- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
121

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phyllosticta - Phyllostomatidæ - Phylloxera - Physa - Physalis - Physalus - Physeter - Physcia - Physiologus - Physoclysti - Physoderma - Physopoda - Physostigma - Physostomi - Phytelephas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Phyllosticta [fy-] Pers., Slægt af
Sphæropsideæ, afviger fra Phoma ved at optræde paa
Blade af højere Planter, hvor de talrige Arter
fremkalder smaa brune ell. graa Pletter, der
kan optræde i saa stor Mængde, at Planten
lider derunder; ofte falder de syge Bladdele ud,
saa at Bladet ser ud, som om der var skudt
Hagel igennem det. De fleste Plantearter huser
een ell. fl. P.-Arter, men ingen har dog nogen
synderlig økonomisk Bet. (Litt.: Rostrup.
»Plantepatologi«, S. 561 ff.).
(F. K. R.). C. F.

Phyllostomatidæ [’fy-], se Flagermus.

Phylloxera [fy’låksəra’], se Vinlus.

Physa [fy-], se Lungesnegle.

Physalis [’fy’-] L. (Blærebæger), Slægt
af Natskyggefamilien, glatte ell. behaarede
Urter med hele ell. svagt lappede Blade og
enkeltvis siddende Blomster. Kronen er
hjulformet ell. lidt klokkeformet, hvid, gullig eller
violet. Frugten er et kugleformet Bær, omgivet
af det store, blæreformig oppustede Bæger, der
henimod Frugtmodningen tager betydelig til i
Størrelse. Af de 45 Arter er
Jødekirsebær (P. Alkekengi L.) udbredt over Europa
og Asien; den har ægdannede Blade,
gullighvid Krone og højrødt Bær, omgivet af et
mønjerødt Bæger. Den dyrkes i Haver og vokser hist
og her forvildet; bliver 20—40 cm høj og
blomstrer i Juni—Juli. Bærrene baade af denne og
andre Arter kan spises.
A. M.

Physalus [’fy’-], d. s. s. Balænoptera, se
Finhval.

Physeter [fy-], se Kaskelot.

Physcia [fy-] (Fr.), Slægt af
Skivesvamplaver med smalt bladformet og fliget Løv, der
er opstigende ell. tiltrykt mod Underlaget; det
har Barklag paa begge Sider, er graat ell.
brunligt og mat, men ofte med en fløjelsagtig
Beklædning, i alt Fald paa den noget lysere
Underflade. De aabne Frugter, der sidder paa
Overfladen, er sortebrune og indeholder brune,
2-rummede og ellipsoidiske Sporer. Nogle
Arter lever i Danmark og Norge; en af de
almindeligste er P. ciliaris (L.), hos hvilken Fligenes
Rande er besatte med lange, haarformede
Smaanige; den vokser, ligesom de øvrige Arter,
paa Træstammer ell. Stene. Den hvidgraa ell.
biaagraa P. stellaris (L.) er ligeledes meget
almindelig.
A. M.

Physiologus [fy-], se Fysiologus.

Physoclysti [fy-] eller Aphysostomi kaldes
de Benfisk, hos hvilke Svømmeblæren ikke staar
i Forbindelse med Tarmkanalen; en saadan
Forbindelse (»Luftgang«) findes ganske vist i
Fosterlivet, men den lukker sig tidlig og
forsvinder.
Ad. J.

Physoderma [fy-] Wallr., Slægt af
Chytridiaceæ, hvis Mycel lever intracellulært i højere
Planter (især Sumpplanter som Menyanthes o.
o.); i Værtplantens Celler dannes Hvilesporer,
der overvintrer og om Foraaret ved deres
Spiring danner Sværmsporer.
(F. K. R.). C. F.

Physopoda [fy-], se Blærefødder.

Physostigma [fy-] Balf., Slægt af
Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen) med en ved
Grunden forveddet, oventil urteagtig Stængel, der
slynger sig om andre Planter, og 3-koblede
Blade med Stipeller. Blomsterne sidder i
Klaser i Bladhjørnerne; Fanen er stærkt
tilbagebøjet, Kølen har en lang, til venstre drejet
Spore og er i Spidsen rullet i en Spiral
sammen med den paa Indersiden haarede Griffel,
der i Nærheden af Arret bærer et
aflangt-tresidet Vedhæng. Bælgene er tilspidsede i
begge Ender, stærkt sammentrykte og har
udvendig netformet Struktur; de store brune Frø har
paa Rygsiden 2 ophøjede Lister. 2 Arter. P.
venenosum
Balf. (Kalabarbønne) lever i
Vestafrika fra Cap Palmas til Kamerun. Den
slynger sig til en Højde af 15 m og har store
purpurrøde Blomster. Frøene indeholder
giftige Stoffer, der har fundet Anvendelse i
Øjenlægevidenskaben, over for Tetanus o. a.
Sygdomme. I Plantens Hjemland benyttes Frøene
som en Art Gudsdom, idet Forbrydere ell. de
for Trolddom beskyldte Personer tvinges til at
spise dem ell. et Udtræk af dem; alt efter
Virkningen af dem bliver de da erklærede med
ell. uden Skyld.
A. M.

Physostigma.
Physostigma.


Physostomi [fy-] kaldes de Benfisk, hos
hvilke Svømmeblæren staar i Forbindelse med
Tarmkanalen (Spiserøret, sjældnere Maven) ved
en i Reglen lang og snæver Kanal, den
saakaldte Luftgang.
Ad. J.

Phytelephas [fy-fas] R. et P.
(Elfenbenspalme), Slægt af Palmerne med lav
Stamme ell. uden saadan, men med en stor og tæt
Krone af regelmæssig fjerdelte Blade. Tvebo.
Hanblomsterne sidder paa lange, valseformede
Kolber, der bryder frem mellem Bladene og er
meget stærkt duftende ved Blomstringen. Ogsaa
de hunlige Kolber er ugrenede; de seks eller
flere bæragtige Frugter paa hver Kolbe vokser
sammen: hver Frugt er rumdelt (med 1 Frø i
hvert Rum) og beklædt med farvede Spidser
af »Kødets« yderste Lag. Frøene har en tynd,
brun Skal og en stor og overordentlig haard
Frøhvide, der er dannet af meget tykvæggede
Celler; Væggene bestaar af Cellulose, og
Indholdet er Proteïnkorn og Olie. Kimen er meget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free