Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Philippi, Felix - Philippi, Friedrich Adolf - Philippopel - Philippoteaux, Felix Emanuel Henri - Philippovich, Eugen von - Philippsburg - Philippson, Ludvig - Philippson, Martin - Philippsthal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er opført herhjemme. Bl. hans andre Arbejder
maa Dramaet »Das Erbe« nævnes, samt
Novellerne »Pariser Schattenbilder« (1906).
C. B-s.
Philippi [fi-], Friedrich Adolf, tysk,
luthersk Teolog, f. 15. Oktbr 1809 af jødiske
Forældre i Berlin, d. 29. Aug. 1882. Han begyndte
med at studere Filologi, men efter at han 1829
var gaaet over til Kristendommen og havde
virket et Par Aar som Lærer, begyndte han paa
egen Haand at drive teologiske Studier,
habiliterede sig 1837 i Berlin og blev 1841 Prof. i
Dorpat, men 1852 kaldet til Rostock, hvor han
1874 blev Konsistorialraad og udfoldede en
betydelig Virksomhed. Han var en udpræget
ortodoks-lutherslk Teolog; hans Dogmatik:
»Kirchliche Glaubenslehre« (5 Bd i 2., delvis i 3. Opl.
1870—90) er helt igennem en Fornyelse af det
17. Aarh.’s lutherske Rettroenhed, og alle nyere
Forsøg paa Omdannelse af Dogmet havde i ham
en afgjort Fjende; saaledes bekæmpede han
med stor Heftighed Hofmann’s Forsøg paa
Forsoningslærens Omraade.
(J. P. B.). A. Th. J.
Philippopel [fi-], bulg. Plovdiv, græsk
Philippopli, tyrk. Filibé, By i
Bulgarien, ligger ved Maritsa og ved Banelinien
Sofia—Adrianopel. (1920) 63418 Indb., hvoraf over
Halvdelen er Bulgarer, medens Resten bestaar
af Tyrker, Grækere, Jøder og Armenier. En
betydelig Del af den bulgarske Befolkning tilhører
Islam, og P. har 13 gr.-kat. Kirker, men 26
Moskeer. Yderligere nævnes en rom.-kat. Kirke,
en Synagoge, et gl. Karavanserai,
Statsbiblioteket, Realgymnasiet samt et Hospital og et
Vajsenhus. Industrien bestaar i Tilvirkning af
Silke-, Bomulds- og Lædervarer, og der drives
en betydelig Kornhandel. P. er Hovedstad i
Dept Plovdiv, der omfatter 10125 km2 og har
(1920) 489063 Indb. Byen er anlagt af Filip II
af Makedonien og var i Romertiden Hovedstad
i Prov. Thracia. 1363 faldt P. i Tyrkernes
Hænder, 1818 led den meget ved et Jordskælv, og
1885 udbrød her den Opstand, der førte til
Østrumeliens Forening med Bulgarien.
N. H. J.
Philippoteaux [filipå’to], Felix
Emanuel Henri, fr. Maler, f. 3. Apr. 1815 i Paris,
d. 9. Novbr 1884 smst. P., Elev af Cogniet, har
malet adskillige Værker i Forening med ham.
Hans Kunst er i udpræget Grad Slagmaleri;
med Masseudfoldelse af Figurer (i lille
Maalestok) i Kampens vilde Tummel; den spænder
over den fr. Hærs Bedrifter fra ældre til nyeste
Tid. Uden stærk Originalitet og fremragende
maleriske Evner vandt han gennem Emnerne
og effektfuld Fremstilling stor Popularitet; i fr.
Museer (Versailles m. m.) er ham rigt
repræsenteret. Kendte Arbejder: Tilbagetoget fra
Moskva (1835), Turenne’s Død, Ludvig XV paa
Fontenoys Slagmark, (1840, kom til Luxembourg
Mus.), Episode fra Balaklava, Scener fra den
fr.-tyske Krig (det store »Châteauduns Forsvar
Oktbr 1870«) o. s. v. Hans effektfulde
Panoramabilleder (se Panorama) blev
banebrydende: Paris’ Belejring i Panoramabygningen i
Champs-Élysées o. fl. a. — Sønnen Paul
Dominique P. har ogsaa virket som Panorama-
og Dioramamaler.
