- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
118

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phoenix (Slægt af Palmerne) - Phoenixville - Pholadidæ - Phoma

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tæt samlede og har et seksbladet Bloster med
smalle Kronblade; 6 Støvdragere.
Hunblomsterne, der sidder i Udbugtninger paa Grenenes
øverste Ende, har brede Kronblade og, foruden
6 golde Støvblade, 3 fri Frugtblade, hvoraf kun
eet udvikles. Frugten er et Bær, højst af
Størrelse som en Blomme, med et saftigt Kød og
kun eet Frø, der paa Bugsiden (lige over for
Kimen) er forsynet med en Længdefure. De
nærbeslægtede Arter af P. beløber sig til et
Antal af 11. De har hjemme i de Dele af
Afrika, hvor der overhovedet findes Palmer,
i Vestasien, Indien og paa Sundaøerne. P.
dactylifera
L. (Daddelpalme) bliver 10—20 m
høj, og Kolbens Grene naar en Længde1 af over
1/3 m; den vokser fra de Canariske Øer
gennem Saharas Ørkener til Arabien og det
sydvestlige Asien. I disse Egne hører den til de
værdifuldeste Nyttetræer og dyrkes i talrige
Kulturformer; endnu i det sydlige Spanien naar
Frugterne fuldstændig Modning. 30 Aar gl har
P. opnaaet sin fulde Udvikling og producerer
aarlig indtil en Alder af c. 100 Aar 15 à 20
Kolber, der hver vejer 5—7 1/2 kg; Modningen
finder Sted i Aug. De højrøde Bær (Dadler)
presses efter Indhøstningen i Kurve; den
derved frembragte kompakte Masse gaar da i
Handelen under Navnet Adschu og sælges efter
Vægt. Dadler er et værdifuldt Næringsmidler af
stor Betydning i P.’s Hjemlande; i Europa
nydes de især som Delikatesse. De anvendes
tillige til Fremstillinig af forsk. Drikke
(Daddelvin) og Daddelhonning. Den egl.
Daddelvin faas dog af Træernes Saft, der
flyder ud ved Indsnit i Stammen. De øvrige Dele
af P. benyttes ganske som af Palmer i Alm.:
de unge Blade og Marven til Gemyse, de ældre
til Maatter og Kurve, Stammerne til Tømmer
og Brænde o. s. v. Kernerne skal i opblødt
Tilstand kunne anvendes til Kvægfoder og
tillige som et Kaffesurrogat. Hebraiske og
ægyptiske Navne tyder paa en ældgammel Kultur
af P., men i øvrigt vides der ikke ret meget
derom; Herodot omtaler Daddelen fra
Babylonien. Det synes, som om man allerede fra
gammel Tid af har været paa det rene med
den kønslige Forskel mellem Individerne, idet
man benyttede en kunstig Bestøvning ved at
ophænge de hanlige Kolber i de hunlige Træer,
kort forinden de aabnede deres Hylstre. P.
silvestris
Roxb., der muligvis kun er en Varietet
af den egl. Daddelpalme, er den almindeligste
Palme i Indien; den giver en meget anvendt
Palmevin og Palmesukker. Buskformede
P.-Arter spiller en vigtig Rolle i
Handelsgartneriet, saaledes P. reclinata Jacq. o. a. Om
Kulturen af disse, se Palmekultur.
A. M.

P. og da navnlig P. reclinata var i de sidste
Tiaar af forrige Aarh. Genstand for ret
betydelig Handelskultur her, ogsaa til Udførsel,
men fortrængtes ved Indførsel, af færdig
kultiverede Planter af den robuste P. canariensis,
dels direkte fra Sydfrankrig, dels fra Belgien,
hvor de fik en Efterkultur. Ogsaa disse er nu
i det væsentlige afløst af de mere holdbare
Kentia, der indføres fra Belgien. I de senere
Aar indføres tillige den lavere og mere sirlige
P. Roebelenii O’Brien, Siam.
P. F.

Phoenix Roebelenii.
Phoenix Roebelenii.


Phoenixville [’fi.niksvi£], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger 34 km VNV. f.
Philadelphia paa højre Bred af Schuylkill River, (1910)
10743 Indb. P. har store Jern- og Staalværker.
G. Ht.

Pholadidæ [fo-], se Boremuslinger.

Phoma [’fo.-] Fr., Slægt af Sphæropsideæ,
med farveløse, encellede, mest ægdannede
Pyknokonidier; overmaade talrige Arter, der
optræder paa Stængler af mange forsk. Planter;
de fleste er Saprofytter, enkelte Parasitter,
saaledes: P. Rostrupii Sacc. (Gulerodssvamp),
der angriber første Aars Gulerødder henimod
Efteraaret og fremkalder døde Pletter paa
Rodens øverste Del; under Opbevaringen kan
Sygdommen brede sig til hele Roden og vandre til
de sunde Naborødder, som ogsaa ødelægges;
udplantes selv svagt angrebne Gulerødder til
Frøavl, kan Svampen anrette saadan
Ødelæggelse, at hele Planten dør ved Blomstringens
Begyndelse; denne Sygdom gør
Gulerodsfrøavlen megen Skade, ja den har paa enkelte St.
bevirket, at ikke en eneste Plante har sat modent
Frø; Sygdommen bekæmpes ved Valget af en
næringsrig Jord til Udplantning af
Frøgulerødderne og ved en meget skarp Sortering af disse,
hvorved alle mistænkelige udskydes. Forsk.
Iagttagelser tyder dog paa, at saavel Storknoldet
Bægersvamp som Bakterier og Insekter
frembringer en Del af den Skade, der alm. skrives paa
Gulerodssvampens Regning. P. Betæ Frank er
en farlig Fjende for Runkelroer og Sukkerroer;
den er en af Aarsagerne til »Rodbrand« hos
Kimplanterne og »Hjerteforraadnelse« hos de
udvoksne Roer; ogsaa paa de frøbærende
Planter gør den en Del Skade; den findes bl. a. paa
Frøhovederne og føres med disse paa Marken,
hvorfor en Afsvampning, helst med
kvægsølvholdige Bejdsemidler, er et virksomt Middel til at
forebygge Angreb paa de unge Planter. P. lingam
Tode angriber Kaal, P. apiicola Kleb. Selleri.
P. pithya Sacc. dræber Topskud hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free