- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
146

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pigrotter - Pigsild - Pigsmerling - Pigsnegl - Pigstraaler - Pigsvampe - Pigtraad - Pigtraadshegn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Familie er Ctenodactylidæ fra Afrika, blot
omfattende 2 Arter, hver henført til sin Slægt,
nemlig: Gundi’en (Ctenodactylus gundi), der
lever i de klipperige Egne ved Saharas
Sydgrænse; den er af Vandrottens Størrelse, men
dens Hale er blot 17 mm lang, endende i en
Haardusk; For- og Bagfod blot med 4 Tæer;
Bagbenene er forholdsvis lange og disses 2
indre Tæer bærer paa deres Yderside en
mærkelig kamlignende Dannelse, dækket af stive
Børster; med denne angives Dyret at pudse og
rede sin Pels. Araberne spiser dens Kød og
bruger Skindet til Punge o. l. Meget
nærstaaende er Pectinator spekii; den er omtr. af
samme Størrelse, men den buskede Hale er c.
8 cm lang. Den lever i Somali-Land og
minder i sit Ydre lidt om et Egern; naar den
sidder, bøjer den ligesom denne sin Hale op langs
Ryggen. — En tredie Familie danner
Haremusene (Lagostomidæ) (s. d.). — En femte
Familie er de uddøde Castoroididæ; store
bæverlignende Gnavere, af hvilke nogle endog
naaede en Bjørns Størrelse, saaledes
Castoroides fra pleistooene Lag i de Forenede Stater.
— Sjette Familie udgør Dasyproctidæ, ret
store Former, der har temmelig høje, tynde
Ben og lever løbende paa Jorden; Kløerne
hovagtige; de minder ikke lidt om de smaa
Hovdyr, idet tillige Sidefingre og Sidetæer svinder
ind ligesom hos disse; deres Hale er meget
kort ell. næsten manglende; hertil hører
Agutierne (Dasyprocta) (s. d.) og Paka’en
(Coelogenys paca); denne ligner nærmest et
højbenet Marsvin; Længden 70 cm, Højden 35
cm; Hovedet bredt og højt med brat af skaaret
Snude, Overlæben spaltet, Ørerne korte og
afrundede; Halsen kort, Kroppen plump. Benene
kraftige, alle Fødder med 5 Tæer. Ydre Hale,
mangler næsten helt, kun kendelig paa en lille
Haartot. Pelsen, der har tæt tilliggende Haar,
er gulbrun paa Ryg og Sider, gulhvid paa
Undersiden; Dyret er i øvrigt let kendelig paa 5
Rækker store, hvide Pletter hen ad hver
Kropside. Hovedets mærkelige, høje, kantede Form
skyldes, at Kindbuen er kolossalt fortykket og
stor, paa sin Yderside stærkt knudret; hele
Knoglens Indre er optaget af et stort
slimhudklædt Hulrum, der ved en lille Aabning staar i
Forbindelse med Mundhulen; dets Brug er
ukendt, som Kæbepose bruges det næppe.
Udbredt over største Delen af Sydamerika, fra
Surinam gennem Brasilien til Paraguay. Lever
i Skovkanter og i sumpede, buskbevoksede
Floddale; her graver den sin indtil 2 m lange Hule,
hvor den tilbringer Dagen sovende; lever af
al Slags Planteføde og er ofte et besværligt
Skadedyr i Plantagerne; færdes parvis, er
meget sky og svømmer gerne; faar kun 1, højst 2,
Unger ad Gangen. Kødet spises gerne; den
jages med Hunde, idet den ryges ud af sin
Hule. En nærstaaende Art, C. taczanowskii, er
alpin og lever højt oppe i Bjergene fra 2 til
3000 m o. H. — Familien Dinomyidæ dannes
af en enkelt Form fra Peru (Dinomys
branicki
); den ligner en Del en Paka, men har
kløftet Overlæbe, lang og busket Hale samt 4
Tæer paa For- og Bagfod; den synes at være
ganske overordentlig sjælden, saaledes kendte
man endnu i 1902 kun et Eksemplar af dette
mærkelige Dyr. — Endelig hører til P.’s
Gruppe Caviidæ; hertil hører blot 3 Slægter, nemlig
Kavier (Cavia) og Mara’en (Dolichotis
patogonica
), se Kavier samt Flodsvinet
(Hydrochoerus capybara) (s. d.).
R. Hg.

