- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
139

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pierson, Henry Hugo - Pierson, Nikolaas Gerrard - Piesport - Pieta - Pietarsaari - Pietas - Pieter Maritzburg - Pieterzen, Aert - Pietet - Pietisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værker udkom under Pseudonymet Edgar
Mansfeldt
.
W. B.

Pierson [’pi.rson], Nikolaas Gerrard,
holl. Nationaløkonom og Statsmand, f. 7. Febr
1839 i Amsterdam, d. 24. Decbr 1909. Han
begyndte som Købmand, blev senere Chef for
»Swinaam’sche Bank«, fra hvilken han 1868 gik
over i Direktionen for Nederlandenes Rigsbank,
hvis Præsident han var 1885—1901. Fra 1877 til
1885 havde han været Prof. i Statsvidenskab
ved Amsterdam’s Univ. Som liberal Politiker
var P. 1891—94 og 1897—1901 Finansminister;
han fik i denne Tid gennemført en Række
Udvidelser i Arbejderbeskyttelseslovgivningen
og en forbedret Folkeundervisning. Megen
Anseelse, ogsaa uden for sit Fædrelands Grænser,
nyder P. som økonomisk Forf. Foruden
Afhandlinger om Bankvæsen, Kolonialpolitik og Bidrag
til de økonomiske Teoriers Historie har han
udg. en mindre Lærebog: »Grondbeginselen«
[1876] og en større Haandbog: »Leerbock der
Staathuishouskunde« [2 Bd, 1884—90; omarb.
og bet. udv. Udg. i 3 Bd 1896—1902; eng. Overs.
1902 ff.], der er et Standardværk inden for
moderne socialøkonomisk Litt. P. er en Tilhænger
af den deduktive Metode i Behandlingen af de
økonomiske Teorier; han staar for øvrigt den
eng. Skole nær, navnlig den nye (Jevons,
Marshal), anbefaler Frihandel og
jævntfremadskridende Reformpolitik til Løsning af de sociale
Spørgsmaal, i Beskatningspolitikken ønsker P. at
paalægge Skat efter de enkelte Skatteyderes
Evne til at bære Skatten, og der indførtes efter
hans Forslag en Slags progressiv Indkomst- og
Formueskat i Holland.
(K. V. H.). Sv. N.

Piesport [’pi.spårt] se Moselvine.

Pieta [pie’ta] (ital.), Fromhed,
Barmhjertighed, bruges i Kunsten som Betegnelsen for den
hellige Jomfru med sin Søn Jesus Christi
afsjælede Legeme i sit Skød, siden Renaissancetiden
en hyppig kunstnerisk Fremstilling, baade i
Billedhuggerkunst og i Maleri. Mest berømt er
Michelangelo’s Gruppe P. i Peters-Kirken i Rom.
I Notre-Dame i Paris findes en P. af N.
Coustou, ogsaa i Marmor. I Maleri haves P. af
Bellini, van Dyck o. a. I nyere Tid har nogle
Kunstnere afveget fra den overleverede Form
for P. og fremstillet Maria ved Siden af
Sønnens afsjælede Legeme, saaledes en Gruppe af
Rietschel i Potsdam (1845), medens andre som
Dupré i Siena o. fl. har valgt andre
Fremstillinger.
V. S.

Pietarsaari, se Jakobsstad.

Pietas, Personifikation af og Gudinde for
den naturlige Kærlighed mellem Børn og
Forældre, ell. udvidet, mellem alle, der er forenede
ved Blodsbaand; ogsaa Kærlighed til
Fædrelandet falder ind under hendes Værn. Ved Forum
Olitorium havde hun fra 181 f. Kr. sit eget
Tempel. I Anledning heraf fortaltes den
Legende, at en Mand havde været fængslet, og at
hans Datter, som havde et diende Barn,
forgæves søgte at skaffe ham Føde. Da hun
endelig fik Fangevogteren overtalt til at lade hende
faa Adgang til Faderen, opholdt hun hans Liv
ved Modermælken. Hun blev imidlertid
overrasket af Fangevogteren: men det, som var
sket, vakte saa stor Opsigt og Beundring for
Datterens Pietet, at man frigav dem begge.
Samme Fortælling berettedes dog anderledes og
i andre Forbindelser. Hendes Tempel var i
Virkeligheden bygget af en Søn af Acilius Glabrio,
idet denne i Slaget ved Thermopylai (191 f. Kr.)
havde lovet Gudinden en Helligdom. I Anledning
af Livia’s Sygdom Aar 22 e. Kr. vistes der paa
Tiberius’ Foranledning P. særlig Ære, og paa
Mønter fra dette Aar er hun afbildet: en
alvorlig Matrone med Hovedklæde og Diadem.
H. A. K.

