- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
144

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pigment - Pigmentatrofi - Pigmentbakterier - Pigmentbrunt - Pigmentfotografi - Pigmentgravure - Pigmentpapir - Pigmentsvulst - Pignolen - Pignotti, Lorenzo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pigment (lat.). Ved P. forstaas i Fysiologien
i videste Forstand en Rk. farvede Stoffer
af meget forsk. Farve og Sammensætning og af
meget forsk. Bet. for Organismen. Medens nogle
spiller en overmaade vigtig Rolle for Legemets
normale Funktioner (saaledes Blodfarvestoffet
og Nethindens Farvestoffer), ligger andre P.’s
(navnlig Hudens, Haarenes og Fjerenes P.)
Betydning dels i deres Forhold til Lyset, for
hvilket de virker som Filtre, dels i rent ydre biol.
Retning ved Tilpasning til Omgivelsernes
Farve (Mimicry). En Rk. P. er kun at opfatte som
Sønderdelingsprodukter af Blodfarvestoffer
(Galdefarvestoffet, visse af Urinens Farvestoffer) og
som Ekskretionsprodukter. Ogsaa under
sygelige Tilstande dannes særlige — navnlig mørke,
brune ell. sorte — P. (Melaniner). Med laa
Undtagelser er vort Kendtskab til disse Stoffers
Kemi lidet udviklet. Flg. giver en Oversigt over
nogle af de vigtigste: 1)
Blodfarvestoffet — Hæmoglobinet — og dets Derivater (se
Blod). Hertil maa regnes
Galdefarvestofferne (Bilirubin) (se Galde) og maaske
nogle af Urinens Farvestoffer. 2) Blodfarvestoffet
nærstaaende Farvestoffer med lgn. Bet. for
Aandedirættet som dette hos lavere Dyr, f. Eks.
Hæmocyaninet hos Blæksprutter o. a.
3) Lipochromer, Fedtfarvestofferne. Til
denne store Gruppe hører Fedtvævets gule ell.
rødlige Farvestoffer, Blodserums gule, det gule
Farvestof i Æggestokkens »gule Legeme« og
Hønseæggeblommen. I kem. Henseende staar
Lipochromerne nær ved en Del Farvestoffer i
Planteriget, nemlig Carotinerne (har Navn efter
Guleroden, hvis Farver skyldes Carotin). Disse
findes meget udbredt i Blade sammen med
Bladgrønt (Chlorofyll). Maaske til samme Gruppe
hører »Synspurpuret« o. fl. a. Farvestoffer i
Nethinden i Øjet o. m. a. 4)
Epidermoidale Farvestoffer i Overhudens dybe
Cellelag, i Haar og Fjer — en overordentlig rig
Klasse, til hvilken foruden de brune ell. gullige
P. i Menneskets Hud (særlig Negrenes) ogsaa en
Del Farvestoffer i sygelige Dannelser som
Svulster hører. Disse Farvestoffer kaldes
Melaniner og er til Dels vistnok Omdannelser af visse
Aminosyrer som Tyrosin og Alanin. Ofte findes
disse P. i Hudens dybere Lag i bevægelige
(amøboide) Celler, der staar under
Nervesystemets Indflydelse og betinger Farveskiftningen
hos mange Dyr, særlig Reptilier, Amfibier, Fisk
og Molusker. 5) De patologiske P. er
dels Destruktionsprodukter af Blodfarvestoffet
(ved Malaria), dels mørke Farvestoffer, der
hører til Melaninerne.
(S. T.). L. F.

Pigmentatrofi kaldes Atrofi af Vævene,
naar der i de atrofiske Celler aflejres Pigment.
P. er en alm. forekommende Proces, der bl. a.
særlig ofte iagttages i Hjertemuskulaturen,
Leveren og i Tarmens glatte Muskler. Atrofi af
Centralnervesystemets Ganglieceller er
endvidere hyppigt ledsaget af Pigmentaflejring.

De ved P. forekommende Pigmenter giver
ikke sjældent mikrokemisk Reaktion paa Fedt
og formodes derfor at indeholde fedtagtig
Substans (Lipoidpigment).
Johs. F.

