- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
145

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pignotti, Lorenzo - pignus - Pigres - Pigrokke - Pigrotter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Undervisningsinspektør og Historiograf. P. har især faaet
Navn som Fabeldigter og Forfatter af
versificerede Fortællinger; han er vittig og ofte
formfuldendt, og kommer gerne ind paa den
politiske Satire. Den eng. Digtekunst, navnlig Pope,
interesserede ham, og Efterligning af den
spores bl a. i Digtene L’ombra di Pope, La tomba
di Shakespeare
og La treccia dorata. En Frugt
af hans Virksomhed som Historiograf var hans
Storia della Toscana sino al Principato, som er
vel skreven. Udgaver af hans Værker: Favole e
novelle
(Pisa 1782), Favole e novelle inedite ved
F. Ferrari (Bologna 1888), Storia della Toscana
(Pisa 1813) med P.’s Biografi af G. Carmignani.
(Litt.: F. Rodriguez, Vita di L. Pignotti
(Firenze 1896]; U. Frittelli, L. P. favolista
[Firenze 1901]).
(E. G.). E. M-r.

pignus (lat.) i snævrere Betydning betegner
i rom. Ret »Besiddelsespantet«. Se den hist.
Udvikling under Hypotek.
C. W. W.

Pigres, en Karer fra Halikarnassos, Broder
til Dronning Artemisia, levede paa
Perserkrigenes Tid. Han optraadte som Digter og skal have
indskudt Pentametre i de homeriske Digte.
Man tillægger ham uden sikker Hjemmel
Forfatterskabet til de komiske Heltedigte
Batrachomyomachia (s. d.) og Margites (s. d.).
H. H. R.

Pigrokke, se Rokker.

