- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
142

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pigalle, Jean Baptiste - Pigault-Lebrun, Antoine - Pigen fra Norge - Pigen fra Orléans - Pigeon - Pigeon River - Pigfinnefisk - Pigfrø - Pighajer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Andre Arbejder: »Pige trækker en Torn ud af
Foden«, »Dreng med Fuglebur« (1733 Windsor
Castle), »Merkur binder sine Sandaler«,
Reliefportrætter af Diderot, Voltaire, Ludvig XV, i
Orléans-Mus. Terrakottaskitser af Voltaire og
Citoyen og — Buster af Neger m. v. (Litt.:
Tarbé, La vie et les œuvres de J. B. P.
[1859]; d’Argenville, Vies des fameux
sculpteurs
[1787]; Rocheblave, Le mausolée
du Maréchal de Saxe par J. B. P.
[Paris 1901];
samme, P. [1919]).
A. Hk.

Pigault-Lebrun [pi’go-lö’brö], Antoine, egl.
P. de L’Épinoy, fr. Forf. (1753—1835). P.
fik en meget haard Opdragelse og brød til sidst
ud af sin strenge Familie for at lade sig hverve
til Soldat, blev siden omrejsende Skuespiller
og førte en eventyrlig Tilværelse, til han 1806
fik Ansættelse ved Toldvæsenet i Westfalen,
hvor han tjente længe efter Kong Jérôme’s
Fordrivelse, til 1824. Som gammel Frihedsmand
var han 1830 begejstret for Julirevolutionen.
Han har skrevet en Mængde Romaner, hvis
plumpe og frivole Vid røber Revolutionstidens
løse Moral, men hvis fantasifulde Flugt og
Følelse giver dem nogen Bet. Bl. Romanerne
kan nævnes: L’enfant du carnaval (1792);, Les
barons de Felsheim
(1798), La folie espagnole
(1801), Monsieur Botte (1802) o. a. Af hans
Lystspil kan anføres: Le pessimiste (1789), Les
rivaux d’eux-mêmes
(1798) og L’amour de la
raison
(1799). 1816 udgav han Mélanges
littéraires et critiques
i 2 Bd. Hans Œuvres
complétes
udkom 1822—24 i 20 Bd. Hans Dattersøn
var Digteren Émile Augier.
S. Ms.

Pigen fra Norge, se Margrete, norske
Dronninger og Prinsesser 4).

Pigen fra Orléans [årle’ã], d. s. s. Jeanne
d’Arc
.

Pigeon [da. pi’sjåŋ, fr. pi’зå], se Æbletræ.

Pigeon River [’pidзən-’rivə], »Dueflod«, Flod
i Nordamerika, danner Afløbet for en Række
mindre Søer, der ligger paa Grænsen mellem
Staten Minnesota i U. S. A. og Prov. Ontario
i Dominion of Canada, og udmunder i
Pigeon-Bay af Lake Superior.
G. Ht.

Pigfinnefisk (Acanthopterygii) kaldes de
Benfisk, hos hvilke den yderste Bugfinnestraale
og fl. ell. færre Straaler forrest i Ryg- og
Gatfinnen er Pigstraaler, d. v. s. stive, spidse
og uleddede Benstave.
Ad. J.

Pigfrø (Láppula Moench), Slægt af
Rubladede, en- ell. fleraarige Urter med
lancetdannede Blade og meget smaa Blomster, i hvilke
Støvdragerne ikke rager ud af Kronrøret;
Svælgskællene er ganske korte. Delfrugterne har
langs Randen en enkelt ell. dobbelt Rk.
Hagebørster. C. 50 Arter i nordlig tempererede
Egne. I Danmark og Norge findes
Smaahaget P. (L. echinata Gilib.), der er enaarig og
bliver 15—40 cm høj; dens himmelblaa
Blomster fremkommer i Juni—Juli; Delfrugterne har
en dobbelt Rk. Kroge. Den vokser paa tørre og
grusede Steder, især nær Byer, og er ligesom
Storhaget P. (L. patula [Lehm.] Aschers.),
der har een Rk. Hagebørster paa Frugterne,
sjælden. Den sidste mangler i Norge, hvor
findes L. deflexa (Lehm.) Garcke, der er
kraftigere; ikke alm.
A. M.