Pieter Maritzburg [’pi.tər-’ma.retsbork],
Hovedstaden i Prov. Natal i den Sydafrikanske
Union, ligger 70 km NV. f. Durban i en Højde
af 700 m o. H. (1921) 35,077 Indb., hvoraf mere
end Halvdelen Hvide. Det er en regelmæssig
bygget By med mange smukke Huse og bekendt
for sin sunde Beliggenhed. Den er Sædet for
Regeringen for Natal og Zululand og i det hele
en By af Embedsmænd, har et Univ. (Natal
university College) stiftet 1910, et stort Mus. og
Park med Botanisk Have. Ved en Jernbane
staar den i Forbindelse med Durban og over
Ladysmith med Pretoria i Transvaal. P. M. blev
anlagt af Boerne 1839, paa det Sted, hvor
Zuluhøvdingen Dingaan 5. Febr 1838 havde
nedsablet en Boerstyrke under Piet Retief og Geert
Maritz, men hvor han selv blev besejret 16. Decbr
1838, og Byen opkaldtes efter de to Førere.
C. A.

Pieterzen [’pi.tərzə(n)] (Pietersz), Aert,
holl. Maler, f. i Amsterdam 1550, d. 1612, Elev
af Faderen Pieter Aertsz, er især bleven bekendt
ved sine store Gruppebilleder, Regentstykker.
I Amsterdams Rijksmus. ses saaledes: »Kaptajn
Bisschop og Løjtnant Vincks Korporalskab«
(1599), Fragment af P. Hasselaer’s
Korporalskab, »Lakenhal Staalmeesters« (1599) samt den
store Gruppe »Dr. Seb. Egbertsz’ anatomiske
Forelæsning« (1603), maaske det første holl.
Kirurgbillede. I Kunstmus. i Kbhvn
Mandsportræt.
A. Hk.

Pietet (lat.), Fromhed, barnlig Ømhed;
taknemmelig Kærlighed (i Forbindelse med
Ærbødighed) for Forældre, Velgørere etc.

Pietisme (af lat. pietas, Fromhed), en religiøs
Vækkelsesretning inden for den protestantiske
Kirke i Slutn. af 17. og i 18. Aarh. P. kommer
som en Modvægt mod Ortodoksismen, den
ensidige Læreinteresse i 17. Aarh., og søger at
tale den personlige Fromheds Sag. I St f. paa
den rene Lære skal Vægten lægges paa fromt
Levned. Individualisme og
Lægmandskristendom arbejder sig frem. Ikke Deltagelsen i
Kirkens ydre Forskrifter, men det fri Bibelstudium
og de fri Forsamlinger bliver Kendemærket paa
Kristne. P. havde sine Forløbere dels inden
for engelske Dissenters, dels inden for
nederlandske Separatister, dels endelig inden for
selve Ortodoksismens Mænd, af hvilke flere ved
Siden af Nidkærhed for Lærens konfessionelle
Renhed ogsaa sad inde med levende personlig
Fromhed. Sit egl. Særpræg fik P. inden for den
lutherske Kirke, og her var Ph. J. Spener og
A. H. Francke Førerne. Som Præst i Frankfurt
begyndte Spener 1670 i sit Hjem at holde
gudelige Forsamlinger, collegia pietatis, som vakte
megen Opsigt, og som gav Anledning til
Dannelsen af Spottenavnet Pietister. 1675 udsendte
Spener sine Pia desideria (s. d.), hvori han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free