- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
124

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - pia causa - Piacenza - piacere - Piada - piacevole - pia desideria - Piaffer - pia fraus - Piaggia, Carlo - pia mater - Pian - Piana dei Greci - piangendo - Pianino - pianissimo - Pianist - piano - Pianoforte - Pianola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


pia causa (lat.), Legatstiftelse i religiøst
Øjemed.

Piacenza [pia’t∫æntsa], 1) Prov. i
Norditalien, ligger i Landskabet Emilia og begrænses
mod N. af Prov. Cremona, Milano og Pavia, mod
Ø. og S. af Parma og mod V. af Pavia. Arealet
er 2505 km2 med (1921) 281399 Indb. ell. 112 paa
1 km2. P. ligger mellem Po og Apenninerne, og
Terrainet gaar fra de lave og flade Egne hen ad
Po gennem et Bakkeland over i de Liguriske
Apenniner, der i Ragola naar 1713 m. P. vandes
af fl. Vandløb, der strømmer N. paa til Po, og
bl. hvilke fremhæves Trebbia og Nure. Da P.
væsentligst tilhører den frugtbare Po-Slette, er
Agerbruget Hovednæringsvej, og de vigtigste
Produkter er Hvede, Majs, Vin og Meloner.
Yderligere drives Silkeavl, og der holdes en Del
Svin og Hornkvæg og tilvirkes en fortrinlig Ost.
Industri og Handel spiller en ringe Rolle. P.,
der gennemskæres af Banelinien
Alessandria—Bologna, deles i 2 Kredse, P. og Fiorenzuola
d’Arda. — 2) Prov.’s Hovedstad P. ligger
ved højre Bred af Po, over hvilken fører en
Jernbanebro og en Pontonbro. (1921) 43717 Indb.
Da Po i sit senere Løb ledsages af Sumpe,
ligger P. ved det sidste bekvemme Overgangssted,
hvorfor Byen er af kommerciel og strategisk
Bet., og lige siden Romertiden har den været
befæstet. Endnu ved Beg. af 20. Aarh. var den
omgivet af Enceinte og Forter, men 1903 blev
det meste nedlagt. For øvrigt er P. en By med
lige, brede Gader og nogle smukke Pladser med
fl. Statuer. Bl. Kirkerne fremhæves Domkirken
fra 13. Aarh., Sant’ Antonio fra 12. Aarh. samt
Renaissancekirken San Sisto, der er opført
1499—1511 og indeholder en Kopi efter den sixtinske
Madonna, idet Originalen, der 1515 er malet af
Rafael til denne Kirke, 1753 solgtes til August
III af Sachsen. Bl. de talrige Palæer nævnes
Palazzo del Comune fra 13. Aarh., det pragtfuldeste
i sin Art i Norditalien, Palazzo Farnese, der er
opført 1558 af Vignola og nu bruges til Kaserne,
samt Palazzo dei Tribunali med forfaldne
maleriske Gaarde. Endvidere har P. Lyceum,
Gymnasium, tekn. Institut, Præsteseminarium, et
smukt Teater, der er opført 1809, et Bibliotek
paa 145000 Bd, et Museo civico, arkæol. og
palæontol. Samling samt Filial af Nationalbanken
og fl. Hospitaler. Industrien bestaar i Silke-, Uld-
og Bomuldsvæverier samt Fabrikation af Hatte
og Lervarer. Handelen er ikke ringe, og P. er
et vigtigt Jernbaneknudepunkt. P. er Sæde for
en Præfekt, en Biskop samt for
Generalkommandoen over 4. Armékorps. — P. er under Navnet
Placentia anlagt af Romerne 219 f. Kr. for at
tjene som milit. Støttepunkt mod Gallerne. I
Middelalderen afholdtes Kirkeforsamlinger i P.
1095 og 1132. 1488 plyndredes Byen af
Francesco Sforza, hvorefter den forfaldt; men i 18. og
19. Aarh. har den ofte spillet en Rolle i
Østerrigs Krige.
(H. P. S.). C. A.

piacere [pia’t∫ere] (ital.: »Behag«), a piacere,
mus. Foredragsbetegnelse: efter Behag, frit i
Foredraget.
S. L.

