Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 108 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pheidias - Phelps, Samuel - Phenacetin - Phénicienne - Phenoxazin - Pheræ - Philadelphia

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pheidias [’fæ^i-], d. s. s. Feidias.

Phelps [fe£ps], Samuel, eng. Skuespiller
og Teaterdirektør, f. 13. Febr 1804 i Devonport,
d. 6. Novbr 1878 i Epping ved London. P.
begyndte 1828 sin Skuespillerbane i York, men
kom dog snart til London, hvor han 1844—62
ledede Sadler’s Wellsteatret og hævede dette til
Hovedstadens egl. Shakespeare-Scene. Han
opførte næsten alle Mesterens Værker i
omhyggelig Instruktion og med hist. korrekte
Dekorationer og Dragter. P. spillede selv med skarp
Karakteristik bl. a. Macbeth, Kong Lear,
Othello, Hamlet og alle Falstaffskikkelserne, men
Foretagendet bragte ham mere Ære end Fordel.
Efter at have forladt Direktoratet maatte P.
for Brødets Skyld vedblive at spille Komedie
paa Londons Teatre indtil kort før sin Død.
Han besad en imponerende Skikkelse, et
udtryksfuldt Ansigt og en stærk Stemme, men
hans Evne var ikke af første Rang. 1853 udgav
han Shakespeares Værker, hvori han havde
nedlagt Frugten af sin flittige Gransken. (Litt.:
M. Phelps and Forbes Robertson:
Life and life-work of S. P. [London 1886]; »Ill.
Tid.« 17. Novbr 1878 [Kbhvn s. A.]).
R. N.

Phenacetin [fe-], se Fenacetin.

Phénicienne [fr. feni’s_iæn], d. s. s.
Fenylbrunt.

Phenoxazin [fenåksa-j, C₁₂H₉NO, faas ved
Ophedning af o-Amiidofenol med Pyrokatechin
til 260°. Dets rationelle Formel er:

	NH
/		\
C6H4		C6H4
\		/
	O

P. krystalliserer af sin Opløsning i Alkohol i
bladede Krystaller, der smelter ved 148°. Det
kan betragtes som Modersubstansen til de
saakaldte Oxazinfarvestoffer, som afledes
af forsk. kinonimid-agtige Stoffer, f. Eks.
Phenochinoxazin, hvoraf Farvestoffet Gallocyanin
er afledet.
(O. C.). R. K.

Pheræ [’fe-], d. s. s. Ferai.