A. Hk.
Philippovich [fi’lepovet∫], Eugen von,
østerr. Nationaløkonom, f. 15. Marts 1858 i
Wien, d. 4. Juni 1917, blev 1885 ekstraordinær
Prof. i Freiburg, hvorfra han 1893 modtog
Kaldelse til Wiens Univ. P.’s Specialiteter er
Bankvæsen og Udvandringspolitik; det første har han
behandlet navnlig i den fortræffelige Monografi
»Die Bank von England« (1885), den sidste
navnlig i »Schriften d. Vereins f. Socialpolitik«, 52.
Bd (1892); hans Hovedværk er »Grundrisz der
Politischen Oekonomie« (Bd I: »Allgemeine
Volkswirtschaftslehre«, 1893: Bd II:
»Volkswirtschaftspolitik«, 1. Halvdel 1899, 2. Halvdel
1907). Dette Værk, der forener solid og udstrakt
Viden med indgaaende Kritik og en klar, smuk
Fremstilling, har hurtig gjort sin Forf. til en
af Samtidens mest bemærkede Socialøkonomer.
Hele Systemværket er udkommet i en Rk. Opl.
og bruges bl. a. som Lærebog ved Kbhvn’s Univ.
P. er udgaaet fra og røber stærk Paavirkning
af den »østerrigske« Skole i Nationaløkonomien,
men indtager et uafhængigt Standpunkt til dens
Metode og Doktriner. P. har bl. a. sammen med
Bernatzik redigeret »Wiener
sitaatswissenschaftliche Studien« og sammen med Böhm-Bawerk
m. fl. »Zeitschrift für Volkswirtschaft,
Socialpolitik und Verwaltung«.
Sv. N.
Philippsburg [’filepsbork], By i Baden 25 km
N. f. Karlsruhe ved Saalbachs Indløb i Rhinen,
har (1910) 2673 Indb. Mølledrift, Tobaks- og
Aspargesavl. P. var indtil 1800 Rigsfæstning og
hørte indtil 1803 under Stiftet Speyer. P. har
flere Gange været erobret af og tilhørt
Frankrig.
(Joh. F.). O. K.
Philippson [filepsån], Ludvig, jødisk Forf.
(1811—89), var 1833—62 Rabbiner i Magdeburg
og udfoldede en stor og mangesidig Virksomhed
til Fremme af sine Trosfællers aandelige og
religiøse Udvikling. Han udgav fra 1837
Ugebladet »Allgemeine Zeitung des Judenthums«,
fremkaldte 1844 de tyske Rabbiner-Forsamlinger og
grundlagde 1855 Foreningen til Udgivelse af
jødisk Litteratur, samt styrede den indtil 1874.
Desuden udgav han 1839—45 en israelitisk Bibel
med Kommentar (ny Udg. 1858—60, 3 Bd), »Die
israelitische Religionslehre« (3 Bd 1861—65),
»Die Entwicklung der religiösen Ideen im
Judenthum, Christenthum und Islam« (1874), samt
»Saron«, 6 Bd Noveller og Skuespil (1844—65)
og flere hist. Romaner, omhandlende jødiske
Forhold.
E. E.
Philippson [’filepsån], Martin, tysk
Historiker, foreg.’s Søn, f. 1846, d. 1916, Privatdocent
1871, Prof. i Bonn 1875, i Bryssel 1878 og har
siden 1890 boet i Berlin, hvor han har anvendt
en stor Del af sin Tid til Bedste for Jøderne og
jødisk Videnskab. Af hans Værker kan nævnes:
»Gesch. Heinrichs des Löwen« (1867—68),
»Heinrich IV und Philipp III 1598—1610« (1870—76),
»Gesch. des preuss. Staatswesens vom Tode
Friedrichs des Grossen bis zu den
Freiheitskriegen« (1880—82), La Contrérevolution religieuse
au XVIe siècle (1884), Hist. du règne de Marie
Stuart (1891 ff. 3 Bd), »Kardinal Granvella am
spanischen Hofe 1579—86« (1894), »Der Grosse
Kurfürst« (1897—1903), »Kaiser Friedrich III«
(1900).
(J. L.). C. A. T.
Philippsthal [’filepsta.l] (Kreuzberg), lille
By i preuss. Prov. Hessen-Nassau,
Regeringsdistrikt Kassel, ved Werra, 1100 Indb.; har et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