Pigrotter (Hystrichomórphæ) kaldes en af
de største og artsrigeste Grupper inden for
Gnavernes store Orden. I deres Ydre er de
ofte meget forsk., men stemmer overens bl. a.
i Kraniets Bygning; saaledes strækker
Tyggemusklen (masseter) sig op gennem den kolossal
store Kindaabning Qoramen infraorbitale), og
dens ydre Lag naar helt om paa Underkæbens
Inderside. De i stribede, foldede ell.
sammensatte Kindtænder er som oftest stedse
rodaabne, jævnlig lukker de sig delvis med Alderen.
Bl. de mange Familier kan særlig nævnes flg.:
De egentlige P. (Octodontidæ), der
omfatter smaa og mellemstore Former; de fleste har
lang Hale, og deres Tæer er saa godt som altid
veludviklede. Nøgleben findes stedse, helt
forbenede. Patterne er anbragt højt oppe paa
Kroppens Sider. Udbredte i Syd- og
Mellemamerika, kun een Slægt findes i Afrika; blandt
Slægterne kan fremhæves Octodon med 4 Arter
udbredte i Chile, Peru og Bolivia; mest kendt
er den hertil hørende Degu (O. degus), der
er paa Størrelse med en Rotte, mindende om
et Egern, Kroplængden 16 cm, Halen 10,5 cm,
Ørene 18 mm lange; Pelsen brungul med lysere
Bug cg hvide Fødder; Haarlaget fint og blødt.
Halen langhaaret ud mod Spidsen. Lever i
Kolonier, der graver deres Huler i Jorddiger o.
l., ofte nær Haver og Plantager, hvor den
klatrer i Træerne, og da er et besværligt
Skadedyr, idet den bl. a. gnaver Barken af
Træerne; formerer sig kraftigt med c. 12 Unger
aarligt, fordelt i 2 Kuld. En anden Slægt er
Ctenomys med kort Hale og smaa Ører; Forfodens
Kløer længere end Bagfodens; hertil hører
Gravemusen ell. Tuco-Tucoen (C.
brasiliensis
og magellanicus), udbredte fra
Sydbrasilien helt ned til Magalhaes-Strædet. Kroppen,
der næsten er pølseformet, er c. 20 cm lang,
Halen 7 cm; de er byggede til underjordisk
gravende Liv med kort Hoved, kort og tyk
Hals og smaa Øjne, der næsten er skjulte i
Pelsen; Benene korte, Haarlaget kort og tæt
tilliggende. De optræder ofte i uhyre
Mængder, der vidt og bredt underminerer Jorden;
deres Føde er Planterødder, men ofte findes
de, mærkelig nok, i Mængde oppe i
Højbjergene, hvor Plantevæksten er meget sparsom; de
er særlig paa Færde om Natten, og skyder da
»Muldvarpeskud« op foran deres Huller;
ejendommelig er dens mærkelige Stemme, der
lyder op af Jorden under ens Fødder; nogle
sammenligner den med smaa, ofte gentagne
Hammerslag. Slægten Habrocoma, der har
store Ører og yderlig blød Pels, er med 2 Arter
udbredt i Bolivia. Schizodon findes højt oppe
mellem Fjeldene i de sydlige Andesbjerge.
Spalacopus poeppigi i Chile, er kendelig paa sine
rudimentære Øren; gravende Form, der
samler store Forraad i sine Huller. Slægten
Petromys er hjemmehørende i Afrika.
Hjemmehørende i Brasilien er Dactylomys amblyonyx,
der naar en Totallængde af over 52 cm, hvoraf
Halen udgør de 32 cm; den er en klatrende
Art, der bor i Træhuller, hvor den samler sine
Forraad; i Ydre ligner den nærmest en stor
Rotte. Slægten Loncheres er med 18 Arter vidt
udbredt i Sydamerika; mange af dem har smaa
Pigge indblandede mellem Haarene paa
Ryggen; mest kendt er L. armatus fra Brasilien,
der oppe i Træerne bygger Reder af
sammenflettede Plantedele; disse Boer er af Størrelse
med en Melon og har en Indgangsaabning paa
Siden. Pigmusene (Echinomys) har blød
Pels med indblandede smalle, tveæggede,
bagudrettede Pigge; de 13 Arter er udbredt i
Sydamerika; den lange Hale er baade skællet og
haarklædt, Ørerne veludviklede. E. spinosus
fra det sydlige Paraguay lever selskabeligt og
graver indtil 8 m lange overfladiske Gange i
Jorden og ernærer sig af Rødder o. a.
Plantedele. Af de afrikanske P. er den bedst
kendte Aulacodus swinderianus, der er paa
Størrelse med en Kanin, Halen 20 cm; Forfoden
har 5, Bagfoden kun 4 Tæer. Pelsen, i hvilken
der findes indblandet tykke, lidt flade Børster,
er mørkbrun, lidt lysere paa Bugen. Ørerne
ret korte; Svømmehud findes som Regel mellem
Bagtæerne; den lever i fugtige Rørskove i
største Delen af hele Afrika, fra Sahara ned
til Kap; ofte kan den være meget skadelig i
Plantagerne, og det angives om den, at den skal
være slem til at gnave i de Elefanttænder, de
Indfødte samler og gemmer i fugtig Jord; dens
Kød spises af de Indfødte. Endvidere hører til
denne Familie den Sydamerikanske
Bæverrotte
(Myopotamus ell. Myocastor
copyu
) (s. d.) og Slægten Capromys, der blot
er udbredt paa Kuba og Jamaica; Hutia’en
(C. brachyurus) lever i Huler i Kalkbjergene
og kommer sjældnere i Træerne; C.
prehensilis
har en veludviklet Snohale; en saadan
mangler hos Hutia-Cauga (C. pilorides);
begge disse Arter lever paa Kuba, hvor de
færdes i Træerne i de tætte Skove; deres Føde
er Frugter o. l.; disse Former har but, tyk
Snude, smaa Ører og lang tyndhaaret Hale;
deres Pels er lang og grovhaaret. — En anden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free