- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
141

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pietro, Fra - Pietsch, Richard - Pieve di Cadore - Pieve di Cento - Piezoelektricitet - Piezometer - Pifferari - Pigafetta, Antonio - Pigalle, Jean Baptiste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pietro [’piætro], Fra, se Kiichler, A.

Pietsch [pi.t∫], Richard, tysk
Landskabsmaler, f. 23. Marts 1872 i Dresden. P. gik
paa Dresdens Akademi, kom 1894 til München
og uddannedes videre paa Akademiet dér. P.
har malet ypperlige Landskaber af sydtysk
Natur, natursande og monumentale baade i Form
og Farve, saaledes de tre Isar-Landskaber fra
1908 o. m. a. Ogsaa Billeder fra Italien og
Sverige (Visby). Hans Kunst ses i tyske Museer
(München, Weimar m. v.). Der foreligger ogsaa
udmærkede Tegninger og Raderinger fra hans
Haand. Paa den baltiske Udstilling 1914 i
Malmø fandtes fl. smukke Landskaber af P.
(»Udsigt fra mit Atelier« m. v.).
A. Hk.

Pieve di Cadore [’piæve-di-ka’dåre], By i
Norditalien, Prov. Belluno, ligger malerisk i den
øvre Piavedal (Cadore), gl. Raadhus, Mus.,
Stenbrud og Kvægavl. (1911) 3750 Indb. Her sejrede
Franskmændene 1797 over Østerrigerne, og
Champagny fik Titelen Hertug af Cadore.
C. A.

Pieve di Cento [’piæve-di-’t∫ænto], By i
Norditalien, Prov. Ferrara, har en Kirke med
Alterbilleder af Guido Reni. (1911) 5050 Indb.
C. A.

Piezoelektricitet [-tso-]. Elektricitet, der
fremkommer i Krystaller ved Tryk, opdaget af
I. og P. Curie (1880). Lægges en Krystalplade
imellem to Metalplader, af hvilke den ene
afledes til Jorden, medens den anden forbindes
med et Elektroskop, vil dette
gøre et Udslag, naar
Metalpladerne trykkes sammen f.
Eks. ved nogle Vægtlodder;
dette viser, at Krystallens
ene Side er bleven positiv,
den anden Side negativ
elektrisk ved
Sammentrykningen. Udlades Elektroskopet,
faas modsatte Ladninger,
naar Lodderne atter fjernes.
P. er nær beslægtet med
Pyroelektriciteten. Teorien
for begge disse Fænomener
er især udviklet af W. Voigt.
(Litt.:
Müller-Pouillet, »Lehrb. d. Physik«, Bd
IV).
A. W. M.

Piezometer [-tso-],
Trykmaaler, sædvanlig brugt om
Redskaber til at maale
Vædskers Sammentrykning. Det
første P. til dette Brug og
Forbilledet for de fleste
andre er Ørsted’s P., der
bestaar af en stærk Flaske,
hvori man ved Hjælp af et
Stempel kan underkaste
Vand et betydeligt Tryk.
Inde i Flasken staar et
Glasrør med Beholder, omtrent
som et Termometer, men
aabent foroven. I
Beholderen og et Stykke op i Røret
staar den Vædske, hvis
Sammentrykning skal maales.
Naar Vandet i Flasken
underkastes Tryk, forplanter dette sig gennem
Luften i Rørets øverste Del til Vædsken længere
nede, og denne synker et Stykke, der kan
maales ved Mærker paa Røret. Af den saaledes
maalte Rumfangsformindskelse, korrigeret for
den Rumfangsformindskelse, som
Glasbeholderen og Røret lider ved Trykforøgelsen, kan
Vædskens Sammentrykkelighedskoefficient
beregnes. P. kan paa ganske tilsvarende Maade
benyttes til Maaling af faste Legemers
Sammentrykkelighed, idet man f. Eks. tildanner
Legemet som en Stang og maaler Afstanden mellem
to Mærker paa Stangen for og efter
Trykforøgelsen.
A. W. M.

Piezometer.
Piezometer.


Pifferari (ital.: af piffero, Skalmeje), Hyrder,
som fra Bjergegnene i Mellemitalien,
Abruzzerne og Volsker-Bjergene, i Adventstiden kommer
tii Rom, for at musicere foran de
Marie-Billeder, som man der saa ofte ser paa
Gadehjørner. Dette sker til Minde om de Hyrder, der
efter Evangeliet gik til Bethlehem for at hylde
den nyfødte Frelser og hans Moder. De Sange,
de udfører, er ældgamle, og hver Strofe
afsluttes med Spil paa Skalmeje ell. Sækkepibe
(Zampogna). De modtages altid overalt godt og faar
rigelige Gaver. Man ser ofte to sammen, en
ældre, klædt i Kappe og med spids Hat, og en
yngre, hyllet i et Skind; begge bærer Sandaler
og tager sig godt ud i deres maleriske Dragt.
V. S.

Pigafetta, Antonio, ital. Ridder og
Deltager i Magalhães’ Verdensomsejling,
(c. 1490—1534). Han beskæftigede sig i sin Ungdom med
Matematik og Kosmografi. 1519 forlod han med
Magalhães Spanien og var en af de 17 Mand,
som 1522 vendte tilbage. Hans Beretning, der
danner Hovedkilden til Verdensomsejlingens
Historie, er sandsynligvis skreven 1524; den er
udg. af Allegri under Titelen Relatione intorno al
primo viaggio di circumnavigazione
(1894).
C. A.

Pigalle [pi’gal], Jean Baptiste, fr.
Billedhugger, f. 1714 i Paris, d. smst. 1785, Elev
af Broderen Pierre P. og Lemoyne, kom c. 1735
til Rom, uddannede sig her de flg. Aar, blev
1754 Akademimedlem paa »Merkur« og 1785
Kansler for Akademiet. Hans »Merkur« i
forstørret Maalestok og en »Venus« som Pendant
sendtes som Gave fra den fr. Konge til
Frederik II af Preussen (Sanssouci); ogsaa senere hen
støttedes han ved Hove, saaledes af Mme. de
Pompadour (hendes Buste i Versailles; afbildet som
Venskabet i Gruppen »Kærlighed og Venskab«,
Louvre), han modelerede et Par Statuer af
Kongen (det karakteristiske Monument i Reims,
1765) o. s. fr. P.’s Hovedværk er dog det store
pompøse Gravmæle over Marskal Morits af
Sachsen i Thomas-Kirken i Strasbourg (1777),
et glimrende, teatralsk-effektfuldt
Rokokoarbejde, en balletmæssig Dødsscene med udmærkede
Enkeltheder (Marskallens elegante Skikkelse
etc.); et andet berømt Gravmæle er Grev de
Harcourt’s i Notre Dame i Paris. Højt skattet
af Samtiden maatte han dog som en af
Rokokoens mest udprægede, dygtige og marvfulde
Kunstnere taale stærke Angreb fra den nyeste
Smagsretnings Kritikere; Winckelmann gav ham
en haard Medfart, og Diderot blandede i megen
Ros kraftig Dadel over Künstleriet og Unaturen
i hans Kunst (Monumentet i Reims). Hans
Statue af Voltaire (»Nøgen gammel Mand«, i
Instituttet) er et Stykke karikerende Anatomi.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free