- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
117

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phleum - Phlomis - Phlox - Phloxine, T. A. - Phoca - Phocæna - Phocidæ - Phocomelus - Phocæa - Phoenix (Byer i U. S. A.) - Phoenix (Slægt af Palmerne)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

L.. i Norge tillige P. alpinum
(Fjeld-Kjevle). Af økonomisk Bet. er P. pratense
(Eng-Rottehale, Timothe). Den danner løse
Tuer; Straaene er sædvanlig opsvulmede ved
Grunden, 50—80 cm høje. Bladskeden er trind,
hvorved den let kendes fra Hundegræs, hvis
Bladskede er sammentrykket, og med hvilket
den i ung Tilstand kan forveksles. Dusken er
valseformet, foroven og forneden kort
afrundet. Yderavnernes Midtribbe er forlænget til
en svagt udadbøjet Brod; dens Køl er forsynet
med kraftige, udadrettede Haar. »Frøet« er,
som det fremtræder i aftærsket Tilstand,
forstørste Delen omgivet af de graalighvide
Inderavner; ofte fjernes disse dog fra en større
ell. mindre Procentdel af Frøet ved
Tærskningen og Rensningen. Saadanne »afskallede« ell.
»nøgne« Frø er af lys graabrun Farve. 1000
Frø (med Inderavner) vejer c. 0,41 g.
Eng-Rottehale dyrkes i betydelig Udstrækning i
Kløver- og Græsmarker og giver fortrinligt Hø,
men er ikke af tilsvarende Værdi til
Afgræsning.
K. H-n.

Phlomis [’flo.-] L., Slægt af Læbeblomstrede
(Galtetand-Gruppen), fleraarige og ofte stærkt
haarede Urter ell. Halvbuske med rynkede
Blade. Blomsternes Bæger er 5—10-nervet; Kronens
Overlæbe hjælmformet og behaaret;
Underlæben 3-lappet. 65 Arter i Middelhavslandene.
P. Sumia L. (Grækenland) har store, gule
Blomster, P. tuberosa L. (Balkan-Landene)
purpurfarvede: de dyrkes til Pryd. P. formeres ved
Frø ell. Deling.
A. M.

Phlox [flåks] L., Slægt af Polemoniaceæ, en-
ell. fleraarige Urter af meget forsk. Udseende,
men gerne med helrandede og smalle,
undertiden naaledannede Blade. Blomsterne er
anselige og har en rød, violet ell. hvid og
fladkravet Krone; de sidder enkeltvis ell. er oftere
samlede i en topformet Stand. Støvdragerne
er indesluttede. 30 Arter, nordamerikanske;
mange i Kultur som Prydplanter, ogsaa
Varieteter og Bastarder.
A. M.

P. dyrkes som en- ell. fleraarige
Blomsterplanter for Friland. P. Drummondii Hook.
(Texas), enaarig Sommervækst, der udmærker
sig ved sine meget smukke Blomster i hvide,
røde, lila, purpur og gullige Farver, dels
ensfarvede, dels flerfarvede. Blomstringen varer
fra Juni til Efteraaret. Af Varieteter findes fl.,
bl. hvilke kan nævnes grandiflorus med store,
velformede Blomster, cuspidata med takkede
Kronblade, fimbriata med frynsede Kronblade
og hortensiæflora med store, afrundede
Blomsterskærme. Frøet saas sidst i Marts paa
halvvarm Bænk, og efter at de unge Planter er
priklede, udplantes de med 20—30 cm’s
Afstand i Maj. P. decussata hybrida er en
60—120 om høj Staude, der findes i mange Sorter,
med smukke Blomster i hvide til mørkpurpur
Farver fra Juli til Septbr. Den formeres ved
Deling af de gamle Planter hvert 3. Aar. P.
divaricata
L. og P. subulata L. (P. setacea),
begge fra Nordamerika, er lave,
foraarsblomstrende Stauder, den første 20—30 cm med
lysblaa, den sidste ganske lav, pudedannende,
med rosa Blomster; p. Gr. a. deres Rigdom
paa Blomster hører de til vore smukkeste
Indfatningsplanter. De formeres ved Deling om
Foraaret ell. bedre sidst i August, og ved
indtrædende Barfrost om Vinteren maa de helst
dækkes med Granris.
(L. H.). P. F.

Phlox decussata.
Phlox decussata.


Phloxine [flåk’sine], T. A., se Floxin.

Phoca [’fo.-], se Sæler.

Phocæna [fo-], d. s. s. Marsvin, se
Delfiner.

Phocidæ [fo-], d. s. s. Sæler.

Phocomelus kaldes et Misfoster, hvis Arme
og Ben mangler, medens Hænder og Fødder
dog er til Stede, men udspringer umiddelbart
fra Kroppen, hvorved de kommer til at ligne
Sælhundeluffer.
S. B.

Phocæa [fo-], se Fokaia.

Phoenix [’fi.niks], Phenix, 1) By i U. S. A.,
Hovedstad i Arizona, ligger 134 km SSØ. f.
Prescott ved Salt River og ved den sydlige
Pacific-Bane, (1920) 29063 Indb. Omkr. P.
drives stor Avl af Sydfrugter ved Hjælp af kunstig
Vanding. Byen har en stor Indianerskole, og i
Omegnen findes Rester af flere førcolumbiske
Byer. — 2) P. City, By i U. S. A., Alabama,
ligger paa højre Bred af Chattahooche River
omtr. lige over for Columbus. (1910) 4555 Indb.
G. Ht.

Phoenix [’fø.niks] L., Slægt af Palmerne
(Corypha-Gruppen), Træer eller Buske med
en tæt Krone af kortstilkede og fjerdelte
Blade, hvis Afsnit er rendeformede og
forneden oftest omdannede til Torne.
Blomsterkolberne naar en til Arten svarende
Størrelse af 1 dm indtil over 1 m;
Grenene er udelte og staar i Grupper, skiftevis
fortil og bagtil. Tvebo. Hanblomsterne sidder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free