- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
132

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pichegru, Charles - Pichincha - Pichler, Adolf - Pichler, Caroline von - Pichler, Josef Anton - Pichon, Pierre Auguste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lejlighed til at komme frem. 1792 stod han i
Spidsen for en Bataillon frivillige, hvem han gav en
fortrinlig milit. Opdragelse og ogsaa førte med
overlegen Dygtighed. Under Rhin-Hærens
Operationer 1793 fik han saa rig Lejlighed til at
udmærke sig,
at han inden
Aarets Udløb
var avanceret
til
Divisionsgeneral og kort
efter til Chef
for Rhin-Hæren.
Under
Operationerne i
Forbindelse med
Mosel-Hæren,
der
kommanderedes af den
dygtige
Feltherre General
Hoche, forstod
P. saa listig
at tilkende sig
selv hele Æren,
at Hoche faldt i Unaade hos
Magthaverne og blev arresteret, medens P. fik
overdraget Kommandoen over begge Hære. Aaret
efter førte han Nordarmeen og forberedte
gennem en Rk. heldige Fægtninger
Franskmændenes Sejr ved Fleurus. 1794 indlagde P. sig stor
Berømmelse ved sit sejrrige Felttog i Holland.
Paa dette Tidspunkt, hvor han stod som
Republikkens fejrede Feltherre og Chef for de
forenede Rhin- og Mosel-Hære, traadte han i
hemmelig Forbindelse med Bourbon’erne for at faa
Ludvig XVIII paa Tronen. Planen strandede
ganske og kompromitterede P. saa stærkt, at
han mistede sit Embede, men fik Tilbud om en
Gesandtskabspost i Sthlm. Fornærmet trak P.
sig tilbage til sin Fødeegn, men lod sig dog
Aaret efter vælge ind i de 500’s Raad, hvor den
royalistiske Majoritet udnævnte ham til
Formand. Under Statskuppet 18. Fructidor viste
han sig holdningsløs og ubeslutsom og blev kort
efter deporteret til Guyana. Herfra slap han dog
hurtig bort. Fra England fortsatte han sine
Konspirationer mod Frankrig, denne Gang i
Forbindelse med Cadoudal, med hvem han til
sidst rejste til Paris for at styrte
Førstekonsulen. Her blev han en Nat overrasket i sit
Værelse, bunden og i nøgen Tilstand slæbt til
Temple. Under Processen mod ham fandt man ham
en Morgen kvalt i Cellen. Napoleons
Modstandere søgte at sætte Førstekonsulen i
Forbindelse med P.’s pludselige Død, men det var
sikkert ganske uden Grund.
(A. T. L.). E. C.

C. Pichegru.
C. Pichegru.


Pichincha [pi’t∫int∫a], 1) Vulkan V. f. Quito
i Ecuador, bestaar af to Dele. Den ene,
Guagua P., har 6 Toppe, af hvilke den højeste
(4787 m) stadig udsender hvide Dampskyer fra
sit 600 m dybe Krater. Herfra gaar en Sadel
hen til Rucu-P. (4411 m). P. har haft heftige
Udbrud 1566, 1575 og 1660. 2) Prov. i Ecuador
21500 km2 med (1903) 210321 Indb., omfatter
Højsletten omkr. Quito med omgivende Bjerge.
Hovedstad er Quito.
M. V.

