Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Picard, Alfred Maurice - Picard, Charles Emile - Picard, Ernest - Picard, Edmond - Picard, Jean
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Hovedorganisator af Verdensudstillingen
1900, hvad hans sjældne praktiske Overblik og
alsidige Viden gjorde ham særlig skikket til;
samtlige deltagende Staters Kulturudvikling
opgjorde han i det store Værk Le bilan d’un
siècle (6 Bd, Paris 1906—07). Oktbr 1908, da
Politikeres Varetagelse af Marinestyret havde
foranlediget en Række store Ulykker, brød
Førsteminister Clemenceau med den
parlamentariske Tradition ved at kalde P. til
Marineminister; men Førsteministerens Afgang Juli 1909
medførte ogsaa hans, og han kom atter til at
virke i Statsraadet, fra 1912 som dets
Vicepræsident.
P. L. M.
Picard [pi’ka.r], Charles Emile, fr.
Matematiker, f. i Paris 1856. P. ansattes 1878
som Repetent ved Faculté des sciences i Paris
og vendte efter 1879—81 at have holdt
Forelæsninger i Toulouse tilbage til denne Læreanstalt,
hvor han siden 1886 har været Prof., først i
Differential- og Integralregning, senere (fra
1897) i højere Algebra. 1886 fik han Prix
Poncelet. 1889 optoges han i Académie des sciences;
ogsaa af det danske, det sv. og det norske
Videnskabernes Selskab er han Medlem. 1902 blev
han Æresdoktor ved Kria Univ. Han maa
regnes for en af vor Tids betydeligste
Matematikere. Hans videnskabelige Arbejde falder
navnlig inden for Funktionslæren og
Differentialligningers Teori; denne sidste har han
saaledes beriget med en meget frugtbar Metode til
Integration af Differentialligninger ved
successiv Tilnærmelse, og han har anvendt Galois’
Behandlingsmaade af algebraiske Ligninger paa
lineære Differentialligninger. Han har undersøgt
automorfe Funktioner af to variable ved
Metoder analoge med de af Poincaré ved
Funktioner med een variabel anvendte. En anden
Udvidelse til Funktioner af to variable
frembyder hans Teori om Integralerne paa
algebraiske Flader og disse Fladers Transformation i
Analogi med Teorierne for algebraiske Kurver;
findes foruden i en med Grand prix des sciences
mathématiques belønnet Afh. ogsaa i Téorie des
fonctions algébriques de deux variables (1897)
af P. i Samarbejde med G. Simart. De to
berømte Sætninger, der bærer P.’s Navn,
udsiger om en hel Funktion F(z), at hvis to
Ligninger F(z) = a og F(z) = b ikke tilfredsstilles
af nogen Værdi for z, er F(z) konstant, medens
F(z) er et Polynomium, hvis Ligningerne hver
kun har et endeligt Antal Løsninger. Hvad han
har skrevet af Afh., findes overvejende i
Comptes rendus, Journ. de math., Annales de l’École
normale, Crelles Journ. og Acta mathematica.
Bl. hans særskilt udgivne Værker maa
fremhæves Traité d’analyse og La science moderne et
son état actuel (1903). (Litt.: »Émile Picard«
par Ernest Lebon i Savants du jour [1910]).
Chr. C.
Picard [pi’ka.r], Ernest, fr. Statsmand, f.
24. Decbr 1821, d. 14. Maj 1877. Han blev 1844
Sagfører i Paris og 1846 Dr. jur., understøttede
1857 ivrig E. Ollivier’s Valg og var selv 1858—70
Medlem af den lovgivende Forsamling, hvor han
skarpt og vittigt angreb Kejserdømmet. Da
Ollivier 1864 nærmede sig dette, skilte han sig fra
ham og grundlagde 1868 Ugebladet L’Electeur
for at styrke Oppositionen, samt dannede selv
i Foraaret 1870 et »konstitutionelt Venstre« i
Modsætning til »de uforsonlige Republikanere«
under Gambetta, medens han dog med stor
Styrke krævede Forsamlingens Opløsning, fordi
den var udgaaet af officielle Kandidaturer. Som
Medlem af Forsvarsregeringen i Septbr 1870
overtog han Finanserne og styrede dem med
udmærket Dygtighed; ogsaa reddede han ved
sin Koldblodighed og Energi Regeringens andre
Medlemmer, da de 31. Oktbr var tagne til
Fange paa Raadhuset af »Kommunens« senere
Tilhængere. 25. Jan. 1871 deltog han i
Underhandlingerne om Vaabenstilstand og senere i de egl.
Fredsforhandlinger. Thiers udnævnte ham 19.
Febr til Indenrigsminister, men maatte allerede
31. Maj ofre ham for det monarkistiske
Flertals Uvilje; han blev derefter Sendemand
Bryssel indtil Thiers’ Fald i Maj 1873 og var i
Nationalforsamlingen et fremragende Medlem af
det maadeholdne republikanske Parti. 1875
valgtes han til livsvarig Senator. Hans Discours
parlementaires udkom 1882—86 i 2 Bd.
E. E.
Picard [pika.r], Edmond, belg. Retslærd
og Publicist, f. i Bryssel 15. Decbr 1836, d. i
Dave 19. Februar 1924, erhvervede sig efter
tilendebragte Studier hurtig Navn som en af
Belgiens mest fremragende Advokater, Prof.
ved det ny Univ. i Bryssel og Senator.
Samtidig dyrkede han Kunst, Skønlitteratur og
Politik, han er optraadt som dram. Skribent o.
m. a. Af hans retsvidenskabelige Arbejder skal
fremhæves: Essai sur la certitude dans le droit
naturel (1864), Traité des brevets d’invention
et de la contrefaçon industrielle, precédé d’une
théorie sur les inventions industrielles (1865),
Traité usuel de l’indemnité due à
l’expropriation pour cause d’utilité publique (1867), Traité
général de l’expropriation pour cause
d’utilité publique (I 1875, II 1876), Le droit pur
(1908) og Les constantes des droit (1921),
1878 paabegyndte P. Udgivelsen af det
encyklopædiske Kæmpeværk Pandectes belges, der
hidtil udgør c. 116 Bd. Senere stiftede han det
stadig udkommende Journal des tribunaux. Af
P.’s æstetiske Arbejder kan mærkes: Les
réveries d’un stagiaire (par Antonin Claude)
(1879), Scènes de la vie judiciaire. La Forge
Roussel (1881), Dramaerne Jérico (1903),
L’ambidextre (1904) og Charles le téméraire (1905).
Han har udg. Tidsskriftet L’art moderne,
skrevet Rejseskildringer o. a. Med Gustave
Duchaine forfattede P. Manuel pratique de la
profession d’avocat en Belgique (1869). I
»Udenlandske Egne og Personligheder« (1893, S. 131
ff.) giver G. Brandes en Skildring af P. og hans
Hus, et Kunstsamlingssted af første Rang.
(Litt.: Achille Ségard, E. P. [Paris
1898]; Alix Pasquier, E. P., l’avocat, le
jurisconsulte, l’écrivain, l’homme politique, le
professeur [Bryssel 1916]; Journal des tribunaux,
XXXIX [Bryssel 1924], Sp. 121—60).
Fz. D.
Picard [pi’ka.r], Jean, fr. Astronom, f. 21.
Juli 1620 i La Flêche i Anjou, d. 12. Juli 1682
i Paris, opr. Præst, Medlem af det fr. Akademi
fra dets Grundlæggelse 1666, har i Mesure de
la terre (1671) meddelt Resultaterne af den
1669—70 udførte Gradmaaling mellem Malvoisine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
