kastede
sig snart over
Plantefysiologien, som han
særlig
studerede hos Sachs i
Würzburg, hvor
bl. a. vigtige
Undersøgelser
over
Proteïnkorn udførtes.
En Rk.
udmærkede Arbejder
kom nu i rask
Følge, saaledes
»Physiologische
Untersuchungen« (1873),
»Die
periodischen Bewegungen etc.« (1875) og »Osmotische
Untersuchungen« (1877), hvilket sidstnævnte Arbejde
har faaet stor Betydning m. H. t. Udviklingen
af de moderne kem.-fys. Teorier for
Opløsninger. 1881 udkom P.’s store Haandbog
»Pflanzenphysiologie« i to Bd, der, kritisk
sammenfattende Datidens Viden og pegende paa hele Rk. af
uløste Spørgsmaal, danner Epoke i
Plantefysiologiens Historie, ikke mindst ved en original
Behandling af Pirrings- og
Reguleringsfænomenerne. Da P., efter i nogle Aar at have været
Prof. i Basel, var kaldet til Tübingen, lod han
sine egne og de talrige Elevers Arbejder
offentliggøre i et særligt Tidsskrift »Untersuchungen
aus dem bot. Institut Tübingen« (1881—88), hvor
man finder flere af P.’s bedste Arbejder, bl. a.
de berømte Undersøgelser over
Mikroorganismernes Bevægelser, der grundlagde Læren om
Kemotaksis (s. d.), og de ikke mindre ansete
Undersøgelser vedrørende Slyngtraades
Følsomhed. Senere har P., der 1887 blev Prof. i
Leipzig, i hvilken Stilling han døde, offentliggjort
sine Arbejder i det sachsiske Videnskabernes
Selskabs Skr, saaledes »Beiträge z. Kenntniss
der Oxydationsvorgänge in lebenden Zellen«
(1889), »Studien zu Energetik« (1892) og »Druck-
und Arbeitsleistung durch wachsende Pflanzen«
(1893). 1897—1904 udkom anden ganske
omarbejdede Udgave af »Pflanzenphysiologie«, og
P. genoptog da i stort Omfang Studierne over
Planternes periodiske Bevægelser
(»Untersuchungen über die Entstehung d.
Schlafbewegungen«, 1907). P., der forenede fremragende
Begavelse med glimrende eksperimentelle Evner
og en ualmindelig Arbejdsdygtighed, har ogsaa
som Lærer haft stor Indflydelse paa
Videnskabéns Udvikling; Elever fra alle Lande flokkedes
om ham. Af skandinaviske Forskere blandt P.’s
Elever kan nævnes af danske: W. Johannsen,
Kolderup Rosenvinge, Hj. Jensen og Boysen
Jensen, af norske: Brunchorst, af svenske: Jac.
Eriksson, B. Jönsson, Juel og Lidforss; det ses,
at P.’s Indflydelse paa skandinavisk
Videnskabelighed ikke har været ringe.
W. J.

W. Pfeffer.

Pfeiffer [’pfa^if_ər], Franz, tysk Germanist
(1815—1868), blev kgl. Bibliotekar i Stuttgart,
senere Prof. i Wien og Medlem af
Videnskabernes Akademi. Af hans mange germanistiske og
litteraturhistoriske Skr og Udgaver kan nævnes
»Zur deutscen Litteraturgeschichte«. Han
grundlagde og redigerede Kvartalsskriftet »Germania«
og gav Stødet til Samlingen »Deutsche Klassiker
des Mittelalters« (12 Bd, 1866—72), hvoraf han
selv udg. 1. Bd, »Walter von der Vogelweide«
(6. Opl. ved Bartsch, 1880).
(C. A. N.). C. B-s.

Pfeiffer [’pfa^if_ər], Ida, f. Reyer, østerr.
Rejsende (1797—1858), ægtede 1820 Advokaten P.,
men forlod ham snart for at begive sig paa
Rejser. P. var overordentlig vidtberejst og har
besøgt næsten alle Egne af Jorden samt to Gange
foretaget Rejser omkr. Jorden; man anslaar den
Vej, hun har tilbagelagt, til 240000 km. Paa sin
sidste Rejse til Madagaskar 1856 blev hun
indviklet i Franskmanden Lambert’s eventyrlige
Planer og holdt fangen i længere Tid, hvorefter
hun blev udvist af Landet og vendte med
nedbrudt Helbred tilbage til sin Fødeby Wien. Hun
opnaaede talrige Anerkendelser fra geogr.
Selskaber o. l.; men da hendes videnskabelige
Uddannelse kun var ringe, har hun ikke bragt den
geogr. Videnskab større Berigelser; derimod
har hun hjembragt store Samlinger til de
wienske Museer. Hun har offentliggjort »Reise einer
Wienerin in das heilige Land« (1845), »Reise
nacih dem scandinavischen Norden und der
Insel Island« (1846), »Eine Frauenfahrt um die
Welt« (1850), »Meine zweite Weltreise« (1856),
»Reise nach Madagascar« (1864).
C. A.

Pfeiffer rpfålfar], Ludwig Georg Karl,
tysk Læge og Naturforsker, f. 4. Juli 1805 i
Kassel, d. smst. 2. Oktbr. 1877, studerede Medicin i
Göttingen og Marburg, virkede fra 1826 som
praktiserende Læge i sin Fødeby og rejste 1831
til Varszava som Stabslæge; snart opgav han dog
denne Virksomhed for ganske at hellige sig
Videnskaben. Som Zoolog beskæftigede han sig
især med Molluskerne og udgav adskillige
dygtige og til Dels smukt illustrerede Arbejder over
denne Dyreklasse. Hans fleste Afh. er optagne i
det af ham og Menke redigerede »Zeitschrift
für Malakozoologie«, som fra 1854 fortsattes
under Titelen: »Malakozoologische Blätter«. Ogsaa
som Botaniker publicerede han en Rk. ansete
Arbejder, f. Eks. »Abbildungen und
Beschreibungen hlühender Kakteen« (1843—50).
(J. C.). R. H. S.

Pfeiffer [’pfa^if_ər], Ludwig Karl
Ehrenfried, tysk Hygiejniker, f. i Würzburg 1861,
studerede Medicin i München og lagde sig (med
Voit som Lærer) særlig efter Fysiologi og
(under Pettenkofer) Hygiejne; Dr. med. 1886 med
en Afh. om Fedtmængden i Legemets Organer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>