- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
137

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pienza - Pierantoni, Augusto - Pierce, Franklin - Pieria - Pierider - Pieris - Pierné, Gabriel - Piero delle Vigne - Piero di Cosimo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pienza [’piæntsa], By i Mellemitalien, Prov.
Siena, ligger i en frugthar Egn og udmærker sig
ved sin Domkirke og det mægtige Palazzo
Piccolomini bygget af Pave Pius II. (1911) 3950 Indb.
P. er Sæde for en Biskop og driver Handel med
Korn og Kvæg.
C. A.

Pierantoni [pieran’tåni], Augusto, ital.
Retslærd, f. 24. Juni 1840, d. 12. Marts 1911, blev
efter tilendebragte Studier og efter at have
deltaget i Frihedskrigen som Garibaldi’s
Vaabenbroder Prof. i Modena 1865, 1871 i Neapel, 1876
i Rom, 1883 Senator. Hans frugtbare og
omfattende Forfattervirksomhed, ofte dog præget
mere af svulmende Veltalenhed og italiensk
grandezza end af dybe og originale Tanker,
indlededes med Dall’ abolizione della pena di morte
(1865), der bl. a. efterfulgtes af Il progresso del
diritto pubblico e delle genti
(1866), Storia
degli studi del diritto internazionale in Italia

(1870, overs. paa Tysk af Leone Roncali, 1872),
Trattato di diritto costituzionale I (1873), Storia
del diritto internazionale nel secolo XIX
(1876),
Trattato di diritto internazionale I (1884), In
arte libertas
(1889), Nuovo trattato di diritto
costituzionale
I (1897), I progressi nel diritto
internazionale nel secolo XIX
(1898. Overs. paa
Tysk af Franz Scholz, 1899), Il Barbiere di
Siviglia in Parlamento e i diritti de autore

(1898), Storia degli studi del diritto
internazionale in Italia
(1902 og senere Udgaver), La
Norvegia e la Svezia, stati indipendenti
(1905)
og Il diritto civile e la procedura
internazionale codificati nella convenzioni dell’ Aja

(1908). P., der var Medstifter af Institut de droit
international
— senere Æresmedlem af samme
—, repræsenterede sit Land ved mange
internationale Konferencer og Kongresser. Medlem af
den permanente Voldgiftsdomstol i Haag. I sine
efterladte Optegnelser — »H. Lammasch« (Wien
og Leipzig 1922), S. 25 — fælder H. Lammasch
en haard Dom over P.’s Optræden i
Voldgiftssagen 1903—04 over de Venezuela’ske
Toldindtægter. P. var i Besiddelse af digterisk
Evne — har f. Eks. leveret en fri Oversættelse af
Bjørnson’s »Ja vi elsker« —, han var gift med
Forfatterinden Grazia P. Mancini,
Datter af den berømte Statsmand P. S. Mancini,
der gjorde sit Navn bekendt ved en Række
Noveller og Digte. (Litt.: A. P. nell’ anno XL
dell’ insegnamento universitario. Omaggio degli
amici e ammiratori
[Rom 1906]; Corsi i
Annuaire de l’Institut de droit international
XXIV [1911], S. 453—56).
Fz. D.

