Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pietro, Fra - Pietsch, Richard - Pieve di Cadore - Pieve di Cento - Piezoelektricitet - Piezometer - Pifferari - Pigafetta, Antonio - Pigalle, Jean Baptiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pietro [’piætro], Fra, se Kiichler, A.
Pietsch [pi.t∫], Richard, tysk
Landskabsmaler, f. 23. Marts 1872 i Dresden. P. gik
paa Dresdens Akademi, kom 1894 til München
og uddannedes videre paa Akademiet dér. P.
har malet ypperlige Landskaber af sydtysk
Natur, natursande og monumentale baade i Form
og Farve, saaledes de tre Isar-Landskaber fra
1908 o. m. a. Ogsaa Billeder fra Italien og
Sverige (Visby). Hans Kunst ses i tyske Museer
(München, Weimar m. v.). Der foreligger ogsaa
udmærkede Tegninger og Raderinger fra hans
Haand. Paa den baltiske Udstilling 1914 i
Malmø fandtes fl. smukke Landskaber af P.
(»Udsigt fra mit Atelier« m. v.).
A. Hk.
Pieve di Cadore [’piæve-di-ka’dåre], By i
Norditalien, Prov. Belluno, ligger malerisk i den
øvre Piavedal (Cadore), gl. Raadhus, Mus.,
Stenbrud og Kvægavl. (1911) 3750 Indb. Her sejrede
Franskmændene 1797 over Østerrigerne, og
Champagny fik Titelen Hertug af Cadore.
C. A.
Pieve di Cento [’piæve-di-’t∫ænto], By i
Norditalien, Prov. Ferrara, har en Kirke med
Alterbilleder af Guido Reni. (1911) 5050 Indb.
C. A.
Piezoelektricitet [-tso-]. Elektricitet, der
fremkommer i Krystaller ved Tryk, opdaget af
I. og P. Curie (1880). Lægges en Krystalplade
imellem to Metalplader, af hvilke den ene
afledes til Jorden, medens den anden forbindes
med et Elektroskop, vil dette
gøre et Udslag, naar
Metalpladerne trykkes sammen f.
Eks. ved nogle Vægtlodder;
dette viser, at Krystallens
ene Side er bleven positiv,
den anden Side negativ
elektrisk ved
Sammentrykningen. Udlades Elektroskopet,
faas modsatte Ladninger,
naar Lodderne atter fjernes.
P. er nær beslægtet med
Pyroelektriciteten. Teorien
for begge disse Fænomener
er især udviklet af W. Voigt.
(Litt.:
Müller-Pouillet, »Lehrb. d. Physik«, Bd
IV).
A. W. M.
Piezometer [-tso-],
Trykmaaler, sædvanlig brugt om
Redskaber til at maale
Vædskers Sammentrykning. Det
første P. til dette Brug og
Forbilledet for de fleste
andre er Ørsted’s P., der
bestaar af en stærk Flaske,
hvori man ved Hjælp af et
Stempel kan underkaste
Vand et betydeligt Tryk.
Inde i Flasken staar et
Glasrør med Beholder, omtrent
som et Termometer, men
aabent foroven. I
Beholderen og et Stykke op i Røret
staar den Vædske, hvis
Sammentrykning skal maales.
Naar Vandet i Flasken
underkastes Tryk, forplanter dette sig gennem
Luften i Rørets øverste Del til Vædsken længere
nede, og denne synker et Stykke, der kan
maales ved Mærker paa Røret. Af den saaledes
maalte Rumfangsformindskelse, korrigeret for
den Rumfangsformindskelse, som
Glasbeholderen og Røret lider ved Trykforøgelsen, kan
Vædskens Sammentrykkelighedskoefficient
beregnes. P. kan paa ganske tilsvarende Maade
benyttes til Maaling af faste Legemers
Sammentrykkelighed, idet man f. Eks. tildanner
Legemet som en Stang og maaler Afstanden mellem
to Mærker paa Stangen for og efter
Trykforøgelsen.
A. W. M.
Piezometer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>