- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
107

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phaistos - Phajus - Phalacrocorax - Phalangista - Phalangium - Phalanstère - Phalanx - Phalaris - Phalaropus - Phallaceæ, Phallus - Phalsbourg - Phalænidæ - Phanagoria - Phanerogamæ - Pharbitis - Pharyngobranchii - Pharyngognathi - Pharynx - Phascolarctos - Phascolomys - Phascolotherium - Phascum - Phaseolus - Phasianus - Phasmidæ - Phazania - Phegopteris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at have ført til et af Hovedrammene, Megaron?,
i det ombyggede Palads. Der var fl. Stokværk,
hvilket foranledigede Trappeanlæg og
Lysgaarde. Væsentlig grupperer Paladset sig om
en stor Gaard (A), 46 1/2 X 22 1/3 m, samt
mindre Gaarde (B, C). Af den store Mængde af
Rum er Pillesalene (D, E) særlig
ejendommelige. Mulig var det Kvindefløjen. Der er
Magasinrum med store Lerbeholdere og talrige
Annexrum for allehaande Brug. Utvivlsomt var
Paladset Aarh. igennem Sæde for et Fyrstehus,
og det er af de Anlæg, som endnu afspejler sig
i homeriske Skildringer.
H. A. K.

Fig. 2.<bPaladset i Phaistos.<b(Partiel Plan).
Fig. 2.

Paladset i Phaistos.

(Partiel Plan).


Phajus [’fajus] Lour., Slægt af Gøgeurtfam.
med i Jord voksende Knolde og store Blade.
Oprette Aks af aabne Blomster med stor
kræmmerhusformet Læbe. Efter Døden farves de ofte
blaa (af Indigo). 12 Arter i Troperne, flere
dyrkede som Prydplanter.
A. M.

P. dyrkes i Varmhus i rummelige Potter i en
Blanding af Græstørvjord, Bøgebladjord og
Sphagnum, tilsat lidt Sand og Trækul. P.
grandiflora
, 1—1,50 m høj, med udvendig hvide,
indvendig orangegule med purpur, Blomster paa
høje Stængler, er den alm. dyrkede.
P. F.

Phalacrocorax [fa-], se Skarv.

Phalangista [fa], se Pungaber.

Phalangium [fa-], se Edderkopurt.

Phalanstère [falã’stæ.r], se Fourier.

Phalanx [’fa.laŋks] (gr.), Finger- ell. Taaled
(Stykket mellem to Ledbøjninger).

Phalaris, se Glansfrø.

Phalaropus [fa-], se Odinshøns.

Phallaceæ [fa-], Phallus [fa-], se
Stinksvampe.

Phalsbourg [falz’bu.r], By i Frankrig
(Alsace-Lorraine), Dept. Moselle, højt
beliggende i Vogeserne, (1920) 3800 Indb. Seminarium.
P. er grundlagt 1570, kom 1661 under Frankrig,
blev befæstet af Vauban og kom 1870 under
Tyskland, 1919 atter til Frankrig.
E. St.

Phalænidæ [fa-], d. s. s. Geometridæ, se
Maalere.

Phanagoria [fa-], se
Fanagoria.

Phanerogamæ [fa-],
d. s. s. Fanerogamer, se
Blomst, S. 459.

Pharbitis [far-]
Choisy, Slægt af Snerlefam.,
nær Ipamæa, en- eller
fleraarige Slyngplanter
med hjertedannede, hele
eller lappede Blade og
store Blomster, hvis
Krone gerne er pragtfuldt
farvet. Blomsterne er
byggede som hos Ipomæa;
dog er Bægerfligene jævnt
tilspidsede og
Frugtknuden mest 3-rummet og
med 6 Æg. 50—60 Arter
i Troperne og i
subtropiske Egne. Enkelte, især
P. hispida Ch., P.
hederacea
L. o. a., dyrkes
som Prydplanter.
A. M.

Pharyngobranchii
[’faøŋgo’braŋkii], d. s. s.
Trævlemunde, se
Lancetfisk.

Pharyngognathi
[’farøŋgo’gna.ti] er et
Fællesnavn for saadanne
Fisk, hos hvem de nedre Svælgben (5. Par
Gællebuer) er forenede ved en Søm ell. fuldstændig
sammenvoksede. Nogen naturlig Gruppe udgør
P. ikke, idet den omfatter saa forsk. Former
som visse Aborrefisk (Gerres), Læbefiskene,
Flodlæbefiskene, Makrelgedderne o. s. v.
Ad. J.

Pharynx [’fa.røŋks], d. s. s. Svælg.

Phascolarctos [fa-], d. s. s. Pungbjørn, se
Pungaber.

Phascolomys [fa-], d. s. s. Vombat.

Phascolotherium [’fa–’te’-]. Fra engelske
Juralag ved Stonesfield og Purbeck kendes
Levninger, navnlig Underkæber, af et stort Antal
smaa Pattedyr. Uden at man med Sikkerhed
tør henføre dem til Pungdyrene, er der dog i
Tandforholdene en ikke ringe
Overensstemmelse med den Afdeling af disse, der har mere
skarpe Tænder og fl. Fortænder, de polyprotodonte
Pungdyr. Underkæbernes Tandformel er 4, 1, 3,
4.; ejendommelig er den særdeles ringe
Udvikling af Underkæbernes Ledflader. De
bekendteste nærmeste Slægtninge er Amphilestes med
et meget stort Tandantal (3, 1, 6, 6) og:
Amphiterium. Nær beslægtede Former kendes ogsaa
fra amer. Juralag.
(M. Ml.). R. Hg.

Phascum [’fa-], se Mosser, S. 347.

Phaseolus [fa-], se Bønne.

Phasianus [fa-], se Fasaner.

Phasmidæ [fas-], se Spøgelser.

Phazania [fa-], se Fessan.

Phegopteris [fe-], se Mangeløv.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free