- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
140

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pietisme - Pietist - Pietra perzia - Pietrasanta

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

navnlig anbefaler de fri Forsamlinger og
Bibelstudium. Spener paavirkede Francke, som 1686
sammen med Anton og Schade samlede
Studenter til Bibelstudium i collegia philobiblica, og
som selv oplevede en brat Omvendelse. Ved det
ny Univ. i Halle blev Anton og Francke Prof.,
og nu udviklede Halle sig til P.’s Centrum.
Samtidig udviklede den halle’ske P. sine
Ejendommeligheder. Det var ikke den konfessionelle
Lære, i det hele ikke Teologien, som Francke
interesserede sig for, men Bibelstudiet og den
subjektive Tilslutning til Evangeliet,
Omvendelsen og Genfødelsen. Kun den Genfødte kan være
ret Teolog, og til Omvendelsen hørte et brat
og tydeligt Brud. Kristenlivet var stærkt præget
af Følelsen, undertiden af Sentimentalitet, og
P. i Halle stod afvisende over for alle Adiafora.
Præstens Gerning undergik en stor Forandring.
Hans Prædiken skulde ikke være lærd, logisk
Fremstilling af Evangeliets Lære, men en
almenforstaaelig, inderlig Appel til Samvittighederne
med det Formaal at vække Sjælene til
Omvendelse. Sjælesorgen blev et Hovedled i Præstens
Gerning. En ny Salmedigtning brød frem,
baaret af stærke religiøse Følelser, ofte med megen
Inderlighed, men undertiden ogsaa med
overspændt Føleri. Kærlighedsgerningerne
blomstrede frem, og Francke blev Føreren inden for
den evangeliske Børnesag. Han grundlagde
Vajsenhuset i Halle, der er en Mærkepæl i hele
Filantropiens Historie, og ikke blot i
Filantropiens, men ogsaa i Pædagogikens Historie er P.
en livsskabende Bevægelse, idet den betoner det
personlige Moments Bet. i Opdragelsen.
Modersmaalet drages frem. Ogsaa Realfagene fik en
fremskudt Stilling. Men den religiøse Side ved
Opdragelsen kunde ganske vist blive
overvældende for Børnene. Det var fremdeles P., som
indførte Konfirmationen i den protestantiske
Kirke. Og endelig var det P., som begyndte
Hedningemissionsarbejdet i den lutherske Kirke.
Halle blev som sagt P.’s Centrum, men P.
optraadte ogsaa andetsteds i Tyskland, delvis i
andre Former, undertiden sværmersk. En
særlig Form antog den i Herrnhut, hvor Grev
Zinzendorf skabte en ejendommelig P., der har
holdt sig ret uforandret til vore Dage. Baade
den halleske P. og de andre Former for P.
blev stærkt angrebne, men den holdt sig i over
et Aarh., indtil Rationalismen brød frem. Dog
holdt P. sig — foruden i Herrnhuternes Kredse
— i smaa Kredse, og i 19. Aarh. brød P. atter
frem i forsk. Former, sædvanlig som en
Vækkelsesretning, saaledes i den tyske
»Gemeinschaft«-Bevægelse, undertiden med en vis Uvillie
mod den officielle Kirke og Præsteskabet,
undertiden sværmersk, saaledes i
»Pinse«-Bevægelsen, med Tungetale og Helbredelse ved Bøn
og Haandspaalæggelse.

