- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
119

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phoma - Phorbantia - Phoridæ - Phormium - Phoronis - Phosphoros (se Morgenstjerne) - Phosphoros (svensk litterært Maanedsskrift) - Photius - Photobacterium - Phoxinus - Phra - Phragmen, Lars Edvard - Phragmidium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Douglasgran (Indsnøringssygdom) og
Weymouthfyr, den nærstaaende P. abietina Hart.
frembringer en lgn. Sygdom hos Ædelgran.
(Litt.: Rostrup, »Plantepatologi«, S. 564 ff.;
Frank, »Die Krankheiten der Pflanzen«, II, S.
398, og »Kampfbuch«, S. 129).
(F. K. R.). C. F.

Phorbantia [får-], se Levanzo.

Phoridæ [fo-], Fluefam., indbefattende smaa,
plumpe, i Alm. sorte Fluer, hvis Larver lever i
henraadnende Plantedele, som Snyltere i
Sommerfugle- ell. Billelarver; en enkelt Art, Phora
incrassata
, lever som Larve hos Honningbien.
Fluen trænger ind i Bikuben og lægger sine Æg
paa Bilarverne; faa Timer efter Æglægningen
kommer Larven frem, den borer sig ind i
Værtlarvens Fedtlegeme. Larvestadiet varer kun c.
7 Dage, i hvilke Larven skifter 3 Gange Hud;
den borer sig derpaa ud af Bilarven, der
dræbes, forpupper sig i ell. uden for Kuben og
overvintrer som Puppe. Den kan gøre ikke ringe
Skade. Om andre Honningbisnyltere, se Bilus.
C. W.-L.

Phormium [får’-] Forst., Slægt af Lilliefam.,
fleraarige Urter med kort, tykt Rhizom og
toradede, sværddannede Blade af meget fast
Konsistens. Blomsterne sidder i en sammensat Top.
Deres Bloster er noget krummet og bestaar af
et kort Rør med 3 ydre og 3 indre, noget
længere Flige. De sorte Frø er vingede. 2 Arter
paa Ny-Zeeland. P. tenax Forst. (Hørlilje,
New-Zeelandsk Hør) har en indtil 2 m
høj Stængel med temmelig store gulrøde
Blomster og talrige over 1 m lange Blade, der
tillige naar en betydelig Bredde (over 1 dm) og
er graagrønne med røde Kanter. Bladenes
kraftige Bastitiaver anvendes alm. til al Slags
Fletværk, Tove o. s. v. Med denne Brug for
Øje dyrkes Hørlilje ogsaa forsk. Steder,
medens den (tillige i brogede Varieteter) holdes i
Kultur i Væksthuse som Prydplante. Roden
giver paa Ny-Zeeland et Lægemiddel.
A. M.

P. anvendes som Dekorationsplante i
Koldhus om Vinteren og paa Friland om Sommeren.
Den formeres ved Deling. Græstørvjord,
Varmebedsjord og Sand vil være en passende
Jordblanding.
(L. H.). P. F.

Phoronis [fo-] er ormeagtige Dyr, der tidl.
regnedes til Pølseormene, men snarere er
beslægtede med Mosdyrene; navnlig ligner de
Ferskvandsmosdyrene (Phylactolæmata) ved den
store Tentakelkrone, der mod Rygsiden er
hesteskoformet bøjet; de ligner dem ogsaa ved
Nervesystemets Ordning og ved Gattets Plads i
Tentakelkransens Indbugtning; men mens
Mosdyrene er fastsiddende Kolonidyr, er P. enlige
og fritlevende, ligesom de afviger ved at have
et udviklet Karsystem; de bebor Kitinrør, der
er afsondrede af Huden og beklædte med
Sandkorn. Den ejendommelige Larve (Actinotrocha)
har en mægtig Kreds af fimreklædte Tentakler
bag Mundaabningen. (Litt.: M. de Selys
Longchamps
, »Phoronis; Fauna und Flora
des Golfes v. Neapel«, XXX [1907]).
T. K.

Phosphoros [’fåsforås], se Morgenstjerne.