Piada [pi’aða], Nea Epidauros, Landsby
i Grækenland, Nomos Argolis, ligger i
Nærheden af Ægina-Bugten paa samme Sted som
Oldtidens Epidauros, har c. 1200 Indb. og
driver Sydfrugtavl. Fra P. proklameredes 13. Jan.
1822 Hellenernes Uafhængighed.
(H. P. S.). N. H. J.

piacevole [pia’t∫evole] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: yndefuldt, indsmigrende.
S. L.

pia desideria (lat.), paa Dansk: »Fromme
Ønsker«, er Titelen paa et Skr. af Ph. J. Spener,
Pietismens aandelige Fader. Det udkom 1675,
egl. som en Fortale til hans Udgave af Johan
Arndt’s Postil, og var et Udslag af hans
»hjertelige Ønske om en gudvelbehagelig Forbedring
af den sande evangeliske Kirke«. Det blev
ogsaa et vigtigt Led til Fremme af den pietistiske
Bevægelse.
(J. P. B.). A. Th. J.

Piaffer [pia’fe] (fr. le piaffer), Trav paa
Stedet, se Skoleridning.

pia fraus (lat.), fromt Bedrag, Citat af
Ovid’s Metamorphoses (9, 711).
H. H. R.

Piaggia [’piad.зa], Carlo, ital.
Afrikarejsende (1830—82), kom 1852 til Ægypten,
hvorfra han, efter at have levet af forsk.
Haandteringer, drog til Khartum. Rejselyst bragte ham
til at foretage fl. Rejser til de øvre Nil-Egne,
navnlig 1863, da han foretog en vigtig Rejse til
det da lidet kendte Niam-Niam, hvor han
opholdt sig i længere Tid. 1871 berejste han
Abessinien og Gallalandet, 1876 sammen med Gessi
Øvre-Nilomraadet, navnlig Somersetnilen. Han
døde i Senaar paa en Rejse, som han efter
Opfordring af et ital. geogr. Selskab foretog for
at lede efter de borteblevne Rejsende Chiarini
og Cecchi.
(O. I.). C. A.

pia mater, den bløde Hjernehinde, se
Hjerne.

Pian [pian]. d. s. s. Frambøsi.

Piana dei Greci [’piana-dei-’græt∫i], By paa
Sicilien, Prov. Palermo, har en Domkirke samt
Brud af rødt Marmor og bebos væsentligst af
Albanesere (Greci), der er indvandrede i Slutn.
af 15. Aarh., da deres Fædreland erobredes af
Tyrkerne, og endnu har bevaret deres Dragt,
Sprog og Religion. (1911) 8250 Indb.
C. A.

piangendo [pian’dзendo] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: grædende, klagende.
S. L.

Pianino, opretstaaende Klaver, se Klaver.

pianissimo, se piano.

Pianist, Klaverspiller.

piano (ital.), forkortet p., mus.
Foredragsbetegnelse: svagt, sagte; pianissimo, pp.,
meget svagt, svagest muligt; mezzopiano,
mp., temmelig svagt.
S. L.

Pianoforte, opr. Benævnelse paa
Hammerklaveret (se Klaver), senere alm. benyttet
ogsaa under Formen Fortepiano om
Klaveret i dets forsk. Skikkelser.
S. L.

Pianola, et mek., pneumatisk virkende
Apparat, der kan anbringes paa ell. indbygges i
et Klaver; Drivkraften frembringes ved
Pedaltrædning ligesom paa et Harmonium. P. er
forsynet med filtklædte »Fingre«, der hviler over
hver enkelt af Klaverets Tangenter; en
perforeret Papirrulle — Noderne — glider over en
Metalplade (Skalablokken), forsynet med et Hul
for hver Tangent, og naar Hullerne i
Papirrullen passerer Hullerne i Pladen, bevirkes
pneumatisk, at de paagældende Toner anslaas.
Apparatet er endvidere forsynet med Haandtag,
ved Hjælp af hvilke den spillende selv, efter
de paa Noderne anbragte rytmiske og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free