Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pfeiffer, Ludwig Karl Ehrenfried - Pfeiffer, Richard Friedrich Johannes - Pfeiffers Prøve - Pfennig - Pfingsten, Georg Wilhelm - Pfister, Albrecht - Pfitzner, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1887—94 var han Assistent hos Pettenkofer, om
hvem han har skrevet sympatiske Erindringer
(»Aertz. Monatsschrift« [1899]). Privatdocent i
München 1890, 1894 ekstraordinær og 1899
ordinær Prof. i Hygiejne i Rostock. P. tilhører
som Hygiejniker Pettenkofer’s Skole. Han har
skrevet om Benyttelsen af Svovlsyrling og
svovlsyrlige Salte som Konserveringsmidler
(»Verwend. d. schweflich. Säure zur Conservierung
von Nahrungsm.« [München 1889] og »Zur
Kenntniss d. giftig. Wirk. d. schwefl. Säure u.
ihre Salze« [1890], om rationel Ernæring
(»Grundsätze richt. Ernährung« [1893]). Et af
hams kendte Arbejder beskæftiger sig med det
vigtige hygiejniske Spørgsmaal om Flodernes
Selvrensning (»Zur Frage d. Selbstreinigung d.
Flüsse« [1803]). En lang Række Arbejder
foreligger fra hans Haand under Samarbejde med
Elever.
(S. T.). J. S. J.
Pfeiffer [’pfa^ifər], Richard Friedrich
Johannes, tysk Hygiejniker og Bakteriolog,
f. 27. Marts 1858 i Posen, studerede Medicin
ved Friedrich Wilhelm’s Instituttet 1875—80.
Han tog Doktorgraden 1880 og blev s. A.
Assistentlæge i Hæren, var 1887 avanceret til
Stabslæge og blev Assistent hos Rob. Koch ved
det hygiejniske Institut 1888. Her studerede
han Kaninernes Coccidiesygdom og opdagede en
hidtil ukendt Form for Formering hos
Coccidium oviforme, samt desuden en ny Bacil. P.
stod i Hæren til 1890, blev Aaret efter
Privatdocent og Forstander for den videnskabelige
Afdeling af »Institut für Infektionskrankheiten«.
P.’s Navn er knyttet til en Influenzabacil, der
dog næppe er specifik (»Vorläufige
Mittheilungen über die Erreger der Influenza« [»Deutsche
med. Wochenschrift«, 1892]). Hans Forskninger
over Koleraens Sygdomskim og over andre
kommaformede Bakterier udvidede i høj Grad
Kendskabet til Immuniteten og hjalp til at
afgrænse Kolera og Tyfus fra andre smitsomme
Sygdomme, hvad der igen gav Anledning til,
at man kom ind paa præventive Indpodninger
mod disse Sygdomme. Opdagelsen af de
specifikke Immunsera og Immunlegemerne
skyldes ogsaa P., der 1897 udsendtes med den tyske
Pestekspedition til Indien og 1898 med R. Koch
til Italien for at studere Malaria. P. var 1894
blevet titulær Prof., kaldtes 1899 til det
ordinære Professorat i Hygiejne i Königsberg,
forflyttedes 1909 til Breslau og fik 1910
Pasteur-Medaillen. Med Gaffky, Sticker og Dieudonné
udgav han »Bericht über die Tätigkeit der
zoir Erforschung der Pest 1897 nach Indien
entsandten Kommission« (1899), og med
Proskauer »Encyklopädie der Hygiene« (1902—05).
J. S. J.
Pfeiffers Prøve [’pfa^ifər-] (P.s Fænomen).
Af Pfeiffer & Issaeff blev det 1894 vist,
at hvis man indsprøjter Koleraspiriller i
Bughulen paa et Marsvin, formerer Spirillerne sig,
og Dyret gaar til Grunde i Løbet af 1—2 Døgn.
