- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
143

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pighudene - Pighvarre - Pigjern - Piglhein, Elimar Ulrich Bruno - Piglyster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pighudene (Echinodérmata) er en
Dyrerække, som tidligere med Polypdyrene
forenedes til en Afdeling: Straaledyrene; de to
Grupper er dog aldeles ikke nærmere
beslægtede, saa meget mindre som den straalede
Bygning hos P. tydelig er sekundær, idet Larverne
er udpræget symmetrisk byggede. De afviger
endvidere fra Polypdyrene ved at besidde
Krophule, i Reglen Gat, udviklet Kar- og
Nervesystem samt det for P. ejendommelige
Vandkanalsystem. Legemsformen er meget variabel;
men er ejendommelig ved, at Legemet bestaar
af flere, i de fleste Træk kongruente Afsnit
(Straaler), der er samlede om en Hovedakse
med Munden ved den ene Pol; hos de
langstrakte Søpølser er Aksen vandret, hos de
andre lodret orienteret og da med Munden
nedad hos de fritlevende Former (Søstjerner og
Søpindsvin), omvendt hos de fastsiddende
Søliljer. Straalernes Antal er næsten altid 5,
sjælden flere; de kan være trukket ud i lange Arme,
enkelte hos Sø- og Slangestjerner, grenede hos
de fleste Søliljer; mens saaledes hver Afdeling
har sin Hovedform, er der dog mange
Overgange; Søstjerner med ganske korte Arme kan
ligne de flade Søpindsvin (Søkager), omvendt
nar andre lange Arme som Slangestjerner; af
disse har nogle (Medusahoveder) grenede Arme,
mens en Del Søliljer har ugrenede Arme. Helt
gennemført er Straalebygningen aldrig.
Aabningen til Vandkanalsystemet (Madreporpladen)
ligger altid i en Straale, Mund og Gat kan være
mere ell. mindre, undertiden meget ekscentrisk,
Legemets Vedhæng kan i de forsk. Straaler
være forsk. udviklede; indvendigt kan
Uregelmæssigheden vise sig ved Tarmens Bugter hos
Søpindsvin og Søpølser ell. ved, at
Kønsorganerne kun findes i nogle Straaler. Afvigelserne fra
Straaleformen er dog hyppigst saadan, at
Legemet bliver symmetrisk m. H. t. et Plan gennem
Mund og Gat. Fra Legemets ene Pol til den
anden strækker sig 5 Felter med Sugefødder,
de kaldes Radier ell. Ambulakralfelter, mellem
disse findes Interradier ell.
Interambulakralfelter; tydeligst er Forholdet, hvor, som hos
Søpindsvin, saavel Radier som Interradier er
repræsenterede af regelmæssige Pladerækker;
hver Straale kommer da til at bestaa af en
Radie i Midten med Halvdelen af en Interradie
paa hver Side. P. har under Huden et Skelet
af Kalkplader, men af meget forsk. Udvikling;
stærkest hos Søpindsvin, hvor Pladerne danner
et sammenhængende ubevægeligt Panser, ell.
hos Søliljer, hvor de danner den største Del
af Legemets Masse; hos Søpølser findes kun
talrige ganske smaa, gennembrudte Kalkplader.
Til Hudskelettet er oftest knyttet bevægelige
ell. faste Pigge samt hos Søstjerner og
Søpindsvin smaa Gribetænger (Pedicellarier). Af de
indre Organer bestaar Aare- og Nervesystem
begge af en Ring om Svælget, hvorfra 5
Hovedstammer følger Radierne, samme Ordning har
Vandkanalsystemet; fra dettes Ringkar udgaar
Stenkanalen (undertiden flere), hvis Væg kan
indeholde Kalklegemer, den fæster sig paa den
gennemhullede Madreporplade, der sidder i en
Interradie, og hvorigennem Havvand optages i
Kanalerne; hos nogle munder den dog i
Krophulen; fra de radiære Stammer udgaar Grene,
der trænger ind i Sugefødderne og ved
Kontraktion udspiler disse til lange Traade; ofte
findes paa Ringkanalen og ved hver Sugefod
smaa Blærer (Ampuller), der hjælper med
hertil. Hvor Sugefødderne er forsynede med
Sugeskiver (Søpindsvin, Søpølser, Søstjerner), er de
vigtige Bevægelsesredskaber. Angaaende
Tarmkanalen og Aandedrætsorganerne, der kan være
meget forsk., henvises til de enkelte Afdelinger.
P. er næsten alle særkønnede; Kønsforskellen
er lidet udpræget, viser sig højst i en
Farveforskel; Kønsorganerne selv er hyppigst af
forsk. Farve, Æggestokkene gule ell. røde,
Sædkirtlerne hvide. Æg og Sæd udtømmes i Vandet
(P. anvendes ofte til Forsøg over Befrugtning
og Udvikling). De symmetriske Larver er
forsynede med en saddelformet Indsænkning;
Tarmkanalen er bøjet med Munden inden for
og Gattet uden for Indsænkningen; dennes Rand
danner en fortykket Fimresnor, der kan være
trukket ud i lange, af fine Kalkstave støttede
Flige. Udviklingen herfra til den udviklede
Skikkelse er meget kompliceret; kun en Del af
Larvelegemet bidrager til det udviklede Dyrs
Dannelse. Forvandlingen kan mangle ell. være
forkortet hos saadanne Former, der er
levendefødende ell. opfostrer deres Unger i
Rugehuler, hos visse Søpølser og Søpindsvin i
Ryggens udvidede Fodgange, hos visse Søstjerner i
Rugehuler dannede af de mod Munden
sammenbøjede Arme. Mange har en meget stærk
Regenerationsevne, Arme og undertiden
Tarmkanal o. a. indre Organer kan gendannes; hos
nogle Søpølser, Sø- og Slangestjerner kan dette
gaa over til ukønnet Forplantning (se
Søstjerner). P., særlig Søliljer og Søpindsvin,
hører til de allerhyppigste og vigtigste
Forsteninger; lige fra de palæozoiske Dannelser
optræder de, undertiden i saa stor Mængde, at de
kan være bjergartdannende. P., der alle lever
i Havet, deles i Søpølser, Søpindsvin,
Søstjerner, Slangestjerner og Søliljer.
T. K.