I Norden fik P. en ikke ringe Udbredelse og
Indflydelse. Til Danmark kom den under
Frederik IV, som fik en levende Interesse for
Francke og for hans Virksomhed. 1705 kom
Bartholomæus Ziegenbalg og Heinrich Plütschau
fra Halle til Kbhvn og udsendtes som de første
lutherske Missionærer til den danske Koloni
Trankebar. 1714 oprettede Kongen
Missionskollegiet, som skulde virke for Evangeliets
Forkyndelse ude og hjemme, og 1721 opførtes der paa
Kronens Ryttergodser 240 Skoler med Religion
som Hovedfag. Endelig grundlagde Kongen 1727
Vajsenhuset, og dets Leder, Præsten Enevold
Ewald blev en af P.’s Førere i Danmark. Kort
før sin Død udstedte Kongen en streng
Helligdagsforskrift; med Trusler om Mulkter og
Gabestok indskærpedes Søndagens rette Brug,
navnlig tvungen Kirkegang. Under Christian VI og
Sophie Magdalene, der begge var grebne af P.,
og begge stod i Slægtskabsforbindelse med tyske
pietistiske Hoffer, vandt P. Overhaand i
Danmark. Hertil bidrog meget et Besøg af
Zinzendorf. Det blev dog ikke Herrnhut’ismen, endnu
mindre de sværmerske Former for P., som kom
til at bestemme den danske P.’s Udformning.
Den danske P. blev en statskirkelig P. Bl. dens
toneangivende Mænd var J. B. Bluhme og Erik
Pontoppidan, fremdeles Kongens Fætter Grev
Christian Ernst til Stolberg-Wernigerode og J.
L. Holstein-Ledreborg. 1736 indførtes
Konfirmationen og 1737
General-Kirke-Inspektionskollegiet, der fik Ledelsen i alle religiøse
Anliggender. 1741 kom en Konventikelplakat, som
karakteriserer den danske statskirkelige P.; gudelige
Forsamlinger tillades, men skal »subordineres
den offentlige Gudstjeneste«, være ganske korte
og i Forvejen anmeldes for Præsten, ligesom
omrejsende Lægprædikanters Virksomhed
forbydes. For det kirkelige Liv fik H. A. Brorson’s
Salmer og Pontoppidan’s »Forklaring« stor Bet.
Ogsaa i Danmark trængte Rationalismen P.
tilbage, men den brød frem paa ny i 19. Aarh.,
om end i andre Former, og Indre Mission har i
Virkeligheden genoptaget og fornyet det bedste
i den gl. P. I Norge blev P. baaret frem af
en Gruppe dygtige Præster, »Syvstjernen«, med
Th. von Westen i Spidsen. De nævnte
Bestemmelser om Konfirmation, gudelige Forsamlinger
o. s. v. indføres ogsaa i Norge.
Konventikelplakaten blev imidlertid skæbnesvanger i Norge.
Efter Rationalismens døde Tid brød P. frem
paa ny i en ejendommelig og livskraftig Form
med H. N. Hauge, der virkede som
Lægprædikant, men hans Virksomhed blev bekæmpet af
Autoriteterne med Plakaten af 1741. Det 19.
Aarh. saa et stærkt Opsving af P. i Norge, og
navnlig paa Vestlandet har P. den Dag i Dag
talrige Tilhængere. I Sverige og Finland
optraadte P. i forsk. Former. En
Konventikelplakat 1726 forbød de gudelige Forsamlinger,
men opfordrede Præsterne til at holde Møder.
Herrnhut’ismen vandt en Del Tilslutning. Men
P. i Sverige fik et mere sekterisk Præg end i
de andre nordiske Lande. Mest kendt er
»Læserne«, som paa een Gang er ortodokse i Læren
og pietistiske.
A. Th. J.

Pietist, se Pietisme.

Pietra perzia [piætra-’pærtsia], By paa
Sicilien, Prov. Caltanisetta, har et normannisk
Citadel og driver Handel med Svovl, Gips, Korn
og Sydfrugter. (1911) 11860 Indb.
C. A.

Pietrasanta [piætra’santa], By i
Mellemitalien, Prov. Lucca, ligger i Nærheden af
Genua-Bugten, 25 km VNV. f. Lucca. (1911) 19870
Indb. P. har gl. Mure, et Raadhus fra 1346 og
en Kirke fra 1380 med Kampanile og
Baptisterium. I Nærheden findes Kvægsølvminer.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free