Har man derimod forud immuniseret Marsvinet
ved Indsprøjtning af smaa Mængder levende
ell. større Mængder dræbt Kultur af
(Koleravibrioner, fører en ny Indførelse af
Koleravibrioner ikke til Dyrets Død. Vibrionerne er
ikke mere i Stand til at formere sig, men
opløses efterhaanden efter først at være
omdannet til smaa kugleformede Legemer, og Dyret
overlever. Dette samme gentager sig nu,
dersom man paa et frisk, ikke forud immuniseret
Marsvin indfører levende Koleravibrioner og
samtidig lidt Serum af et immuniseret Dyr.
Der sker da ogsaa en Opløsning af Vibrionerne
og Infektion indtræder ikke. Denne Reaktion
er specifik. Man kan derfor bruge Prøven i
Praksis (og bruger den ogsaa meget i
Tyskland) til diagnostisk at afgøre om en given (f.
Eks. fra Afføring dyrket) Vibrion er en ægte
Koleravibrion. Ogsaa andre Bakteriearter kan
identificeres paa ganske lgn. Maade.
O. T.
Pfennig [’pfænek] (Pfenning,
gammelhøjtysk phantinc, phenninc), opr. møntede
Penge overhovedet (saaledes endnu i Udtryk som
Zehr-, Beicht-, Notpfennig etc.); før 12. Aarh.
Sølvmønt af en Værdi af omtr. 20 Mark-P.,
derefter efterhaanden ringere; Kobbermønt siden
1494; siden i Preussen 360, i Sachsen 300 P. =
1 Thaler; indtil 1923 i Tyskland 100 i Bronze =
1 Mark = 88 8/9 Øre (Pariværdi). Ved
Rentemarkens Indførelse i Slutn. af 1923 beholdt
Pfennigen sin nominelle Værdi som 1/100 Rentemark.
(N. J. B.). Th. O.
Pfingsten [’pfeŋ’stən], Georg Wilhelm,
dansk Døvstummelærer, f. 1746 i Kiel, d. 1827 i
Slesvig. P. var i sin Ungdom Musiker og
Parykmager, men fra Drengeaarene vant til at
omgaas et Par døvstumme Nabobørn og ved
tilfældig senere at komme i Berøring med
Døvstumme fattede han den Plan at gøre sine
Erfaringer frugtbringende for flere af disse
ulykkelig stillede Medskabninger. Han begyndte sin
Undervisning i Lübeck 1787 og kunde allerede
n. A. indrette et lille Institut. 1791 flyttedes dette
til Hamburg, hvor P. fik en Organistplads;
Elevantallet var nu 9. Paa Foranledning af Frederik
VI blev Instituttet 1799 forlagt til Kiel og senere
ophøjet til kgl. dansk Døvstummeanstalt; 1810
flyttedes det til Slesvig og udvidedes til 100
Pladser; i P.’s Tid var der dog ikke over 75.
P. var Autodidakt, og hans Forsøg paa at
konstruere et Trommesignalsystem for Døvstumme
blev uden Bet.; paa den anden Side kunde han
ved Besøg paa de store Institutter i Berlin og
Leipzig (1802) konstatere, at hans egen
Undervisning ikke var væsensforskellig fra den her
anvendte. P. er den første danske
Døvstummelærer, der har virket i Anstalt.
F. B.
Pfister [pfestər], Albrecht, tysk
Bogtrykker (c. 1420—c. 1470). Han virkede, som en af
de allertidligste Trykkere, i en Aarrække i
Bamberg. Man har tidligere ment, at P.
selvstændig har opfundet Kunsten samtidig med
Gutenberg, idet de Typer, hvormed den
»36-liniede Bibel« er trykt, skal være hans. Denne
Mening er imidlertid opgivet; men P. synes i
ethvert Tilfælde at have været en af
Gutenberg’s Medhjælpere, og Typerne fra den nævnte
Bibel genfindes i den bambergske Bogtrykkers
Arbejder. Sønnen Sebastian fortsatte hans
Virksomhed.
(E. G.). C. S. P.
Pfitzner [’pfetsnər], Hans, tysk Komponist,
f. 5. Maj 1869 i Moskva (af tyske Forældre),
uddannet først af sin Fader, der var Violinist ved
Stadttheatret i Frankfurt a. M., senere ved det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