Pigmentbakterier kaldes med et fælles
Navn en Række Bakterier, der er i Stand til
at producere forsk. Farvestoffer. Man deler
dem i 2 Grupper, kromofore og kromopare P.
Hos de første forbliver Farvestoffet inde i
Cellen, medens det hos de sidste udskilles og
rimeligvis maa opfattes som et Stofskifteprodukt
(Ekskret). Til den første Gruppe hører bl. a.
Purpurbakterierne (s. d.). De kromopare P. er
de hyppigst forekommende og er for største
Delen udprægede Vandbakterier. Hertil hører
saaledes Chromobacterium violaceum og
Chromobacterium janthinum, der producerer et
kraftigt, meget smukt violet Farvestof, Janthin, der
er uopløseligt i Vand og Æter, opløseligt i
Alkohol. Erythrobacillus prodigiosus (= Bacillus
prodigiosus
) frembringer et pragtfuldt rødt
Farvestof, Prodigiosin. Bakterien kaldes ogsaa
Vidunderbakterien, idet den undertiden optræder
paa Hostierne i Kirkerne (den blødende Hostie)
og tidligere gav Anledning til megen Overtro.
Ogsaa Prodigiosin er uopløseligt i Vand,
medens det af en Række Bakterier dannede blaa
Pyocyanin er opløseligt saavel som det
gulgrønne Bakteriefluoresceïn, der desuden er
fluorescerende. Ogsaa brune og sorte
Farvestoffer dannes, f. Eks. af Azotobacter. Nogen
praktisk Rolle spiller de af Bakterier
producerede Farvestoffer ikke.
K. A. B.

Pigmentbrunt, Sudanbrunt, er et
Tjærefarvestof og bestaar af α-Naftylamin-αzo-
α-naftol, C20H14NO2; P. er et brunt Pulver, som er
uopløseligt i Vand, men opløseligt i Alkohol.
Det benyttes til Farvning af Fedtstoffer, Sæber
o. l.
(O. C.). R. K.

Pigmentfotografi, d. s. s.
Kulfotografi.

Pigmentgravure [-gra’vyrə], en af Gust.
Koppmann angivet Metode til Fremstilling af et
Pigmentfotografi, udf. paa flg. Maade. Til en alkalisk
Opløsning af friskt ell. tørret Kasein blandes
noget Farve, og denne Blanding stryges paa et
Bromsølvbillede. Efter Tørring lægges Billedet
i en Opløsning af Kaliumbikromat,
Ferridcyankalium og Bromkalium, hvorved Sølvet i
Bromsølvbilledet omdannes til Bromsølv, og samtidig
dannes der i St f. Sølvbilledet et
Kaseinpigmentbillede. Den overflødige Kaseinfarve opløses
derpaa i svagt alkalisk, koldt Vand, Billedet
tørres og er da færdigt.
C. E. A.

Pigmentpapir, se Kulfotografi.

Pigmentsvulst kaldes enhver Svulst, hvori
Farvestof optræder. Medens alle Svulster kan
være farvede (pigmenterede), enten ved
Ophobning af Rester efter Blodfarvestof eller andre
Farvestoffer (Pigmenter) som Melanin, Lutein
o. fl., er det dog især visse Sarkomer, der viser
sig stærkere pigmenterede. Da disse Svulsters
Pigment er Melanin, benævnes de melanotiske
(Melanom, Melanosarkom). P. anses
gennemgaaende for at være af ondartet Natur, hvilket
dog kun gælder for de egl. melanotiske
Svulster, medens en Farvning p. Gr. a. Blødninger
ikke behøver at antyde Malignitet.
(E. A. T.). Johs. F.

Pignolen, se Pinus.

Pignotti [pi’njåti], Lorenzo, ital. Digter,
f. i Firenze 9. Aug. 1739, d. i Pisa 5. Aug. 1812.
Studerede Medicin i Pisa, 1774 Prof. i Fysik ved
dette Univ., 1802 storhertugelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free