Phosphoros [’fåsfå’rås], svensk, litterært
Maanedsskrift, udg. af Atterbom og Palmblad
fra Aug. 1810—43. P. havde den Opgave at
virke til Forstaaelse af »Nya Skolan«’s Smag.
Medarbejderne gav gerne deres Essay og Digte
et filosofisk Anstrøg, som dog ikke just vinkede
til Klarhed hos dem alle. Efter
Maanedsskriftets Navn kaldes Forfatterne Fosforister.
O. Th.

Photius [’fo’-], lat. Navn paa den
byzantinske Forfatter Fotios.

Photobacterium [’fo-] er et af den holl.
Bakteriolog Beijerinck foreslaaet
Slægtsnavn for alle lysende Bakterier. De til denne
Slægt hørende Arter forekommer alm. i Vand,
navnlig i Havet, og er Aarsag til f. Eks. døde
Fisks Selvlysen. Ogsaa i Luften kan de
forekomme og optræder derfra undertiden paa Kød.

Om Aarsagen til deres Lysproduktion ved
man forholdsvis lidt. Medens de kan leve som
Anaërobier (s. d.), fordrer de for at kunne
lyse Adgang af fri Ilt. Tilstedeværelse af
Kogsalt synes ogsaa at fremme Lysproduktionen,
hvorfor de alm. dyrkes paa Substrater med c.
3 % Kogsalt.

Nyere Undersøgelser har vist, at selv om
disse Bakterier udgør en fysiol. Gruppe, har de
dog forsk. systematisk Stilling. Nogle er
Stavbakterier og sammenfattes nu under Navnet
Bacterium Phosphorescens, medens andre er
Skruebakterier og sammenfattes under Navnet
Vibrio albensis. De er navnlig alm. i varmere
Egne.
K. A. B.

Phoxinus [’fåksinus], se Karpefisk.

Phra [fra] ell. Phre, Oldtidens Ægypteres
Navn paa Solen, saavel Himmellegemet som den
Guddom, i hvilken de gl. Ægyptere
personificerede Solen. Da Solen i de gl. hieroglyfiske
Indskrifter altid nævnes uden Artikelen p og
altsaa kaldes Ra ell. Re, er denne sidste Form af
Ordet i alle nyere Arbejder den alm.
Benævnelse paa Solen og Solguden i Ægypten. I
Koptisk skrives derimod Artikelen foran Ordet, og
Solen hedder Phre.
V. S.

Phragmen [frag-], Lars Edvard, sv.
Matematiker, f. i Örebro 2. Oktbr 1863, ansattes
1890 som Docent ved Sthlm’s Højskole og blev
1892 Prof. smst. Han har som Medlem af
Redaktionen af det skandinaviske Tidsskrift Acta
mathematica
en betydelig Del i dettes Ledelse, og
han har baade deri og i Videnskabsakademiets
Skr publiceret forsk. betydelige Afh. af
funktionsteoretisk Indhold. Desuden er han Leder
af et sv. Livsforsikringsselskab.
Chr. C.

Phragmidium [frag-] Lk., Flercellerust,
Slægt af Rustsvampe, karakteriseret ved brune,
valseformede, flercellede Basidiefrugter, der
bæres af en farveløs Stilk, og ved at
Skaalrusthobene er uregelmæssig formede, uden Hylster.
Værtskifte er ikke kendt hos P., og Arterne
snylter kun paa Planter af Rosenfamilien. Af
økonomisk Bet. er P. Rosae Pers.
(Rosenrusten), der angriber baade vildtvoksende og
især dyrkede Roser (baade i Væksthuse og paa
Friland); Skaalrusten optræder tidlig paa
Aaret paa unge Skud, som bliver misdannede og
daarlig udviklede, de syge Planter misprydes
yderligere af de orangegule Rusthobe og har
ingen Salgsværdi; senere fremkommer
Uredohobe og Basidiefrugter paa de udvoksne Blade.
Svampen bekæmpes ved Fjernelse af angrebne
Skud, ved omhyggelig Sammenrivning og
Ødelæggelse af de nedfaldne Blade om Efteraaret,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free