Pigsild kaldes Hundestejlerne i nogle Egne
af Danmark, men dette Navn skal sine Steder
ogsaa anvendes paa Hestemakrelen ell.
Støkkeren (Caranx trachurus).
Ad. J.

Pigsmerling, se Smerling.

Pigsnegl, se Murex.

Pigstraaler, se Fisk, S. 132.

Pigsvampe (Hydnaceæ), Familie af
Hymenomycetes, der kendes paa, at Frugtlegemet er
udstyret med sylformede Pigge ell. med
tandformede ell. vorteformede Udvækster, paa hvis
Overflade Sporelejet er udbredt. Nogle har
Udseende som Paddehatte, med regelmæssig Hat
og Fod, og med Piggene paa Hattens
Underside; andre mangler Fod; Frugtlegemet har da
i Reglen uregelmæssig Form og er med den
ene Side fastvokset til Underlaget, medens den
anden Side bærer Piggene. Pigsvamp
(Hydnum L.), der er den største og vigtigste Slægt,
har Sporelejet udbredt paa Overfladen af bløde,
sylformede Pigge. Almindelig P. (H.
repandum
L.) er ret alm. i Skove; den vokser
flokvis og danner ofte Hekseringe; den har en
tyk, hvid, midtstillet Fod og en hvidgul ell.
rødlig, 5—15 cm bred Hat, hvis Underside er tæt
besat med Pigge; Hatten, der ofte er lidt
uregelmæssig, er kødfuld, med hvidt Kød; den er
spiselig. H. imbricatum L., der vokser paa Jord
i Naaleskove, har ligeledes Hat og midtstillet
Fod, men Hatten er brun og skællet; spiselig.
Fyrrekoglens P. (H. auriscalpium L.), der
vokser paa nedfaldne Fyrrekogler, har en
nyreformet ell. halvkredsformet, 1—4 cm bred, brun,
haaret Hat og en lang stivhaaret, randstillet
Fod af samme Farve som Hatten; Piggene, der
sidder paa Hattens Underside, er lange og
brune. Koral-P. (H. coralloides Scop.), der
vokser paa gl Træstammer, har et 10—40 cm
bredt, stærkt grenet, hvidt ell. gulligt
Frugtlegeme med Pigge paa Grenenes nedadvendte
Side; den er spiselig, men sjælden. H.
Schiedermayeri
Heufl. optræder som Skadesvamp paa
Elletræer i Mellemeuropa. Hos andre Arter, der
især vokser paa raadne Grene o. l., er
Frugtlegemet uregelmæssigt, fladt udbredt og
fastvokset til Underlaget. Visse Hydnum-Arter har
en ejendommelig Melilotus-agtig Duft.
(C. R.). C. F.

Pigtraad dannes af to runde, sammensnoede
Traade, af hvilke den ene med visse
Mellemrum bærer smaa tilspidsede Traadstykker. Ved
Ditrigon-Pigtraaden omslutter disse
Traadstykker begge Traadene, der er trekantede,
hvorved en Drejning af Piggene hindres. Smlgn.
Pigtraadshegn.
E. Su.

Pigtraadshegn er under Verdenskrigen
blevet anvendt i udstrakt Grad og under mange
Former, da det under alle Forhold er den mest
virksomme kunstige Hindring og ogsaa er meget
modstandsdygtig over for Artilleribeskydning.
P. er i Alm. c. 1 m højt, men gøres ogsaa
undertiden ganske lavt og lider kun af den Mangel,
at det er vanskeligt at maskere mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free