- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
112

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Philipsen, Theodor Esbern - Phillimore, Robert Joseph - Phillip, John

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han Neuhausens Præmie for »Heste rides til
Svømning«, og s. A. udstilledes det store »Fra
Trommesalen« (Kalve og Lam) med sit
grundige, og dygtige, men endnu noget tørre Studium
af Formen og dens Enkeltheder. Det flg. Aar
rejste P. til Paris, hvor han traf sammen med
Lor. Frölich og saa Udstillinger af Corot og
Millet, som viste ham en helt ny og fyldigere
malerisk Verden, der lidt efter lidt trængte ind i
hans grundige og langsomme Natur og i
væsentlig Grad omformede hans Syn. Denne
Udvikling fremmedes yderligere ved en Rejse til
Italien, og hele hans flg. Liv ved stadige
Rejser, især til Frankrig, Italien og Spanien;
1887—89 havde han det Ancher’ske Legat. Den 1879
udstillede »Drift Okser i den rom. Campagna«
viser, hvorledes det kunstneriske Tyngdepunkt
nu har forskudt sig for ham fra det trofaste
Enkelthed-Studium til en friere Helhed, hvor
Billeddelenes Bevægelse og indbyrdes
Sammenspil er blevet det væsentlige. Hans Behandling
faar større Glans, Bredde og Friskhed, Luften
bliver lettere, Lyset klarere og mere gyldent.
Man mærker det i »Den grønne Vej paa
Mejlgaard«, udstillet 1882. Den sikrere Sans for
Komposition viser sig i det store »Ved en Fontana
uden for Rom« (1883—86) med Æslerne ved
Brønden. Da P. kom hjem fra Syden, opdagede
han ved et Tilfælde Saltholm, en helt ny
malerisk Verden, hvor Lys og Luft paa den flade
Ø ude i det aabne Hav faar en ganske særegen
Karakter, stofopløsende, stærkere og rigere
tonet, mangfoldigere omskiftende end inde i
Landet, og hvor de løsgaaende Kreaturer, —
de røde Køer mod det blaa Vand og den lyse
Luft — faar en helt usædvanlig Bet. som stærke
Farvepletter, hvor de virker større mod den
lave Horizont, og hvor deres frie Vanken om
nøder Maleren til at gribe sine Emner i Farten
og derved til en klarere bevidst Komposition.
Disse tre Billedbestanddele: Lys, Farve og
Komposition bliver nu det væsentlige i P.’s Kunst,
medens ikke blot Enkeltformen, men Formen i
det hele underordnes og kan blive svag. P.
bliver den første og maaske den eneste virkelige
Impressionist i dansk Kunst. Det fremmedes ved
Paavirkning af den fr. Maler Gauguin, med
hvem han sluttede Venskab under dennes
Ophold i Kbhvn. 1889 bosatte P. sig i Kastrup, som
da var et ensomt Sted, hvor Hovedstadens
Nærhed ikke mærkedes, og hvor han havde nem
Forbindelse med Saltholm. En Mængde
Billeder har han malt herfra. Hans Billeder fik
navnlig en ypperlig Linierytme og jævnlig en
festlig Lyskraft, selv om det ikke kan nægtes,
at den impressionistiske Opløsning af Farven i
lutter sidestillet blaat, gult, grønt og rødt til
Tider kan blive noget af en Maner. Bl.
Billederne fra Saltholm kan fremhæves »Kreaturer
ved Hollænderbrønden« 1885 (Kunstmuseet),
»Hollænderbrønden i sildig
Eftermiddagsbelysning« (1886), »Bissevejr« med Kalvene i det lave
Vand (1885), »Fra Kirkegaarden paa Saltholm«,
en lav Høj med en Gruppe Heste i Solstrejf
(1889). Paa selve Amagers flade Land fandt P.
nu mange Motiver af noget lgn. malerisk
Karakter, bl. a. »Vejen fra Kastrup« (1890,
Kunstforeningen), »Alleen« (1891), »Udskibning af
Kreaturer fra Kastrup Havn til Saltholm« (1897,
Mus. i Ribe). Om Efteraaret søgte han N. f.
Kbhvn til Dyrehaven, der under hans Pensel
antager en luftig og mangfoldig farvebrudt
Karakter, vidt forsk. fra den ældre Kunsts Syn
paa denne Natur, men af en ubestridelig
malerisk Finsmag. Fremhæves kan »En sildig
Efteraarsdag i Dyrehaven« (1886), »En Ko i
Dyrehaven« (1890, Kunstmuseet), for hvilket sidste
Akademiet gav ham sin Aarsmedaille. 1891 var
P. Medstifter af den Fri Udstilling. Alt midt i
1880’erne var P. ved Niels Skovgaard bragt i
Forbindelse, med den da nyvaagnende Interesse
for dansk Brændtlerkunst med farvet Glasur
(»Keramik« ell. »Majolika«), og han har i dette
Stof gjort en Rk. mindre Arbejder, navnlig
Dyrefigurer. En Statuette af »en rom. Tyr«
(1892) blev støbt i Bronze og tilh.
Kunstforeningen. Baade Kunstmuseet og Hirschsprungs Mus.
ejer forsk. Arbejder af P. 1904 valgte
Akademiet ham, noget imod hans Ønske, til Medlem
af sin Plenarforsamling; Valg til Akademiraadet
vilde han ikke modtage. I hans sidste Aar
svækkedes hans Syn, saa han maatte gennemgaa en
Operation paa Øjnene. (Litt.: Karl
Madsen
: »Maleren Theodor Philipsen« [Kbhvn.
1912]).
P. J.