Pighajer (Spinacidæ), en Familie af Hajer,
har 2 Rygfinner, men mangler Gatfinne; et
Sprøjtehul bag hvert Øje; ingen Blinkhinde
ved Øjnene. Man kender en Snes Arter,
hvoraf 3 lever i nordiske Have. Havkalen
(Somniosus microcephalus) har ingen Pigge i
Rygfinnerne; se i øvrigt Havkal.
Pighajen (Squalus acanthias [Acanthias
vulgaris
]) (se farvetrykt Tavle »Fisk«
[Saltvandsfisk], Fig. 2), ogsaa kaldet Pighaa, Spirhaj og
Spirhaa ell. ret og slet Haa, har en Torn (uden
Sidefurer) fortil i Rygfinnerne, hvoraf den
forreste sidder over Mellemrummet mellem Bryst-
og Bugfinner, den anden mellem Bug- og
Halefinne. Tænderne er ens i begge Kæber,
skarprandede med ud til Siden rettede Spidser. P.
bliver 1 m lang og er graa af Farve. Dens
Udbredelse ved Europa strækker sig fra
Middelhavet til Island og Murman-kysten; dernæst
forekommer den ved Sydvestgrønland, de
Forenede Staters Østkyst, Sydafrika, Ny-Holland,
Ny Zeeland, Patagonien, Chile, Hawaji, Kina,
Japan, i Beringshavet og ved Nordamerikas
Vestkyst ned til Kalifornien, saa at den næsten
er en Kosmopolit. Ved Jyllands Vestkyst og i
det nordlige Kattegat er den en meget alm.
Gæst om Sommeren; i den sydlige Del af
Kattegattet, i Sundet og Bælterne bliver den
sparsommere. P. lever især af Fisk (Torsk, Kuller,
Hvillinger, Sild, Makrel o. s. v.), men tager
ogsaa Krebsdyr, Orme o. a. lavere Havdyr. Den
er meget graadig og kan forvolde stor Skade
paa Fiskerierne, idet den sønderriver og
plyndrer Nettene ell. tager de paa Krogene
fangede Fisk. Skønt Kødet er hvidt og ikke har
nogen ubehagelig Lugt, er det lidet anset hos
os; den kan bruges røget, saltet, stegt eller
kogt, og er maaske bedst i Gelé; tidligere (og
til Dels endnu) blev den mest tørret og brugt
af Fiskere og Fattigfolk i Vest- og Nordjylland;
i de senere Aar sælges den i Kbhvn, flaaet og
uden Hoved og Hale og saaledes gjort
ukendelig, under Navn af »Kongeaal«. Om Vaaren og
Sommeren føder den sine Unger, i Alm. 4—6
i Antal og c. 250 m lange. Sorthajen
(Spinax gunneri [S. niger]) har ligeledes en Torn
forrest i hver Rygfinne, men den er furet paa
Siderne; Tænderne i Underkæben er formede
som paa Pighajen, men i Overmunden har de
en syldannet Spids i Midten og smaa Bitorne
paa Siderne. Oventil er den sorteblaa, nedentil
kulsort; den bliver kun 0,5 m lang. Ved det
vestlige og sydlige Norge er den mange Steder
meget hyppig, til Dels ogsaa ved Bohus Len,
paa Kattegattets danske Side derimod sjælden;
ellers kendes den fra Atlanterhavet S. f.
Island og Færøerne, V. f. Irland og Vestfrankrig
samt fra Middelhavet. Den holder til paa
temmelig store Dybder (150—800 m), og som saa
mange andre Dybhavsfisk er den i Stand til at
lyse. Den lever af mindre Fisk, Blæksprutter,
blødskallede Krebsdyr o. s. v. Kødet spises ikke,
men i Norge vinder man Tran af Leveren.
Centrina salviani er en lille P., der
forekommer i Middelhavet og Biscaya-Bugten. Slægten
Centrophorus omfatter Dybvandsarter, kendte fra
Middelhavet og det nordlige Atlanterhav til S. f.
Færøerne og Island samt fra Japan.
Ad. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free