Pierce [’pi.əs], Franklin, nordamerikansk
Præsident 1853—57, f. 23. Novbr 1804 i Staten
New Hampshire, d. 8. Oktbr 1869. Han blev 1827
Sagfører, valgtes 1829 til Statens lovgivende
Forsamling (var 1832—33 dens Formand). 1833—37
til Unionens Repræsentanthus og 1837—42 til
dens Senat; var ivrig Demokrat og Forsvarer af
Negerslaveriet. Han afslog 1845 Præsident Polk’s
Tilbud om at blive Attorneygeneral, men drog
1847, da Krigen mod Mejioo udbrød, med som
Oberst for et frivilligt Regiment, udmærkede sig
i flere Træfninger og blev Brigadegeneral. Som
Formand for sin Hjemstats
Forfatningsforsamling 1850 fik han den Bestemmelse afskaffet, der
udelukkede Ikke-Protestanter fra Valgbarhed.
1852 valgtes han af Demokraterne til Præsident
og var i denne Stilling, skønt født i
Ny-England, en ivrig Fremmer af Sydens Interesser,
baade ved at støtte Nebraska-Billen 1854 og ved
at arbejde for Slaveriets Indførelse i Kansas.
Ligeledes billigede han W. Walker’s
Fribyttertog til Nicaragua 1856 og lod Nordamerikas
vigtigste Diplomater paa et Møde i Ostende 1854
udtale sig for Cuba’s Tilknytning. Hans
vigtigste Raadgiver var Krigsministeren Jefferson
Davis, den senere Præsident for
Sydstatsforbundet. Dog erklærede han sig 1860—61 imod
Sydens Udskillelse, men var siden Talsmand for
at slutte Fred og gøre Syden Indrømmelser. I.
R. Irelan skrev 1888 P.’s Levned.
E. E.

Pieria kaldtes i Oldtiden den sydligste Del
af Makedonien, V. f. den thermæiske Bugt
(Bugten ved Saloniki), paa den nordlige Skraaning
af Bjerget Olympos. Landet blev vistnok
allerede i 7. Aarh. f. Kr. afhængigt af de
makedoniske Konger. De vigtigste Byer vare Dion,
Pydna og Methone. — Et andet P. laa i
det østlige Makedonien ved Bjærget Pangaion,
et tredje P. paa Kysten af Syrien.
H. H. R.

Pierider, Betegnelse for Muserne, oftest
afledet af Pieria ved Olympos, hvor de tidlig
dyrkedes. — P. kaldes ogsaa de ni, med
Musernes Navne opkaldte Døtre af Kong Pieros i
Landskabet Emathia i Makedonien. Døtrene
prøvede en Væddekamp med Muserne, men
blev besejrede og forvandlede til Fugle.
H. A. K.

Pieris, se Landbrugsinsekter.

Pierné [piær’ne], Gabriel, fr. Komponist,
er f. 16. Aug. 1863 i Metz og lever i Paris som
den udmærkede Dirigent af
Colonne-Koncerterne. Han er Elev bl. a. af C. Franck og Massenet
og har faaet en Række dram. Arbejder opført
saavel paa Opéra comique som paa den »store
Opera« og paa Operettescenerne. Af hans andre
Værker har Oratoriet »Børnekorstoget« vundet
megen Udbredelse, ogsaa i Tyskland.
W. B.

Piero [’piæro] (ell. Pietro) delle Vigne
[-’vinje] eller della Vigna, ital. Forf., født
omtr. 1190 i Capua, d. 1249. Han studerede
Retsvidenskab i Bologna, traadte 1220 i Tjeneste
hos Kejser Frederik II og blev en af de mest
fremtrædende Personligheder ved dennes
sicilianske Hof, hvor Videnskab, Poesi og Kunst nød
saa stor Beskyttelse; der betroedes P. det ene
høje Embede efter det andet, og til sidst blev
han (1247) kejserlig Kansler (Protonotar og
Sicilien’s »Logotheta«). Men 1240 styrtedes han,
hans Øjne bleve udstukne, og han dræbte sig
selv. Det hedder sig, at han havde været
Medvider i en Sammensværgelse mod Kejseren,
men sikkert er det ikke. P. er et af de
betydeligste Navne i den »sicilianske« Digterskole; man
har af ham nogle Canzoner og Sonetter i
Modersmaalet samt et Antal interessante Breve paa
Latin. (Litt.: Huillard-Bréholles, Vie
et correspondance de P. de la V.
[Paris 1865];
G. de Blasiis, Della vita e delle opere di
P. della V.
[Neapel 1861]).
(E. G.). E. M-r.

Piero di Cosimo [’piæro-di-’kåsimo] (egl.
Piero di Lorenzo), ital. Maler, f. i
Firenze 1462, d. smst. 1521, var Elev af Cosimo
Roselli (heraf P.’s Tilnavn), efter hvem han tog
Navn, og af hvem hans Kunst er paavirket,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free