Phillimore [fi£imå.ə], Robert Joseph,
Sir, eng. Retslærd, f. 5. Novbr 1810 i Whitehall,
d. 4. Febr 1885 i The Coppice, studerede i
Oxford, Dr. jur. 1838, 1839 Advokat, 1862
Generaladvokat, 1867 Dommer i Admiralitetsretten,
Dean of the Arches og Medlem af The privy
counsel
. 1875—83 Dommer i Højesteret, 1881
Baronet. Personlig og politisk stod P. Gladstone
nær, han udsendte forsk. politiske Brochurer
og var Medlem af Parlamentet 1853—57. 1842
havde P. udgivet W. P. Burn’s Ecclesiastical
Law
, 1844 og 1847 henh. Essay on the Law of
Divorce
og The Law of Domicil, men hans
Hovedbetydning som Retslærd ligger paa
Folkerettens Omraade; hans mægtige Værk
Commentaries upon International Law (I—II 1854—61,
3. Opl. I—III 1879 og 1885, IV ved W. G. F.
Phillimore og R. G. Mure 1889) indtager en
fremskudt Plads i europæisk Folkeretslitteratur,
ligesom ogsaa P.’s folkeretlige Indsigt oftere blev
taget i Brug af Regeringen. 1876 udgav P. en
Samling kirkeretlige Judgements fra 1867—75,
der efterfulgtes af det anselige Arbejde The
ecclesiastical Law of the Church of England

(I—III 1873, Suppl. 1876, 2. Udg, ved W. G.
F. Phillimore og C. F. Jemmett 1895).
Vidnesbyrd om sine alsidige Interesser aflagde P. med
sin Udgave af Lord Lyttelton’s Memoirs and
Correspondance
(I—II 1845) og en Oversættelse
af Lessing’s Laokoon (1874). (Litt.: T. E.
H.(olland)
i Revue de droit international et
de législaiion comparée
XVII [1885], S. 160—61).
Fz. D.

Phillip [’fi£ip], John, skotsk Maler fra
Aberdeen (1817—67). P., væsentlig Autodidakt,
har malet en Mængde Billeder fra Skotlands
Højland, senere efter Ophold i Spanien, hvor
han paavirkedes af Velasquez, Folkelivsbilleder
med sp. Motiver (til Dels sammen med
Ansdell) og med bred og djærv Pensel. 1859 blev
han Medlem af Roy. Acad. Hans Kunst, hvis
rige Farver i Tidens Løb har lidt en Del, staar
meget højt i det eng. Publikums Gunst, hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free