Pighvarre, se Flynderfisk.

Pigjern er Raajern udstøbt i Barrer som
beskrevet under Jernfremstilling, S. 35.
Navnet stammer fra det eng. pig-iron, d. v. s.
Grise-Jern, hvilken Benævnelse skyldes, at
Barrerne, naar de støbes i Sand, ligger langs
Støberenderne som diende Grise.
E. Su.

Piglhein [’pi.gəlha^in], Elimar Ulrich
Bruno
, tysk Maler, f. 1848 i Hamburg, d. 1894
i München. Han lærte under Pauwels og under
Diez i München, hvor han blev en af
Sezessionens Grundlæggere og Akademiprofessor. Han
malede i ret bredt Foredrag religiøse Billeder
som »Moritur in Deo« (1879, Berlins
Nationalgal.), hvormed han slog igennem,
Gravlæggelsen (Münchens ny Pinak.) og det dygtigt
malede, 1892 i Wien brændte Panorama »Christi
Korsfæstelse«, fikse Pasteller med elegante
Dameskikkelser (Saml. »Douze pastels« [1884]),
Portrætter (Familien Krupp), populære
Genrestykker »Idyl« (den store Hund og den lille
Unge paa Badebroen), »Maaneskin« (nøgen
korsfæstet Kvinde), »de blinde«, »Kentaurer«,
»Ved Stranden« o. s. v.
A. Hk.

Piglyster, se Fiskeredskaber, S. 153.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free