Pichler [’peklər], Adolf, tysk Digter og
Naturforsker, f. i Erl i Tyrol 4. Septbr 1819, d.
i Innsbruck 15. Novbr 1900. Han besøgte
Gymnasiet i Innsbruck, studerede først Filosofi og
Jura her, derpaa Medicin i Wien og deltog 1848
sammen med Tyroler-Studenterne tappert i
Kampen mod Italienerne, af hvilken Grund han
senere adledes under Navnet Ritter von
Rautenkar
. Herefter levede han i Innsbruck og
var i Aarene 1867—89 Prof. i Mineralogi og
Geologi. Han er en oprindelig Lyriker med Hang
til Refleksion, hvad han viser i »Lieder der
Liebe« (1850), »Gedichte«, »Hymnen«, »Deutsche
Tage«. Medens hans dram. Arbejder som
Tragedien »Die Tarquinier« kun er ubetydelige,
har han med sine Folkelivsskildringer fra
Tyrol baade i bunden og ubunden Stil vundet et
anset Navn; nævnes kan især »Zaggler Franz«
og »Allerlei Geschichten aus Tirol« (1867).
Værdifulde er ogsaa hans autobiografiske
Skildringer: »Das Sturmjahr« (1903), »Zu meiner Zeit«
og »Aus Tagebüchern«. Som Geolog har han bl.
a. udgivet »Beiträge zur Geognosie Tirols«. »Ges.
Erzählungen« (6 Bd, 1897—98). »Ges. Werke«
(17 Bd, 1904—08). (Litt.: Prem, »A. P.« [1901];
R. M. Werner, »Vollendete und Ringend«
[1900]).
C. B-s.

Pichler [’peklər], Caroline von, født
von Greiner, østerr. Forfatterinde, f. i Wien 7.
Septbr 1769, d. smst. 9. Juli 1843. Hun blev
1796 gift med den senere Regeringsraad Andr. P.
og kom til at staa Dorothea Schlegel nær. Hun
skrev en Rk. hist. Romaner, bl. a. »Agathocles«,
»Die Belagerung Wiens«, »Die Schweden in
Prag«, der for deres Tid havde en vis Bet., men
nu er glemte ligesom hendes Dramaer
»Germanicus« og »Rudolf v. Habsburg«. Derimod har
»Zeitbilder« endnu Værdi, og hendes
»Denkwürdigkeiten« (udg. af Ferd. Wolf, 4 Bd, Wien
1843) bringer interessante Bidrag til
Før-Martstidens Historie. De blev genoptrykt 1914. »Sämtl.
Werke« i 53 Bd (Wien 1820—44). »Ausgew.
Erzählungen«, udg. af Petersdorf (Berlin 1890).
Breve i 3. og 12. Aarg. af »Grillparzer-Jahrbuch«
(Wien 1893 og 1902).
C. B-s.

Pichler [’pe.klər], Josef Anton
(Antonio), tysk-ital. Stenskærer (1697—1779);
hans Arbejder er hovedsagelig Kopier efter
antikke Gemmer o. a. antikke Kunstværker og
udmærkede i deres indtrængende Nøjagtighed; her
nævnes Irishoved, Priamus og Achilleus, Ødip,
Homer-Hoved og Bacchus-Fest. Endnu
berømtere end denne var hans Søn Johann
(Giovanni) P. (1734—91), hvis fortræffeligt udførte
Arbejder efter antikke Værker narrede selv en
saa fin Kender som Winckelmann. Af P.’s
talrige Arbejder (111 Kameer og 268 Intaglier) kan
her kun fremhæves enkelte: Herkules og Løven,
Leander svømmer over Hellespont, Achilleus,
Æsculap, Euridike, Apollo, Leda og Venus, —
endvidere udmærkede Portrætfremstillinger
(Kejser Josef II). P. udførte ogsaa Kobberstik,
saaledes efter egen Tegning Rafael’s Stanzer.
Hans Halvbroder Ludwig (Luigi) P. (d.
efter 1835), der ligeledes var en betydelig
Stenskærer, virkede som Prof. ved Akademiet i
Wien. (Litt.: Rollett, »Die drei Meister der
Gemmoglyptik Antonio, Giovanni und Luigi P.«
[Wien 1874]).
(A. R.). A. Hk.

Pichon [pi’∫å], Pierre Auguste, fr. Maler
(1805—1900), Ingres’ Elev, malede i stærkt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free