- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
106

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pfullingen - p. f. v. - Pfäfers - Ph - Phacelia - Phacochoerus - Phacops - Phaistos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

7953 Indb., Realskole, Bomuldsspinderi, Væveri,
Papirfabrikation, Kalkstensbrud og Biavl.
O. K.

p. f. v. ɔ: pour faire visite (fr.): for at gøre
Visit, sættes undertiden paa Visitkort, naar man
ikke træffer Vedkommende hjemme.

Pfäfers [’pfæ.fərs], schweizisk Badested i den
sydøstlige Del af Kanton St. Gallen. Det nævnes
i Reglen i Forbindelse med Ragaz, som faar
sit Vand fra Kilderne ved P. Bad P. ligger 685 m
o. H. i en vild Klippespalte, hvor selv paa de
længste Dage Solen kun skinner fra 9 1/2 til 3 1/2,
og hvor Vejrliget ofte er meget vekslende og
raat. Hof-Ragaz ligger betydelig lavere, kun
525 m o. H., udsat for Solen i et smukt
Bjerglandskab i den berømte Taminadal, ved Floden
skilt fra Landsbyen Ragaz. Badene hører til
Vildbade ell. Akratotermer, Vandet er varmt
(ved Udspringet 37,5°, i P. 1—3° mindre og
endnu noget lavere i Ragaz) uden Lugt ell. Smag
og meget fattigt paa faste Bestanddele, men
stærkt radioaktivt. Vandet bruges dels til
Drikkekur, dels (og navnlig) til Bade (Enkeltbade og
Fællesbade), og Badestederne søges af
Patienter med overeksciteret Nervesystem samt med
ringere Grader af Betændelsesprocesser. Meget
irritable Patienter, der lider af Søvnløshed,
taaler dog ikke Badene. Ragaz er mildere end
P. og mere søgt som et behageligere
Opholdssted; der er Jernbanestation tæt herved.
Sæsonen er i P. fra 1. Juni til 15. Septbr; i Ragaz
som klimatisk Kursted Marts til Maj, den egl.
Badesæson fra 15. Maj til 30 Septbr.
E. F.

Ph .... Artikler, der savnes herunder, maa
søges under F.

Phacelia [’fa-] Juss., Slægt af Hydrophyllaceæ,
en- ell. fleraarige Urter af forsk. Ydre, oftest
med fjersnitdelte Blade. Blomsterne i
tætblomstrede og svikkelagtige Stande; Kronen er
klokkeformet, hyppigst med Skæl indvendig, blaa
ell. hvid. Enrummet Kapsel. 70—80 Arter, de
fleste i det vestlige Nordamerika og Mexiko. Fl.
enaarige Arter dyrkes som Prydplanter, f. Eks.:
P. campanularia A. Gray, 15—20 cm høj og
med dybt mørkeblaa Blomster, P. fimbriata
Michx. med lila, frynset Krone, og P. Parryi
Torr., 20—30 cm høj og med mørkt violet
Krone. P. tanacetifolia Benth.
(Honningurt), enaarig, med dobbelt fjersnitdelte Blade
og violette Blomster i Juni, dyrkes som Biplante
og findes nu og da forvildet i Danmark.
A. M.

Frøet saas først i Maj paa Blivestedet, og de
unge Planter udtyndes til 15—20 cm’s Afstand.
(L. H.). P. F.

Phacochoerus [fako’kö.rus], d. s. s.
Vortesvin, se Svin.

Phacops [’fa.-], se Trilobitter.

Phaistos [’fa^i-] (gr.), oldgr. By og
Paladsanlæg paa Kreta, fra Bronzealderen, grundlagt
i kretisk-minoisk Tid og antagelig ødelagt i 11.
Aarh. f. Kr. Stedet er henimod Midten af Øen,
ikke langt fra Sydkysten, ved Messara-Bugten,
modsat Knosos, Øens andet Hovedsæde i denne
Periode, henimod Nordkysten. Stedet har
udelukkende Interesse ved de betydelige
arkæologiske Fund, som er fremdragne her, fra 1900
o. flg. Aar for ital. Regning ved F. Halbherr og
Luigi Pernier. Navnlig er fremdraget et
Fyrstepalads af lgn. Anlæg som det i Knosos, men
mindre kompliceret, de ældste Dele antageligt
fra 1. Halvdel af 3. Aartusinde f. Kr. Dybere
ligger Lag fra Stenalderen.

I den hosføjede, ikke ganske fuldstændige
Plan er de ældre Anlæg betegnede sort, de
yngre skraveret. Foran Paladset er en Gaard
med Trinrækker, mulig Siddepladser for
Tilskuere og Tilhørere ved Opvisninger (i Planen
tilvenstre). I øvrigt er Murene endnu delvis
2—3 m høje. Den brede Trappe ved F antages

Fig. 1. Phaistos. Trappe og Forgaard.
Fig. 1. Phaistos. Trappe og Forgaard.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free