Philadelphia [f_i£_e’de£fj_a], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger 154 km fra Atlanterhavet
paa højre Bred af Delaware River, hvor denne
optager Schuylkill River. (1920) 1823779 Indb.
P. er 40 fem- lang, 8—16 km bred og omfatter
det betydelige Areal af 335 km². En stor Del af
Byen bestaar af lange Rækker af to- ell.
treetages røde Murstenshuse, hver bestemt for een
Familie. Byplanen er regelmæssig; med faa
Undtagelser skærer Gaderne hinanden under
rette Vinkler. I Forretningskvarteret i Byens
Midte er næsten hver eneste Gade forsynet med
elektrisk Sporvej, i den øvrige Del af Byen c.
1/3 af Gaderne. De to vigtigste Færdselsaarer
er Broad Street, der er 30 km lang og
gennemskærer Byen fra N. til S., og Market Street,
der gaar vinkelret paa Broad Street fra
Bredden af Delaware til West-P., idet den
overskrider Schuylkill. Paa Skæringspunktet af de
to Hovedgader (Penn Square) ligger Raadhuset
(City hall), der er en af de største Bygninger i
U. S. A. Det paabegyndtes 1872, er 148 m langt,
143 m bredt, bestaar med Undtagelse af
Stueetagen, der er af Granit, af hvidt Marmor og
har et 155 m højt Taarn, der bærer en Statue
af William Penn. Det vigtigste Parkanlæg er
den 1100 ha store Fairmount Park mod NV.,
der gennemstrømmes af Schuylkill og 1876 var
Sæde for Verdensudstillingen, hvis eneste Rester
er Kunstgaleriet Memorial Hall og Palmehuset
Horticultural Hall. I Parken findes desuden en
zool. Have og et Observatorium samt mange
Mindesmærker. Byens ældste Kirke er den gl.
svenske, der er grundlagt 1667 og genopbygget
1700. Christ Church (episcopal) er en smuk
Bygning fra Kolonialtiden, opført 1727—54. Den
1731—51 byggede Independence Hall, hvor U.
S. A.’s Uafhængighed proklameredes 1776,
anvendes nu som historisk Museum. Ved
Independence Square ligger den gl. Congress Hall,
hvor U. S. A.’s Kongres havde sit Sæde
1790—1800, og det gl. Raadhus, hvor U. S. A.’s
Højesteret sad 1791—1900. Ø. f. Independence Square
er Carpenter’s Hall, hvor den første
amerikanske Kongres samledes 1774, og hvor U. S. A.’s
Forfatning udformedes 1787. Af moderne
offentlige Bygninger fremhæves, foruden City Hall,
det ny Posthus, Toldhuset i dorisk Stil, Mønten,
der er opført 1833 af Marmor i ionisk Stil,
Invalidehjemmet for Matroser (Naval Asylum),
der ligger omgivet af store Haver, samt den
vældige Broad Street Jernbanestation og i
West-P. ved Schuylkill University of
Pennsylvanias Bygninger. Bl. P.’s c. 40 velgørende
Institutioner nævnes Girard College, der er
Verdens største Vajsenhus. Bl. de videnskabelige
Institutioner indtages første Plads af University
of Pennsylvania, hvis Oprindelse gaar tilbage
til 1740, og som har over 1000 Lærere og 14000
Studenter. Til Universitetet er knyttet et
Bibliotek paa over 1/2 Mill. Bd, en bot. Have, et
astronomisk Observatorium o. fl. Laboratorier,
et stort Museum med Afdelinger for amerikansk
Arkæologi og Etnografi, ægyptisk, babylonsk,
græsk og romersk Arkæologi samt orientalsk
Kunst. P. har endvidere 5 medicinske Skoler, 2
Tandlægeskoler, en Skole for Farmaceuter,
polyteknisk Skole, teknologisk Institut, 3 teologiske
Seminarier, det 1892 stiftede Drexel-Institut for
Kunst, Videnskab og Industri samt fl.
Biblioteker, bl. hvilke nævnes Mercantile Library, der
er stiftet 1821, og det 1731 stiftede P.-Bibliotek,
der hver rummer 1/4 Mill. Bd, samt det 1894
oprettede Free Library of P. med 450000 Bd.
1910 havde P. 1549008 Indb., hvoraf 760463
Mænd, 788545 Kvinder. Der fandtes 84459 Negre,
1178 Kinesere og Japanere. Af de hvide var
382578 fødte uden for U. S. A., deraf 36564 i
England, 9177 i Skotland, 83196 i Irland, 61480
i Tyskland, 19860 i Østerrig, 12495 i Ungarn,
45308 i Italien, 90697 i Rusland, 1119 i Danmark,
1144 i Norge, 2429 i Sverige, 226 i Finland. P.
er den tredjestørste af U. S. A.’s Byer og har
ogsaa tredie Rang i Henseende til Industri. 1909
sysselsatte P.’s industrielle Virksomheder 252000
Arbejdere og frembragte Varer for 746 Mill.
Doll. Industrien er mangesidig; særlig
fremhæves Maskin-, Tekstil- og
Konservesfabrikkerne, Sukkerfabrikkerne, de kemiske Fabrikker,
Skibsbyggerierne og Bogtrykkerierne. Bl. U. S.
A.’s Handelsnavne har P. 6. Rang. Skibe med
9 m Dybtgaaende kan gaa op ad Delaware

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>